§ 10. Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og så­vel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
…
§ 20. En tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske om­stændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Han skal samtidig gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig om fremstillingen.
Stk. 2. Når disciplinær undersøgelse indledes mod en tjenestemand for tjenstlig forseelse, udpeger vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, en forhørsleder. Såfremt det efter sagens karak­ter skønnes påkrævet, kan ministeren anmode præ­sidenten for en af de kollegiale retter om at udpege forhørslederen.
Stk. 3. Såfremt det i særlige tilfælde findes påkrævet, kan vedkommende minister efter forhørslederens indstilling og efter indhentet udtalelse fra ved­kommende centralorganisation beskikke en person til at repræsentere administrationen.
 
§ 21. Tjenestemanden er berettiget til at give mø­de med en bisidder og skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt hermed.
Stk. 2. Som bisidder kan anvendes en repræsentant for tjenestemandens organisation, en tjenestemand i vedkommende ministerium eller institution eller en advokat.
Stk. 3. Forhørslederen træffer bestemmelse om vidneførsel og om tilvejebringelse af andre bevisligheder.
Stk. 4. Enhver ansat har pligt til at give møde un­der forhørene og afgive forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne, straffes med bøde eller hæfte. Hvis et vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring, kan forhørslederen lade ham afhøre ved byretten på det sted, hvor forhørene afholdes, eller den pågældende bor.
Stk. 5. Tjenestemanden har adgang til at afgive skriftlige indlæg, også efter forhørenes afslutning.
Stk. 6. Forhørslederen afgiver efter sagens afslutning en beretning. Hvis ministeren anmoder derom, skal forhørslederen tillige afgive en indstilling om sa­gens afgørelse.
Stk. 7. Tjenestemandsforhør og retsmøder, der af­holdes under sagen, er ikke offentlige. Dog kan ved­kommende minister bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling, hvis tjenestemanden med tilslutning af vedkommende centralorganisation fremsætter begæring derom.
Stk. 8. Offentlig gengivelse af, hvad der er passeret under forhør og retsmøder, der ikke er offentlige, straffes med bøde.
Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 8 omfatter oplysninger tilvejebragt såvel før som under forhør og retsmøder, der afholdes under sagen, og hvad enten oplysningerne foreligger mundtligt eller skriftligt.
 
§ 22. Må det antages, at sagen slutter med overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling in­den eller uden for ansættelsesområdet, degradation eller afsked, skal der gives vedkommende centralorganisation meddelelse om sagens stilling, således at denne kan få lejlighed til at udtale sig i sagen, inden denne afgøres.
Stk. 2. Vedkommende centralorganisation har ef­ter begæring krav på at blive gjort bekendt med den afgørelse, som er truffet på grundlag af det ved den tjenstlige undersøgelse tilvejebragte materiale.
Stk. 3. Hvis tjenestemanden er mistænkt for et strafbart forhold, kan han forlange sagen behandlet som straffesag. Dette er ikke til hinder for, at der ef­ter straffesagens afslutning iværksættes tjenstligt for­hør imod tjenestemanden.
Stk. 4. En tjenestemand, hvem der er tildelt en dis­ciplinær straf uden forudgående tjenstligt forhør, jf. § 24, kan begære en tjenstlig undersøgelse iværksat. Der er dog kun pligt til at imødekomme begæringen, såfremt den er anbefalet af vedkommende centralorganisation.
 
§ 23. Sluttes undersøgelsen uden ikendelse af disciplinærstraf, godtgøres tjenestemandens udgift til bisidder. I andre tilfælde afgør vedkommende minister under hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt, om udgiften til bisidder skal godtgøres helt eller delvis.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes kun, såfremt det må anses for rimeligt, at tjenestemanden har af­holdt udgifter til bisidder, og godtgørelsen kan ikke overstige, hvad der for et tilsvarende arbejde ville være blevet tilkendt en beskikket forsvarer i en straffesag. Forhørslederen afgiver efter begæring en ud­talelse herom.
Stk. 3. Har en tjenestemand under en disciplinærsag på egen hånd fremskaffet beviser, godtgøres ud­gifter herved ham helt eller delvis, når han må anses for at have haft rimelig grund til at fremskaffe beviserne. Forhørslederen afgiver efter begæring en ud­talelse herom.
 
§ 24. Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige 1/2 måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation – herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele – eller afsked. Bøde over 1/25 af månedslønnen og overførelse til andet arbejde kan ikke anvendes, inden forhør er afholdt i overensstemmelse med §§ 20-22, medmindre der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse, i hvilken tjenestemanden vedgår de faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjenesteforseelse. Overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden for eller uden for ansættelsesområdet, degradation eller afsked som straf for tjenesteforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter afholdt tjenstligt forhør. Ikendte bøder kan indeholdes i løn­nen.
… 
§ 49. Tjenestemændenes og tjenestemandspensionisternes forhandlingsret udøves gennem de centralorganisationer, med hvilke finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet indgår en ho­ved­aftale om fremgangsmåden ved indgåelse af af­taler og om regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt.
Stk. 2. De pågældende centralorganisationer skal tilsammen give samtlige tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd adgang til repræsentation.
Stk. 3. I hovedaftalen træffes bestemmelse om adgangen for de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne, til at forhandle spørgsmål, som alene angår organisationens medlemmer.
… 
Kapitel 12. Tjenestemandsretten
 
§ 52. Tjenestemandsretten, der nedsættes af fi­nansministeren, består af en formand og en stedfortræder for denne og 10 andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.
Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets dom­mere. To dommere og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for Østre Landsret blandt rettens dommere. Udpegningen gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år eller i øv­rigt ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges.
Stk. 3. Finansministeren beskikker otte dommere samt stedfortrædere for disse. Fire dommere og sted­fortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i § 49 nævnte centralorganisationer. De pågæl­dende beskikkes for en periode af 5 år.
Stk. 4. Har centralorganisationerne ikke senest en må­ned, før beskikkelse skal finde sted, foretaget ind­stilling af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere, beskikker arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren den eller de manglende.
Stk. 5. Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 6. Afgår en af finansministeren eller arbejds­ministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden. Var den afgåede dommer eller stedfortræder beskikket efter indstilling fra cen­tralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter indstilling fra centralorganisationerne. Fore­tages indstilling ikke senest en måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, foretages beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren.
 
§ 52 a. I den enkelte sags behandling deltager Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder som retsformand, de to af præsidenten for Øst­re Landsret udpegede dommere eller disses stedfortrædere samt fire af de af finansministeren beskikkede dommere eller disses stedfortrædere. To af disse fire skal være beskikket efter indstilling fra cen­tralorganisationerne eller beskikket i henhold til § 52, stk. 4 eller stk. 6, 2. pkt.
 
§ 52 b. For Tjenestemandsrettens formand, dom­mere og stedfortrædere gælder retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere.
Stk. 2. De dommere, som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.
Stk. 3. Indsigelser mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.
 
§ 53. Tjenestemandsretten behandler sager om
1)   overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som efter §§ 46-47 træder i stedet for aftaler,
2)   kollektiv overtrædelse af § 10, der er begået af tjenestemænd omfattet af en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2. Retten påser af egen drift, at den har saglig kompetence til at behandle en sag.
Stk. 3. Sager, der hører under Tjenestemandsretten, kan ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis denne godtgør, at vedkommende centralorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for Tjenestemandsretten.
Stk. 4. Sager, der efter stk. 1, nr. 2, hører under Tje­nestemandsretten, kan ikke behandles efter reglerne i §§ 20-24.
Stk. 5. Finansministeren kan bestemme, at overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 2, begået af personale ansat på tjenestemandslignende vilkår i staten, den amtskommunale folkeskole eller folkekirken, i tilskudsberettigede institutioner eller koncessionerede virksomheder m.v., behandles af Tjenestemandsretten, såfremt personalet er ansat i henhold til regler, der indeholder bestemmelser svarende til § 10 og §§ 20-24. Finansministeren kan endvidere bestemme, at overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 2, begået af tjenestemænd, ansat under Grønlands hjemmestyre i Danmark på vilkår svarende til den danske tjenestemandslovgivning, behandles af Tjenestemandsretten i det omfang, der i den for disse tjenestemænd gældende lovgivning er fastsat hjemmel dertil. Der fast­sættes samtidig nærmere regler om pligt til at indberette overtrædelser til finansministeren og om de nød­vendige fravigelser fra § 54 a, stk. 2, med hensyn til, hvem der er parter i sagen. Bestemmelsen i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den eller de organisationer, der udøver forhandlingsretten for det personale, der er omfattet af finansministerens bestemmelse efter 1. og 2. pkt.
 
§ 53 a. Staten og en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af Tjenestemandsretten ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.
 
§ 54. I sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder give pålæg om ophør af overtrædelsen.
Stk. 2. En tjenestemand, som har begået en af de i § 53, stk. 1, nr. 2, nævnte overtrædelser, kan af Tjenestemandsretten ikendes advarsel eller irettesættelse eller bøde.
Stk. 3. En eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af Tjenestemandsretten ikendes bod, hvis centralorganisationen har understøttet en overtrædelse som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre overtrædelsen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de or­ganisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne.
 
§ 54 a. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1, kan anlægges af og imod finansministeren eller en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer. Sager kan endvidere anlægges af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren.
Stk. 2. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan anlægges af finansministeren mod en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer. Centralorganisationerne kan ved Tjenestemandsretten anlægge sag mod vedkommende minister om, hvorvidt en sag om overtrædelse af § 10 hører under Tjenestemandsretten.
Stk. 3. Der gælder ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i Tjenestemandsretten ved rettergangsfuldmægtig.
 
§ 54 b. Tjenestemandsretten har sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
 
§ 54 c. Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til Tjenestemandsretten.
      Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde
1)   parternes navn og adresse,
2)   klagerens påstand,
3)   en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
4)   angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.
 
§ 54 d. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader sekretæren kla­geskriftet forkynde for indklagede efter retsplejelovens regler om forkyndelse.
      Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde
1)   indklagedes påstand,
2)   en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
3)   angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.
 
§ 54 e. Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.
Stk. 2. Under forberedende retsmøder beklædes ret­ten af formanden eller dennes stedfortræder.
Stk. 3. Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.
Stk. 4. De forberedende retsmøder afholdes for luk­kede døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære retsmøderne.
 
§ 54 f. For domsforhandlingen gælder med de for­nødne tilpasninger retsplejelovens regler om doms­forhandling af borgerlige sager i 1. instans.
Stk. 2. Domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.
 
§ 54 g. Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen og afstemnin­gen sker mundtligt, og retsformanden stemmer al­tid sidst. I afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i stem­meafgivningsbogen.
Stk. 2. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Stk. 3. Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.
 
§ 54 h. Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.
 
§ 54 i. Retsplejelovens bestemmelser om virkningen af en parts udeblivelse, om adgangen til genoptagelse af borgerlige sager, der er afgjort ved en ude­blivelsesdom, og om ekstraordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af Tjenestemandsretten.
Stk. 2. Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder og de to dommere, der er udpeget af præsidenten for Østre Landsret, eller stedfortræderne for disse kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 54 e, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når
1)   det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,
2)   det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og
3)   omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.
 
§ 54 j. Tjenestemandsrettens domme kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme.
Stk. 2. Forlig indgået for Tjenestemandsretten og beslutninger efter § 54 e, stk. 3, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.
Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for indsigelser, der fremsættes un­der fuldbyrdelsen af Tjenestemandsrettens domme, kendelser og beslutninger.

                                                                                                                                                Til toppen