NYT om Kollektiv Arbejdsret - september 2009

Udskriftvenlig version

NYT om Kollektiv Arbejdsret - september 2009 

Arbejdsretten

De faglige voldgiftsretter

De almindelige domstole

Afskedigelsesnævnet

Litteratur

Arbejdsretten

Afgørelserne kan ses på  www.arbejdsretten.dk

Afsagte domme

Den 19. maj 2009 (A2008.809) udvidet formandskab

LO mod DA med Dansk Handicap Forbund som hovedintervenient til støtte for DA

Først når der er indgivet klage til Afskedigelsesnævnet i en sag om et lovbaseret krav, kan sag ikke længere anlægges ved de almindelige domstole

I marts 2002 afskedigede Dansk Handicap Forbund en medarbejder, som herefter gennem HK rejste krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse. Handicapforbundet og HK, der har overenskomst, drøftede sagen på et møde i september, hvor der ikke kunne opnås enighed. HK forbeholdt sig imidlertid at videreføre sagen og anlagde i januar 2003 som mandatar for medlemmet sag ved de almindelige domstole. Den verserer nu ved Højesteret, som har opfordret parterne til at udtale sig, om kravet, der støttes på funktionærlovens § 2b, er omfattet af § 4, stk. 3, om behandlingen af sager om usaglig afskedigelse i DA/LO hovedaftalen, som overenskomsten mellem handicapforbundet og HK henviser til, og om kompetencen til at fortolke denne aftale, jf. herved arbejdsretslovens § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1. De to hovedorganisationer indtrådte herefter som biintervenienter, DA til støtte for handicapforbundet og LO for HK med anmodning om udsættelse på Arbejdsrettens fortolkning af hovedaftalen. Arbejdsretten udtalte, at hovedaftalens § 4, stk. 3, må anses som en voldgiftsaftale, der dog efter parternes fælles forståelse giver LO's forbund frihed til at vælge mellem Afskedigelsesnævnet og de almindelige domstole som forum for afgørelse af sager om afskedigelse for så vidt angår lovbaserede krav. Behandling ved nævnet er betinget af, at sagen forfølges lokalt og på organisationsniveau inden for de frister, der er angivet i bestemmelsens litra b, c og d, mens indbringelse for domstolene ikke er begrænset af særlige søgsmålsfrister. Den fagretlige tvistløsningsordning er karakteriseret ved, at uoverensstemmelser skal søges løst ved forhandling, først lokalt og derefter på centralt organisationsniveau, og den danske arbejdsmarkedsordning tilsiger, at organisationerne bør have lejlighed til at gennemføre forhandlinger, herunder med henblik på at der sker en oplysning af sagen, inder der i en afskedigelsessag vedrørende lovbaserede krav vælges forum for tvistens løsning. Ordlyden af hovedaftalens § 4, stk. 3, giver ikke holdepunkter for en forståelse, hvorefter organisationsforhandling skulle indebære et bindende fravalg af muligheden for at forfølge et lovbaseret krav ved de almindelige domstole, og Arbejdsretten fandt på den baggrund hverken, at begæring om og afholdelse af organisationsmøde i en afskedigelsessag er udtryk for et valg mellem Afskedigelsesnævnet og de almindelige domstole, eller at de frister, hovedaftalen fastsætter for behandlingen af en sag i Afskedigelsesnævnet, kan tillægges præklusiv virkning i forhold til LO forbundenes mulighed for at indbringe sagen for de almindelige domstole.

Den 11. juni 2009 (AR2008.760)

DA for DI for Arriva Skandinavien A/S mod LO for 3F for et antal medlemmer

Trods en overenskomststridig arbejdsstandsning blandt medarbejderne hos et busselskab kunne der ikke kræves bodsbetaling, idet arbejdsstandsningen skyldtes massive trivselsmæssige problemer efter indførelsen af en ny køreplan, hvilket arbejdsgiver bar ansvaret for

Selvom et fagforbund (F) havde anerkendt, at det var overenskomststridigt, at deres medlemmer, ansat hos et busselskab (B), som reaktion på indførelsen af en ny køreplan havde nedlagt arbejdet, skulle der ikke betales bod herfor, idet arbejdsstandsningen skyldtes massive trivselsmæssige faktorer, som arbejdstagersiden var uden skyld i, og som B som arbejdsgiver måtte bære ansvaret for. Trafikselskabet T - som havde ansvaret for driften af regionalbusser, bybusser og lokalbusser på Fyn, Langeland og Ærø - havde efter licitation kontraheret med busselskabet B, som herefter skulle stå for en del af buskørslen på Fyn. Det fulgte af kontraktforholdet, at det var T, som fastlagde køreplanerne, som B skulle køre efter, mens det var B, som ansatte chaufførerne og fastlagde disses vagter og turnusplaner. Efter ikrafttræden af en ny køreplan den 24. august 2008, hvorved buskørslen blev omlagt med en række væsentlige ændringer til følge, opstod der massive problemer i form af forsinkelser, utilfredse kunder, mv. Som reaktion herpå nedlagde et stort antal af de hos B ansatte buschauffører arbejdet i perioden fra den 1. september 2008 til og med den 13. september 2008, og arbejdsgiversiden indbragte sagen for Arbejdsretten med påstand om betaling af bod. Chaufførernes fagforbund F havde umiddelbart efter arbejdsnedlæggelsen erkendt, at den var overenskomststridig, men under henvisning til de massive problemer som følge af køreplanen ændrede forbundet senere sin opfattelse heraf og nedlagde bl.a. selvstændig påstand om krav på sædvanlig løn i perioden. Det var herefter spørgsmålet, om arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, eller om den var berettiget i medfør af § 17 i normen af 27. oktober 2006. Såfremt Arbejdsretten fandt, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, var der tillige tvist mellem parterne om, hvorvidt der skulle ske bodsbortfald i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 6, eller bodsnedsættelse i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 5. Arbejdsretten fastslog, at det af F under et fællesmøde afholdt den 2. september 2008 blev anerkendt, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og denne anerkendelse uden forbehold blev gentaget under sagens behandling i Arbejdsretten den 4. september 2008 og den 8. september 2008. Under henvisning til, at der under sagen heller ikke var godtgjort omstændigheder, som havde indebåret en sådan alvorlig helbredsfare, at det havde kunnet berettige de strejkende buschauffører til at standse arbejdet i medfør af Normens § 17, blev hverken arbejdstagersidens principale påstand om frifindelse eller arbejdstagersidens selvstændige betalingspåstand derfor taget til følge. Arbejdsretten fandt det ved den stedfundne bevisførelse imidlertid godtgjort, at arbejdsstandsningen skyldtes massive trivselsmæssige faktorer, som arbejdstagersiden var uden skyld i, og som B som arbejdsgiver måtte bære ansvaret for. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at køreplansændringen var blevet udarbejdet i Ts regi, da det måtte påhvile B ikke at påtage sig kontraktmæssige forpligtelser, som medførte en uacceptabel forringelse af arbejdstagernes trivselsmæssige vilkår. Arbejdstagersidens påstand om bodsbortfald blev således taget til følge, jf. herved arbejdsretslovens § 12, stk. 6.

Den 30. juni 2009 (AR2008.571)

LO for 3F mod DA for Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Dansk Avisomdeling A/S

Avisfirma dømt at betale godtgørelse på 5.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis

Forbundets medlem A blev i forbindelse med avisfirmaet B´s rekrutteringsarbejde i Rumænien i november 2007 ansat som avisomdeler i Danmark i december 2007. Den af A underskrevne ansættelseskontrakt indeholdt en række felter vedrørende distriktsnummer, distriktsnavn, leveringsdage, mødetidspunkt, leveringstidspunkt samt løn pr. leveret avis. Felterne var imidlertid ikke blevet udfyldt, og kontrakten indeholdt heller ikke oplysninger om, at A tillige gadeomdelte gratisaviser om eftermiddagen. Alle B's avisomdelere modtog i februar 2008 nye kontrakter, som indeholdt et tillæg med detaljerede oplysninger om mødetidspunkt og betaling for det enkelte distrikt. Heller ikke denne kontrakt indeholdt oplysninger om A's levering af gratisaviser. I juni 2008 mistede B gadeomdelingen af gratisaviser, og virksomheden indgik i juli samme år en fratrædelsesaftale med A. Forinden var der opstået konflikt mellem parterne, idet det var A's opfattelse, at han reelt havde arbejdet flere timer, end han var betalt for. 3F havde derfor rejst sag mod B for overenskomstbrud, og påstod for Arbejdsretten B tilpligtet at efterbetale A den i henhold til budoverenskomsten garanterede timeløn. 3F påstod endvidere B tilpligtet at betale en godtgørelse for meget mangelfuldt ansættelsesbevis, idet A bl.a. ikke som ellers forudsat i budoverenskomsten havde fået indsigt i beregningen af sin løn. 3F nedlagde endelig påstand om, at B skulle betale en betydelig bod, som stod mål med den udviste grove og systematiske overenskomststridige adfærd. 3F henviste bl.a. til, at B, der var en stor aktør på det danske marked, havde lokket rumænere til Danmark under falske forudsætninger. B erkendte, at kontrakten underskrevet i december 2007 var mangelfuld, men gjorde gældende, at det var undskyldeligt, omstændighederne taget i betragtning, og at man ved de senere kontrakter havde rettet op på fejlene. Arbejdsretten udtalte, at manglerne ved ansættelseskontrakterne ikke var undskyldelige, men at de dog ikke havde haft konkret betydning. Der tilkom herefter A en godtgørelse på 5.000 kr. Efter bevisførelse fandt Arbejdsretten det imidlertid ikke godtgjort, at A havde modtaget mindre end den garanterede timeløn, eller at A havde arbejdet mere end 37 timer. Arbejdsretten fandt det heller ikke godtgjort, at B havde overtrådt budoverenskomsten i relation til andre omdelere.

Den 14. juli 2009 (AR2008.0978)

Finanssektorens Arbejdsgiverforening mod FTF for Finansforbundet

Fagforbund havde udvist bodspådragende adfærd i forbindelse med en kampagne mod "skamløse fyringer" med udhængning af virksomheder med deres logoer på en "skamstøtte" på forbundets hjemmeside

Sagen angik lovligheden af et fagforbunds kampagne mod "skamløse fyringer" med udhængning af virksomheder med deres logoer på en "skamstøtte" på forbundets hjemmeside. Arbejdsretten udtalte, at sagen drejer sig om grænserne for den fri meningstilkendegivelse i forbindelse med faglige organisationers offentlige omtale af aktuelle emner, og at der ved vurderingen heraf indgik på den ene side hensynet til ytringsfriheden og på den anden side hensynet til de generelle freds- og loyalitetsforpligtelser, som kollektive overenskomstforhold indebærer. Arbejdsretten bemærkede, at det følger af Arbejdsrettens praksis, at der også i forholdet mellem overenskomstparter som udgangspunkt er frihed til at ytre sig kritisk om modparten, og at denne frihed som udgangspunkt også gælder, hvor kritikken indgår som led i en offentlig kampagne med et meningsdannende formål, herunder det formål at påvirke modparten til indrømmelse af fordele. Arbejdsretten bemærkede endvidere, at det imidlertid også følger af Arbejdsrettens praksis, at et overenskomstforhold indebærer gensidige freds- og loyalitetspligter af betydning for sådanne kampagner, og at kritik af en overenskomstpart således f.eks. ikke må antage karakter af en opfordring til medlemmer om at foretage overenskomststridige og ulovlige handlinger eller gives en sådan udformning, at den får karakter af organisationsfjendtlig handling. Arbejdsretten udtalte herefter, at det spørgsmål, der skulle afgøres under den foreliggende sag, var, om et fagforbunds kritik af virksomheder, som på alle punkter havde overholdt overenskomsten, havde antaget karakter af en overenskomststridig smædekampagne. Arbejdsretten fandt, at da en række af FA's medlemsvirksomheder i efteråret 2008 foretog afskedigelser af flerheder af medarbejdere, havde Finansforbundet som udgangspunkt en loyal og berettiget interesse i at kommunikere sine synspunkter om disse afskedigelsers forløb og vilkår til sine medlemmer og offentligheden, og at det måtte stå forbundet frit for at indtage det standpunkt, at afskedigelser af denne art burde ske på grundlag af særlige, fremforhandlede fratrædelsestilbud og kritisere virksomheder, som ikke ville gå ind herpå, også selv om virksomhederne på alle punkter havde overholdt overenskomsten. Arbejdsretten bemærkede i den forbindelse, at der i Finansforbundets "skamstøtte"-kampagne ikke var nogen opfordring til medlemmerne om at undlade at arbejde for de nævnte virksomheder, og at der i kampagnen heller ikke var anvendt klare beskyldninger om overenskomstbrud eller udsagn, som klart fordrejede forhandlingsforløbet. Arbejdsretten fandt imidlertid, at kampagnen gennem anvendelsen af "skamstøtten" over "skamløse fyringer i finanssektoren" og udhængningen herpå af de pågældende bankers varemærkebeskyttede logoer havde fået en udformning, som i sig selv måtte anses for utilbørlig og en krænkelse af loyalitetspligten i overenskomstforhold. Arbejdsretten bemærkede, at overenskomststridigheden af en sådan smædekampagne ikke blev mindre af, at den havde til formål at lægge pression på andre virksomheder, og i øvrigt benyttede sig af udtryk som "sparkede medarbejdere ud" og andre formuleringer, som let kunne misforstås som indeholdende en beskyldning om overenskomstbrud. På den anførte baggrund fandt Arbejdsretten, at Finansforbundet havde udvist en adfærd, der var bodspådragende. Boden blev fastsat til 100.000 kr.

Retsformandsafgørelse

Den 2. juli 2009 (AR2009.0385) kendelse

Dansk Told & Skatteforbund mod Konceptbureauet

Ikke hjemmel til udpegning af en mæglingsmand i henhold til bestemmelserne i funktionærlovens §§ 10-14 i tvist om afskedigelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.

Et forbund havde anmodet om, at der i henhold til funktionærlovens § 10, stk. 3, blev udpeget en mæglingsmand til at indtræde i forhandlinger vedrørende afskedigelse af et medlem af forbundet. Arbejdsretten fandt, at funktionærlovens § 10, stk. 2, må forstås således, at den alene omfatter forhandlinger til eventuel løsning af interessekonflikt om løn- og arbejdsvilkår. Sagen angik, om forbundets medlem havde krav på godtgørelse for urimelig afskedigelse efter funktionærlovens § 2 b. Der var dermed tale om en retstvist, som ikke kunne anses for omfattet af funktionærlovens § 10, stk. 2, om forhandling af løn- eller arbejdsvilkår.

Kommende domsafsigelser
og hovedforhandlinger

Retsmøderne er offentlige og fremgår af www.arbejdsretten.dk.

Afgørelserne vil samme dag kunne ses på www.arbejdsretten.dk 

De faglige voldgiftsretter

Lov nr. 106 af 26. februar 2008 indeholder ved siden af bestemmelserne om Arbejdsretten en regulering af faglige voldgiftsretter, som har til formål at understrege disses domstolslignende karakter og sikre, at de opfylder alle krav til retlige instanser.

Voldgiftsforhandlingerne foregår nu som udgangspunkt for åbne døre, og i overensstemmelse med en anbefaling fra udvalget om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter offentliggøres den fulde tekst af kendelser og tilkendegivelser mv., der har dannet grundlag for forlig, løbende på www.arbejdsretten.dk

Indtil nu er der indlagt følgende afgørelser fra 2009:

Kendelse af 12. januar 2009
(Lene Pagter Kristensen) FV

Ergoterapeutforeningen mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn (tidligere Amtsrådsforeningen) for Region Midtjylland og Region Nordjylland med Lærernes Centralorganisation som biintervenient til støtte for indklagede

Fortolkning af det faglige gyldighedsområde for overenskomsten for ikke-ledende sundhedspersonale mellem Lønnings- og Takstnævnet og Sundhedskartellet (indplacering af ergoterapeutuddannede synskonsulenter) 

Tilkendegivelse af 13. januar 2009
(Mogens Hornslet) FV

HK/Privat mod Grafisk Arbejdsgiverforening for Stibo Graphic A/S

Fortolkning af lønaftaler i virksomhed (rækkevidde i forhold til nyetableret arktrykkeri)

Kendelse af 16. januar 2009 (Per Sørensen) FV 2007.195

KTO mod Danske Regioner og Kommunernes Landsforening

Fortolkning af aftale fra 2005 om et nyt stk. 4 i § 5 i den kommunale aftale fra 1993 om implementering af ansættelsesbevisdirektivet (henvisning til sanktionsniveau)

Tilkendegivelse af 26. januar 2009 (Poul Sørensen) FV        

Ledernes Hovedorganisation for et medlem mod AVV I/S

Afgørelse i henhold til overenskomsten for assistenter, mestre og driftsledere m.fl. mellem KL og bl.a. Ledernes Hovedorganisation (usaglig afskedigelse)

Tilkendegivelse af 29. januar 2009 (Poul Sørensen) FV

Ledernes Hovedorganisation for et medlem mod DI for Tulip Food Company

Afgørelse af om mestersvend ansat i henhold til overenskomsten mellem Slagteriernes Arbejdsgiverforening og NNF allerede før ansættelsen som lagermester havde sådanne ledelsesopgaver, at han havde status som funktionær (fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2a)

Kendelse af 2. februar 2009 (Per Sørensen) FV 2008.038

FTF for Cabin Attendants Union (CAU) mod Dansk Industri (DI) for SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S

Fortolkning af parternes overenskomst (placering af F7S-fridage i forhold til produktionsfridage)

Tilkendegivelse af 2. februar 2009 (Pou Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 20080812    

HK Handel for et medlem mod DI for Sonofon Partner A/S

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)

Tilkendegivelse af 4. februar 2009 (Poul Søgaard) FV

Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Langvaddam Distribution ApS

Fortolkning af parternes budoverenskomst for hovedstadsområdet (lønspecifikation)

Kendelse af 5. februar 2009 (Thomas Rørdam) FV 2008.155

Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) som mandatar for et medlem mod Finansministeriet, Personalestyrelsen, for Skatteministeriet

Afgørelse i henhold til kontraktbestemmelse om fratrædelsesbeløb for chef ansat på åremål og overenskomstvilkår (berettigelsen af uansøgt afskedigelse)

Tilkendegivelse af 5. februar 2009  (Poul Søgaard) FV 2008.088

Dansk Metal mod Djurs Smede Service

Fortolkning af den af virksomheden tiltrådte industrioverenskomst (formalitetsspørgsmål samt betaling for rejsetid og kilometerpenge ved udførelse af arbejde på andet arbejdssted end det, der for en enkelte medarbejder er indgået aftale om)

Kendelse af 16. februar 2009 (Jørn Andersen)
FV 2008.186

HK/Privat mod 3F/Fagligt Fælles Forbund Århus Rymarken

Overenskomstudvalgsbehandling af interessekonflikt (overenskomstfornyelse)

Tilkendegivelse af 18. februar 2009 (Poul Søgaard)

CO-industri for Teknisk Landsforbund for et medlem mod DI for Tellabs Danmark A/S

Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (udbetaling af overskydende timer underordning med jobløn)

Kendelse af 19. februar 2009 (Poul Søgaard) FV

Lærernes Centralorganisation mod Finansministeriet, Personalestyrelsen

Afgørelse i henhold til protokollat om arbejdstid mv. for lærere ansat ved efterskoler (opgørelse af omsorgstimer) 

Kendelse af 27. februar 2009 (Per Sørensen) FV 2008.139    

Dansk Journalistforbund for et medlem mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening for A/S Medieselskabet Nordvestsjælland
Afgørelse efter behandling i det faglige fællesudvalg (erstatning og godtgørelse for uberettiget opsigelse og bortvisning)

Kendelse af 9. marts 2009 (Mogens Kroman) FV 2009.0022

3F for et antal medlemmer mod Dansk Byggeri for Jesbo Huse A/S

Afgørelse i henhold til parternes overenskomst for murer- og murermandsarbjde (priskuranttillæg ved akkord)

Kendelse af 9. marts 2009 (Mogens Kroman) FV 2009.0023

3F for et medlem mod Dansk Byggeri for murermester Lars Svensson

Afgørelse i henhold til parternes overenskomst for murer- og murermandsarbjde (formalitetsspørgsmål og betydningen af protokollat vedrørende svendes akkordoverskud for murerarbejdsmands overskud)

Tilkendegivelse af 11. marts 2009 (Niels Waage) FV

PROSA, Forbundet af IT-Professionelle, for PROSA/CSC-DK mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S

Fortolkning af parternes overenskomst (stressvejlederkursus som relevant uddannelse af tillidsrepræsentanter)  

Tilkendegivelse af 19. marts 2009 (Poul Sørensen) FV          

Ledernes Hovedorganisation for et medlem mod Guldborgsund Kommune

Afgørelse i henhold til overenskomsten mellem KL og bl.a. Ledernes Hovedorganisation for ledende værkstedspersonale på klientværksteder samt lederaftalen efter behandling i afskedigelsesnævn (usaglig afskedigelse)

Tilkendegivelse af 29. marts 2009 (Børge Dahl) AN (Afskedigelsesnævnet) 2008189

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet for 2 medlemmer mod DI for Gumlink A/S

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)

Tilkendegivelse af 31. marts 2009
(Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 20081267

  Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark for et medlem mod Dansk Byggeri fro WEGA A/S

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)

Kendelse af …  april  2009 (Niels Waage) FV

Dansk El-Forbund og Dansk Metal mod Mejeribrugets Arbejdsgiverforening for Arla Foods

Fortolkning af parternes overenskomst (søndagstillæg i forbindelse med tilkald i rådighedsvagt)

Tilkendegivelse af 3. april 2009 (Niels Waage) FV 

3F - Fagligt Fælles Forbund, Privat Service, Hotel & Restauration - mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Koncertvirksomhedens Fond VEGA

Fortolkning af protokollat om særlige overenskomstvilkår (løn under sygdom til fast tilknyttede løsarbejdere og formalitetsspørgsmål) 

Tilkendegivelse af 6. april 2009 (Per Sørensen) FV 2007.208

HK Danmark mod DI

Fortolkning af parternes butiksoverenskomst (aftale om vederlag til tillidsrepræsentanter)   

Tilkendegivelse af 29. april 2009 (Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet ) 20090130

Fagligt Fælles Forbund - 3F - for et medlem mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Langvaddam Distribution ApS

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)

Tilkendegivelse af 5. maj 2009 (Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet ) 20090056

3F for 4 medlemmer mod DI for AKV International A/S

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)

Tilkendegivelse af 5. maj 2009 (Lene Pagter Kristensen) FV

Dansk Funktionærforbund mod Dansk Industri for Københavns Lufthavne A/S

Fortolkning af overenskomsten mellem HTS og Dansk Funktionærforbund for Vagtfunktionærer og Taxiservicemedarbejdere i Købehavns Lufthavne (løn for deltagelse i kurturworkshops)

Kendelse af 7. maj 2009 (Per Sørensen) FV 2008.0221               

CO-industri for Dansk Metal mod DI Overenskomst I ved DI - organisation for erhvervslivet - for Bang & Olufsen A/S

Fortolkning af industriens overenskomst (udlevering af fritstillingsskrivelse til tillidsrepræsentant)

Tilkendegivelse af 20. maj 2009 (Lene Pagter Kristensen) FV 

3F Transportgruppen mod DI overenskomst 2 for Sanistål A/S

Fortolkning i lyset af hidtidig praksis (afgrænsning mellem en tidligere tiltrådt HK overenskomst og fællesoverenskomsten mellem HTS og 3F Transportgruppen, som virksomheden er bundet af via medlemskab af DI)

Kendelse af 18. maj 2009 (Jørn Andersen m.fl.) FV 2009.0002

HK Privat mod 3F Mølleåen

Overenskomstudvalgsbehandling af interessekonflikt (formalitetsspørgsmål som forudsætning for behandling af krav om overenskomstfornyelse)  

Kendelse af 28. maj 2009 (Thomas Rørdam) FV 208.207

Fødevareforbundet NNF for et medlem mod Dansk Industri for Danish Crown A.m.b.A.

Afgørelse i henhold til parternes overenskomst samt spørgsmål om bod (tillæg til sygedagpenge efter arbejdsulykke)

Tilkendegivelse af 2. juni 2009 (Børge Dahl) FV 2009.060 

Fødevareforbundet NNF mod DI Overenskomst I ved DI for House of Prince A/S og Mac Baren Production A/S

Fortolkning af sammenskrevet overenskomst (betydningen af fejl)

Tilkendegivelse af 3. juni 2009 (Børge Dahl) FV 2009.0017

Fagligt Fælles Forbund mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere for Kopenhagen Fur

Fortolkning af parternes overenskomst (honorering af eftersynsmandskab ved tilkald)

Kendelse af 5. juni 2009 (Poul Sørensen) FV

Dansk El-Forbund mod Teniq for Bravida Danmark A/S

Fortolkning af aftale om vederlæggelse for udførelse af entreprise (lønaftale eller sumakkord)

Tilkendegivelse af 5. juni 2009 (Poul Sørensen) FV

Fagligt Fælles Forbund - 3F Den Grønne Gruppe mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere for Leif Larsen

Afgrænsning mellem jordbrugsoverenskomsten og overenskomsten for gartnerier og planteskoler  efter fusionering af arbejdsgiverforeninger (produktion af blomster baseret på importerede løg)  

Tilkendegivelse af 12. juni 2009 (Lene Pagter Kristensen) FV

3F Transportgruppen mod DI overenskomst 2 for Hørkram Schultz Food Services A/S

Afgørelse i henhold til holddriftsaftalen (overarbejdstillæg, når dagholdsarbejdere møder inden kl. 6)

Kendelse af 26. juni 2009 (Poul Sørensen) (Afskedigelsesnævnet) 20090111    

Dansk Metal for et medlem mod Dansk Byggeri for KLU Materiel Nord A/S

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)

Kendelse af 29. juni 2009 (Per Sørensen)
FV 2008.183

Dansk Magisterforening som mandatar for et medlem mod Ålborg Kommune

Afgørelse i henhold til overenskomsten mellem KL og AC vedrørende akademisk arbejde og overenskomsten mellem KL og LC for lærere m.fl. i folkeskolen og med specialundervisning for voksne (rette indplacering af musikterapeut ved specialskole for voksne samt bod for overenskomstbrud)

Tilkendegivelse af … juni 2009 (Poul Søgaard) AN (Afskedigelsesnævnet) 20090243   

Fagligt Fælles Forbund - 3F - for et medlem mod DI for Hørkram Schultz Food Service A/S

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)

Tilkendegivelse af … juni 2009 (Poul Søgaard) AN (Afskedigelsesnævnet) 20090283   

Fagligt Fælles Forbund - 3 F - for et medlem mod DI for Spekva A/S  

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)

Tilkendegivelse af 1. juli 2009 (Børge Dahl) FV 2009.0051)

CO-industri for 3F mod DI for P. Taabbel & Co. Hanstholm A/S

Fortolkning af industriens overenskomst (om sygeløn er omfattet af den ferieberetitgede løn og dermed indgår i grundlaget for bidrag til Fritvalgs Lønkonto)

Tilkendegivelse af 2. juli 2009 (Poul Sørensen) FV

CO-industri for Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod DI Overenskomst 1 ved DI for Addecco A/S

Afgørelse i henhold til industriens overenskomst (vikaransættelse for kortere periode end svarende til vedkommendes opsigelsesvarsel)

Tilkendegivelse af 6. juli 2009 (Lene Pagter Kristensen) FV                   

CO-Industri for Fagligt Fælles Forbund for 2 medlemmer mod D I - Overenskomst I -  ved DI for Lantmännen Danpå A/S

Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (usaglig afskedigelse) 

Tilkendegivelse af 10. juli 2009 (Poul Sørensen) FV                                  

DI Overenskomst 1 ved DI for Ferrosan mod CO-industri for Fagligt Fælles Forbund for en fællestillidsrepræsentant

Afgørelse i henhold til industriens overenskomst (tvingende årsager til afskedigelse)

Tilkendegivelse af 13. juli 2009 (Poul Sørensen) FV                              

Dansk Socialrådgiverforening for et medlem mod Samsø Kommune

Afgørelse i henhold til parternes overenskomst efter afskedigelsesnævnsbehandling (usaglig afskedigelse)

Tilkendegivelse af 15. juli 2009 (Poul Sørensen) FV                             

Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst II på egne vegne og for ISS Facility Services A/S

Afgørelse i henhold til serviceoverenskomsten (modregning for bod pålagt efter medarbejders fratræden uden iagttagelse af opsigelsesvarsel)   

Kendelse af 4. august 2009 (Børge Dahl) AN (Afskedigelsesnævnet) 20081168    

Fagligt Fælles Forbund - 3F - for et medlem mod DI - Organisation for erhvervslivet - for Maxit A/S   

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)

De almindelige domstole

Vestre Landsrets ankedom af 17. december 2008 (12. afd. B-0502-08)

FTF som mandatar for Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund mod X Kommune

Forlig efter bortvisning af kommunalt ansat skulle vurderes efter aftaleretlige regler

En beredskabsinspektør, der på et kursus havde forløbet sig både fysisk og verbalt over for en underordnet kursusdeltager, blev bortvist efter partshøring. Efterfølgende blev der afholdt et møde mellem kommunen og beredskabsinspektørens faglige organisation, hvor bortvisningen ved et forlig til fuld og endelig afgørelse blev ændret til opsigelse med 4 måneders varsel. FTF anlagde senere som mandatar for den faglige organisation som mandatar for beredskabsinspektøren sag mod kommunen med påstand om betaling af en godtgørelse på 200.000 kr., idet man mente, at den indgåede aftale på grund af inhabilitet hos kommunens repræsentanter hverken forvaltningsretligt eller aftaleretligt var bindende, og at sagen ville have fået et andet udfald, hvis man havde været opmærksom på en inhabilitetsproblematik. Beredskabsinspektøren oplyste, at han på det omhandlede tidspunkt havde været ude af balance, idet hans hustru havde fortalt, at hun havde et seksuelt forhold til den overordnede beredskabschef, som var en af kommunens repræsentanter under forhandlingen; og spørgsmålet, om der var indgået en bindende aftale, som medførte, at F var afskåret fra at rejse yderligere krav, blev udskilt til særskilt afgørelse. Landsretten fastslog, at forliget, der var indgået mellem på den ene side en ansat og hans faglige organisation og på den anden side ansættelsesmyndigheden, vedrørte ansættelsesretlige spørgsmål og derfor som udgangspunkt skulle vurderes på grundlag af aftaleretlige regler. Beredskabsinspektøren og hans faglige organisation, der havde været bekendt med det påståede seksuelle forhold (som beredskabschefen benægtede), kunne have valgt at gøre habilitetsindsigelser gældende i forhold til kommunens beslutning om at bortvise beredskabsinspektøren, men de valgte i stedet at indgå forlig til fuld og endelig afgørelse. På denne baggrund og efter indholdet af forliget havde beredskabsinspektøren givet afkald på nu at gøre habilitetsindsigelser gældende; og den omstændighed, og den omstændighed, at beredskabschefen havde været til stede under forhandlingen, kunne på den nævnte baggrund ikke føre til et andet resultat. Det var ikke godtgjort, at kommunen havde optrådt illoyalt, eller at der forelå omstændigheder, som ud fra forudsætningssynspunkter kunne bevirke, at forliget ikke er bindende, ligesom der heller ikke i øvrigt fandtes at være grundlag for at tilsidesætte det.

UfR 2009 side 1961

Højesterets dom af 10. februar 2009 (216/2006)

Dansk Metalarbejderforbund, Metal Søfart, som mandatar for et medlem mod Skatteministeriet 

Ikke skattefradrag for rejseudgifter

En skibsassistent fastansat på færgeruten Spodsbjerg-Tårs. Han boede ca. 12 km. fra færgelejet i Spodsbjerg. Hans vagter på færgen begyndte og sluttede altid i Spodsbjerg. I 2001 lå klagerens vagter på forskellige tidspunkter af døgnet, hvilket indebar, at han til tider havde vagt fra kl. 13.00 til 23.30 efterfulgt af en vagt fra kl. 4.30 til 13.30. Han tilbragte i sådanne tilfælde hviletiden mellem vagterne i sit lukaf ombord på færgen og kunne købe mad mv. i færgens cafeteria. Sagen angik, om skibs-assistenten for indkomståret 2001 var berettiget til fradrag for udgifter til kost og små­fornødenheder i forbindelse med vagter med kort hvileperiode imellem.

Højesteret udtalte, at adgangen til at få fradrag for rejseudgifter efter lignings­lovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1, forud­satte, at lønmodtage­ren arbejdede på et midlertidigt arbejdssted, og at det på grund af afstan­den mellem det midlertidige arbejdssted og hans sædvanlige bopæl ikke var muligt for ham at overnatte på bopælen. Skibsassistenten var i hele indkomståret 2001 fastansat på færgeruten Spodsbjerg-Tårs med fast mødested på færgen, når den lå i færgelejet i Spodsbjerg Havn, og hans arbejde sluttede samme sted. Han måtte dermed i relation til ligningslo­vens § 9 A anses for at have haft et fast arbejdssted tilknyttet Spodsbjerg Havn i hele indkomståret. Det fulgte allerede heraf, at han ikke var berettiget til at få fradrag for rejseudgifter som påstået. Landsretten var nået til samme resultat.

UfR 2009 side 1195. Med rettens tilladelse gengivet efter www.hojesteret.dk

Østre Landsrets ankedom af 11. februar 2009 (5. afd. B-2447-08)

Dansk Erhverv som mandatar for Dansk Supermarked A/S mod HK Danmark som mandatar for A

Medarbejder, der var bortvist med urette, havde ikke krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2a, da forholdet kunne havde begrundet opsigelse  

En medarbejder i et supermarked, der havde fået en advarsel efter at have overtrådt virksomhedens regler om, at det ikke er tilladt at betjene sig selv på et kasseapparat, fik senere samme år endnu en advarsel som følge af et antal kassedifferencer; og en måneds tid senere blev han, med forbehold om bortvisning i tilfælde af en yderligere stor kassedifference, opsagt som følge af yderligere 20 kassedifferencer. I opsigelsesperioden havde medarbejderen 4 kassedifferencer og ved konstateringen af den sidste, der var på 101 kr., blev han bortvist. Selvom der ikke måtte være en almindelig pligt til for en arbejdsgiver i en situation som den foreliggende at omplacere medarbejderen, fandt landsretten ikke, at blot en enkelt kassedifference på 101 kr. under de nævnte omstændigheder kunne anses for en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at den, på trods af den meddelte advarsel, berettigede til en bortvisning. Da den sidste kassedifference imidlertid under de givne omstændigheder kunne have medført en opsigelse af medarbejderen, hvis den pågældende ikke allerede havde været opsagt, har han ikke krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.

UfR 2009 side 1359

Vestre Landsrets ankedom af 13. februar 2009 (3. afd. B-0797-08)

HK Danmark som mandatar for A mod Z A/S

Ligebehandlingsloven ikke overtrådt ved ændring af arbejdsopgaver under barsel, men derimod ved undladelse af at orientere om lønforhandlinger

A, der var ansat som kundeseerviceassistent, gav under en medarbejderudviklingsamtale udtryk for, at hun gerne ville i administrationen. Kort efter meddelte hun arbejdsgiveren, at hun var gravid. I forbindelse med en senere gennemført omstrukturering bestemte virksomheden, at A skulle forblive i kundeservice, mens 2 andre medarbejdere dér blev flyttet til administrationsafdelingen; og under barselsorloven blev hun ikke indkaldt til lønforhandling. A krævede på den baggrund 2 godtgørelser efter ligebehandlingsloven. Der fandtes ikke havde været tale om forfremmelse af de medarbejdere, der var blevet flyttet til administrationsafdelingen, ligesom personaledispositionerne fandtes at have været begrundet sagligt og ikke begrundet i A´s graviditet. Virksomheden skulle derfor ikke betale godtgørelse for den interne omrokering, men blev, med dissens, pålagt at betale en godtgørelse på 10.000 kr. for tilsidesættelse af ligebehandlingslovens § 4 ved ikke at have orienteret A om lønforhandlingerne. Virksomheden blev endvidere pålagt en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, som blev fastsat til 1.000 kr. dan manglerne ved beviset fandtes havde været undskyldelige og ikke havde haft konkret betydning for ansættelsesforholdet.

UfR 2009 side 1284

Østre Landsrets ankedom af 18. februar 2009 (13. afd. B-1931-08)

HK Danmark som mandatar for A mod Egmont Fonden

Koncernbekendtgørelsens medarbejderbegreb

I forbindelse med valg af medarbejderrepræsentanter til fondens bestyrelse opstod der tvist om, hvordan deltidsansatte skal tælles med ved opgørelsen af antallet af medarbejdere i datterselskaber. 

Efter § 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 943 af 9. december 1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (koncernbekendtgørelsen), skal antallet af medarbejdere i det enkelte koncernselskab ved beregningen af det antal stemmer, der tilkommer de enkelte medlemmer af valgmandskollegiet, opgøres på tidspunktet for bekendtgørelsen af valgdatoen. Selvom bestemmelsen ikke udtrykkeligt henviser til § 3 (hvorefter der ved medarbejder forstås enhver person over 15 år, som for et koncernselskab udfører arbejde som lønmodtager, medmindre den pågældende er medlem af direktionen eller har permanent arbejdssted i udlandet) fandtes en naturlig sproglig forståelse af bestemmelserne at måtte føre til, at samtlige personer, der i henhold til relevante arbejdsretlige regler er fast ansat i selskabet, med undtagelse af de i § 3 særligt nævnte personer skal medregnes ved opgørelsen, og ikke kun de personer, der faktisk mødte på arbejde (eller som var sygemeldt eller på ferie) den pågældende dato. Da den foretagne opgørelse ikke var i overensstemmelse hermed, var valget ugyldigt.

UfR 2009 side1371 Ø

Vestre Landsrets ankedom af 19. februar 2009 (7. afd. B-0875-08)

HK Danmark som mandatar for A mod B

Godtgørelse efter erstatningsansvarsloven for medarbejders seksuelle chikane af anden medarbejder på arbejdsplads

En elev, der under en frokostpause var blevet krænket seksuelt ved en anden medarbejders berøringer, krævede godtgørelse af den pågældende efter erstatningsansvarslovens § 26, men således at sagen skulle bedømmes efter ligebehandlingslovens § 16a om delt bevisbyrde og godtgørelsen udmåles til 100.000 kr. eller på niveau som efter ligebehandlingsloven. Retten tilkendte en godtgørelse efter erstatningsansvarsloven, men fandt ikke grundlag for lade udmålingen finde sted på baggrund af principperne i ligebehandlingsloven og fastsatte den under hensyn til det niveau, der var udviklet i retspraksis i forhold til erstatningsansvarsloven til 5.000 kr. . 

UfR 2009 side 1309

Vestre Landsrets dom af 1. marts 2009 (12. afd. B-1160-08)

HK som mandatar for A mod DI som mandatar for Danish Crown a.m.b.a.

Opsigelse af deltidssygemeldt ansat udløste ikke godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, men alene efter funktionærlovens § 2b

En laborant på et slagteri, der i september 2006 blev sygemeldt efter at have fået et elektrisk stød i forbindelse med rengøring af et apparat på arbejdspladsen, genoptog efter en måneds tid arbejdet på deltid. Laboranten blev på ny sygemeldt, men genoptog atter arbejdet på deltid, hvorefter slagteriet i september 2007 opsagde hende. Af en speciallægerklæring fremgik, at prognosen for fuld helbredelse på lang sigt måtte anses for at være rimelig god, og laboranten anlagde sag mod slagteriet med krav om en godtgørelse på godt 572.000 kr. svarende til 24 måneders løn, idet hun principalt gjorde gældende, at hun efter ulykken havde haft en funktionsnedsættelse, som affødte kompensationsbehov, og at hun derfor var omfattet af forskelsbehandlingsloven. Subsidiært  krævede hun godtgørelse efter funktionærlovens § 2b. Efter en gennemgang af forarbejderne til forskelsbehandlingsloven og EF-domstolens afgørelse i Navas-sagen fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at laboranten på tidspunktet for opsigelsen havde et handicap i den forstand, som dette begreb anvendes i loven. Hun havde derfor ikke krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Da opsigelsen under de foreliggende omstændigheder imidlertid ikke kunne anses for at have været rimeligt begrundet i hendes eller virksomhedens forhold, havde hun derimod krav på godtgørelse efter funktionærloven; og den blev under hensyn til hendes ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder fastsat til 50.000 kr. svarende til cirka 2 måneders løn.

UfR 2009 side 1966.

Østre Landsrets ankedom af 23. marts 2009 (18. afd. B-1432-08)

A mod B

Godtgørelse efter ligebehandlingsloven på 240.000 kr. ved afskedigelse af gravid handicaphjælper

Efter siden 1995 havde været ansat som timelønnet hjælper af og hos en alvorligt handicappet, gik hjælperen på barselsorlov i 2005 og blev gravid igen, inden hun havde afsluttet sin orlov. Dette meddelte hjælperen den handicappede i juni 2006, og den 7. juli blev hun med henvisning til, at hun konsekvent kom for sent, når hun mødte på vagt. Ifølge Vestre Landsrets dom i UfR 2008 side 844 anses den handicappede for arbejdsgiver i ligebehandlingslovens forstand. Det kunne ikke anses for godtgjort, at opsigelsen ikke reelt var begrundet i hendes fravær i anledning af graviditet og barsel, jf. herved ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. Afskedigelsen var derfor i strid med lovens § 9 med den konsekvens, at hjælperen havde krav på godtgørelse efter § 16, stk. 2, jf. stk. 3, og henset til ansættelsesforholdets varighed blev den er fastsat til 240.000 kr. Ansættelsesforholdets karakter kunne ikke føre til et andet resultat.

UfR 2009 side 1700

Vestre Landsrets ankedom af 22. april 2009 (4. afd. B-0661-08)

T mod HK som mandatar for K

Godtgørelse for sexchikane og efterbetaling af løn i anledning af uberettiget opsigelse med forkortet varsel

Det fandtes godtgjort, at en tandlæge i løbet af 2006 frem til sensommeren eller efteråret i flere tilfælde havde udsat en klinik assistent for sexchikane, jf. ligebehandlingslovens § 1, stk. 6; og godtgørelsen herfor blev i medfør af lovens § 14, jf. § 4, under hensyn til omfanget og karakteren af krænkelserne skønsmæssigt er fastsat til 40.000 kr. Da fejl eller usikkerhed med hensyn til den kalender, hvor tandlægen havde registreret klinikassistentens sygefravær, måtte komme ham til skade, havde han endvidere ikke godtgjort, at hun havde været sygemeldt i 120 dage således at opsigelse kunne ske med forkortet varsel i henhold til funktionærlovens § 5, stk. 2, kunne ske. Han skulle derfor også efterbetale godt 120.000 kr.. 

UfR 2009 side 2015

Højesterets dom af 5. maj 2009 (384-85/2007)

HK Stat, Trafik og Jernbane, samt Fagligt Fælles Forbund som mandatarer for medlemmer mod Skatteministeriet

To skatteydere havde for indkomståret 1999 ret til fradrag for udokumenterede rejseudgifter efter Ligningsrådets standardtakster

A og B var i 1999 begge i perioder udsendt af deres arbejdsgiver til en række andre arbejdssteder end deres faste arbejdssted. De midlertidige arbejdssteder lå mellem 40 km og 118 km fra deres sædvanlige bopæl. Under tjenesterejserne overnattede både A og B i nærheden af de midlertidige arbejdssteder. A og B foretog i al væsentlighed tjenesterejserne med tog, hvortil de begge havde fået frikort af arbejdsgiveren. A og B mente sig berettigede til fradrag for kost og logi efter Ligningsrådets standardtakster, jf. dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, 3. pkt. For Højesteret var det navnlig spørgsmålet, om udsendelserne af A og B havde medført, at de ikke havde mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl. Højesteret udtalte bl.a., at afgørelsen af, om en arbejdstager i forbindelse med en midlertidig udsendelse til et andet arbejdssted end det sædvanlige har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, skal træffes efter en konkret bedømmelse, hvor der ikke alene skal tages hensyn til afstanden og transporttiden, men også til den enkelte lønmodtagers samlede situation, herunder bl.a. arbejdsforholdene, arbejdstiden og arbejdsgiverens instruktioner til den ansatte, og at der ved vurderingen af afstanden og transporttiden ikke kan opstilles en generel regel om, at der skal lægges vægt på transporttiden i bil, hvis dette fører til den korteste transporttid. Højesteret fandt, at A og B var berettigede til fradrag for udokumenterede rejseudgifter efter Ligningsrådets standardtakster med hensyn til visse af de midlertidige arbejdssteder. A havde ikke ret til fradrag for så vidt angik to arbejdssteder, hvorfra afstanden til bopælen kun var henholdsvis 51 km og 40 km. (Dissens). Landsretten var nået til et andet resultat

Med rettens tilladelse gengivet efter www.hojesteret.dk

Vestre Landsrets dom af 12. maj 2009 (B-2528-08)

Dansk Erhverv som mandatar for en medlemsvirksomhed mod en tidligere ansat

Lussing til kollega udgjorde efter omstændighederne ikke en så væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisning var berettiget

Ved en julefrokost indledtes en flirt mellem to ansatte, og det udviklede sig over en periode, men ophørte så. Den kvindelige ansatte forklarede for retten, at hun havde stoppet flirten, da han havde en kæreste, men at han havde svært ved at affinde sig dermed. Der var samarbejdsproblemer de to imellem efterfølgende, og arbejdsgiver havde samtaler med dem derom. Efter at flirten var bragt til ophør deltog den kvindelige ansatte sammen med en veninde i en privat fest i den mandlige ansattes kærestes lejlighed, og blev tilbage i lejligheden med veninden og den mandlige ansattes kæreste, da de andre festdeltagere gik i byen. Da hun fortalte den mandlige ansattes kæreste om sit forhold til den mandlige ansatte, tilkaldte kæresten den mandlige ansatte pr. telefon, og da han ankom stak han den kvindelige ansatte en lussing. Da den mandlige ansatte efterfølgende mødte på arbejde, blev han indkaldt til en samtale af arbejdsgiver, som havde hørt om det passerede. Under samtalen blev den mandlige ansatte bortvist. Landsretten angav i begrundelsen, at det var ubestridt, at de to ansatte havde haft en flirt med hinanden, og at der ikke var givet advarsler fra arbejdsgiverside, men alene afholdt samtaler med dem i den anledning. Flirten var blevet bragt ophør, men den kvindelige ansatte valgte alligevel at deltage i en privat fest i den mandlige ansattes kærestes lejlighed, og valgte at blive tilbage i lejligheden med en veninde og den mandlige ansattes kæreste.. Det var den kvindelige ansatte, der fortalte om sit forhold til den mandlige ansatte, hvilket fik kæresten til at tilkalde ham. Landsretten lagde som byretten til grund, at den mandlige ansatte herefter gav den kvindelige ansatte en lussing. Under disse særlige omstændigheder fandt landsretten, at den udøvede vold, der blev begået under private former uden tilknytning til arbejdet, ikke i sig selv kunne betragtes som en så væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, at det var berettiget at bortvise den mandlige ansatte. Den udøvede vold, der blev begået efter forudgående samarbejdsproblemer mellem de to ansatte, ville derimod have givet arbejdsgiver rimelig grund til at opsige ansættelsesforholdet. På den baggrund havde den mandlige ansatte ikke krav på en godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, men landsretten tiltrådte, at han havde krav på erstatning efter lovens § 3.

Sø og Handelsrettens dom af 2. juni 2009 (F-0011-08) med sagkyndige dommere

Finansforbundet som mandatar for A, B og C mod Tryg Vesta Forsikring A/S

Ansatte i opsagte stillinger havde ikke krav på favørkursaktier

Spørgsmålet var, om ansatte i opsagte stillinger havde krav på at købe favørkursaktier i 2007 og 2008 på grundlag af arbejdsgiverens resultater for 2006 og 2007, jf. funktionærlovens § 17a eller denne bestemmelses analogi. Efter den nævnte bestemmelses 1. stykke tilkommer der en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med tantieme, gratiale eller lignende ydelser, og som fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning eller på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales. Dette finder dog efter bestemmelsens 2. stykke dog ikke anvendelse på købe- eller tegningsrettigheder til aktier m.v., der er omfattet af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold. Rettens medlemmer var enige om, at aktieoptionsloven ikke fandt anvendelse i det foreliggende tilfælde. I øvrigt udtalte 2 dommere, at tildelingen af favørkursaktierne var betinget af en vis egenbetaling. Den kunne derfor ikke betragtes som en (pligtig) ydelse i arbejdsforholdet, men som et køb med et favørelement. Der måtte lægges vægt på, at modtageren (køberen) skulle betale beløb, der typisk ikke var uvæsentlige efter købets størrelse, køberens forhold og den kursrisiko som købet indebærer. Dette måtte gælde, selv om favørelementet isoleret bedømt efter kursen på tildelingsdagen, var af en betydelig størrelse. Undtagelse kunne forekomme, hvis egenbetalingen var ganske uvæsentlig, men det var ikke tilfældet i den foreliggende sag. Tilbud om favøraktier faldt derfor uden for området for funktionærlovens § 17a, hvorfor en betingelse om, at køberen skal være i uopsagt stilling, kunne gøres gældende. Da A, B og C var i opsagte stillinger den 28. februar 2007 og dermed ikke opfyldte

medarbejderaktieordningens vilkår, have de ikke ret til medarbejderaktier. Den 3. dommer fandt, at aktierne måtte anses som en del af lønnen og dermed var omfattet af funktionærlovens § 17a, stk. 1, således at de pågældende havde krav på tildeling af aktier forholdsmæssigt svarende til deres ansættelsesperiode i de enkelte optjeningsår.

Dommens fulde tekst kan ses på www.domstol.dk/soehandelsretten

Højesterets dom af 17. juni 2009 (424/2007)

Kristelig Fagforening som mandatar for A mod Sdr. Bork Efterskole med Lærernes Centralorganisation og Lærernes Centralorganisation som mandatar for Frie Skolers Lærerforening som hovedintervenienter

Forligsmægling var betingelse for domstolsadgang

A var ansat som lærer ved Sdr. Bork Efterskole i henhold til organisationsaftalen (overenskomsten) for bl.a. forstandere og lærere ved efterskoler med tilhørende overenskomst. A var ikke medlem af den forhandlingsberettigede organisation. Med udgangen af juli 2006 blev A opsagt, hvorefter Kristelig Fagforening for A fremsatte krav om godtgørelse for usaglig opsigelse. Kravet, der var støttet på organisationsaftalen, blev afvist af skolen. Herefter anlagde fagforeningen som mandatar for A sag mod skolen. Skolen påstod sagen afvist fra domstolene. Begrundelsen var, at organisationsaftalen indeholdt en betingelse om forligsmægling ved Efterskolernes forligsnævn, hvis der blev gjort indsigelse om urimelig afskedigelse, og at A ikke havde indbragt opsigelsen for nævnet. Fagforeningen påstod sagen behandlet i realiteten ved domstolene. Fagforeningen anførte bl.a. også, at det ville stride mod artikel 6 og 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis A for at opnå adgang til domstolene skulle være tvunget til at forelægge sin sag for et privat nævn, hvor medlemmer af en konkurrerende fagforening medvirkede. Det var ubestridt, at A ikke havde indbragt sagen for forligsnævnet inden udløbet af den frist, der var fastsat i organisationsaftalen herfor. Højesteret tiltrådte, at bestemmelserne i organisationsaftalen fandt anvendelse på ansættelsesforholdet i det omfang, de efter deres karakter var egnede dertil. Uanset de organisatoriske forhold kan den ansatte efter organisationsaftalen selv indbringe en indsigelse om, at en afskedigelse ikke er rimeligt begrundet, for forligsnævnet. Den ansatte har efter forligsnævnets forretningsorden mulighed for at give møde med en bisidder, herunder en repræsentant for en anden faglig organisation end den forhandlingsberettigede. En uvildig advokat medvirker som medlem af nævnet ved sagens behandling. Behandlingen af en indsigelse om urimelig afskedigelse i forligsnævnet har kun karakter af mægling og ville ikke af­skære A fra efterfølgende at få sit krav prøvet ved domstolene. Organisationsaftalens bestemmelser om proceduren ved behandlingen af en afskedigelsessag skulle anses for en del af aftaleforholdet mellem A og skolen. På den baggrund tiltrådte Højesteret, at af­skedigelsen skulle have været indbragt for forligsnævnet. Herefter, og da det, fagforeningen havde anført om artikel 6 og 11, ikke kunne begrunde et andet resultat, afviste Højesteret sagen. Landsretten var nået til samme resultat

Med rettens tilladelse gengivet efter www.hojesteret.dk

Højesterets dom af 19. juni 2009 (214/2008)

A mod Undervisningsministeriet

Arbejdsgivers beslutning om en generel afgangsalder på 67 år var ikke ugyldig

Undervisningsministeriet (U) besluttede i 2002 at indføre en generel afgangsalder på 67 år for alle overenskomstansatte i Departementet, Uddannelsesstyrelsen og Institutionsstyrelsen pga. ministeriets bevillingsmæssige situation. I 2004 besluttede U at fastholde afgangsalderen trods en ændring i den bevillingsmæssige situation. A, der var født den 16. januar 1938, faldt for 67-års aldersgrænsen i januar 2005. Hun blev derfor ved brev af 14. juni 2004 opsagt til fratræden den 31. januar 2005. Efter A's fratræden ophævede U 67-års aldersgrænsen den 11. maj 2005 på grund af implementeringen af EU-rådets direktiv 2000/78/EF (beskæftigelsesdirektivet). Sagen for Højesteret vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt U's afskedigelse af A var ugyldig. Højesteret frifandt U. Højesteret udtalte bl.a., at der ikke ved afskedigelsen af A i juni 2004 var lovgivning om en arbejdsgivers adgang til at anvende en generel, ufravigelig aldersgrænse på 67 år. U's indførelse og opretholdelse af en sådan aldersgrænse for ministeriets overenskomstansatte var i overensstemmelse med AC-overenskomsten, hvorefter aldersgrænsen kunne fastsættes ned til 67 år uden forhandling med AC. Højesteret fandt, at såvel beslutningen om at indføre 67-års aldersgrænsen som beslutningen om at opretholde den var sagligt begrundet. Højesteret lagde herved vægt på, at U's beslutning i 2002 om at indføre en generel pligtig afgangsalder på 67 år var begrundet i ministeriets bevillingsmæssige situation, og at beslutningen i 2004 om at fastholde denne afgangsalder var begrundet i ønsket om at opretholde aldersgrænsen i længere tid for at undgå usikkerhed hos de ansatte. Højesteret fandt endvidere, at afskedigelsen ikke var i strid med et forvaltningsretligt krav om pligtmæssigt skøn. Højesteret lagde herved vægt på, at A blev afskediget i henhold til en fast aldersgrænse, hvorfra der ikke kunne dispenseres, og at der således ikke i forbindelse med afskedigelsen skulle udøves et konkret skøn vedrørende hendes forhold. Højesteret fandt på baggrund af det anførte heller ikke at der var grundlag for at fastslå, at ministeriet havde tilsidesat et princip om proportionalitet. Endelig fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at fastslå, at ministeriets beslutninger var egnet til at bringe virkeliggørelsen af det i beskæftigelsesdirektivet foreskrevne resultat i alvorlig fare, ligesom der heller ikke var noget andet grundlag for at anse beslutningerne for stridende mod EU-retten. Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.  

Med rettens tilladelse gengivet efter www.hojesteret.dk

Højesterets dom af 23. juni 2009 (530/2007)

Nordea Bank Danmark A/S mod Finansforbundet som mandatar for A

Afskediget bankfilialchef havde krav på pension i henhold til pensionskassevedtægt

A blev i 1968 ansat i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, nu en del af Nordea Bank Danmark A/S, hvor han var ansat, indtil han i 2005 blev afskediget efter at have været sygemeldt i knap 2 år. Afskedigelsen var begrundet i blandt andet varigheden af sygefraværet og A's undladelse af at indgå i dialog med banken om mulighederne for en tilbagevenden til arbejdet. A havde anført, at han var blevet afskediget af en ham utilregnelig årsag og derfor havde krav på pension i henhold til vedtægterne for Kjøbenhavn og Omegns Pensionskasse, som han havde været medlem af.

Banken havde anført, at afskedigelsen beroede på A's forhold og derfor kunne tilregnes ham. Højesteret udtalte, at pensionskassevedtægten efter sin ordlyd og sit formål måtte forstås således, at pension kun kunne afskæres, hvis afskedigelsen var sket som følge af, at A havde udvist forhold, der kunne bebrejdes ham. Da dette ikke var tilfældet, havde A ret til pension. Dissens. Landsretten var nået til samme resultat.  

Med rettens tilladelse gengivet efter www.hojesteret.dk

Højesterets dom af 30. juni 2009 (56/2007)

Thrane Renhold ved Vagn Thrane Leth mod Skatteministeriet

Virksomhed indeholdelsespligtig for A-skat

Thrane Renhold ved Vagn Thrane Leth indgik i januar 1998 en agenturaftale med Thrane Fyn ved Hans Christian Jørgensen om salg af Trane Renholds produkter og rengøringsydelser.

Told- og Skatteregion Svendborg traf i 1999 afgørelse om, at Thrane Renhold var indeholdelsespligtig for A-skat for indkomståret 1998 for Hans Christian Jørgensen og medarbejderne i Thrane Fyn. Told- og Skatteregionen havde som begrundelse anført, at Hans Christian Jørgensen måtte anses som lønmodtager i Thrane Renhold og ikke som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden Thrane Fyn, samt at medarbejderne i Thrane Fyn endvidere reelt måtte anses for at være ansat i Thrane Renhold. Landsskatteretten stadfæstede i 2001 denne afgørelse. Thrane Renhold anlagde herefter sag mod Skatteministeriet med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at Hans Christian Jørgensens indkomst fra Thrane Renhold i indkomståret 1998 var oppebåret ved selvstændig virksomhed, og at Thrane Renhold ikke i henhold til kildeskattelovens § 69 var ansvarlig for den manglende indbetaling af skat for indkomståret 1998 for Hans Christian Jørgensen og medarbejderne i Thrane Fyn. På baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at Hans Christian Jørgensen ikke kunne anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed for egen regning og risiko. Højesteret lagde herved navnlig vægt på, at aftalen mellem Thrane Renhold og Hans Christian Jørgensen reelt var en aftale om en løbende arbejdsydelse, ifølge hvilken Hans Christian Jørgensen på Thrane Renholds vegne skulle indgå og udføre aftaler om rengøringsservice, at Hans Christian Jørgensen herfor månedligt modtog et vederlag i form af provision, og at han havde ret til et opsigelsesvarsel. Thrane Renhold var derfor som arbejdsgiver for Hans Christian Jørgensen forpligtet til i forbindelse med ubetalinger til ham at foretage indeholdelse af A-skat. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at Thrane Renholdt ikke havde udvist forsømmelighed i forbindelse med undladelsen heraf, og virksomheden var herefter over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1. Højesteret fandt endvidere, at Thrane Renhold var den reelle arbejdsgiver også i forhold til det øvrige personale i Thrane Fyn. Thrane Renhold udbetalte nettolønnen til de ansatte og hæftede dermed over for det offent­lige for den indeholdte A-skat i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 2. Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.   

Med rettens tilladelse gengivet efter www.hojesteret.dk

Højesterets dom af 17. august 2009 (245/2006)

Dansk Handicap Forbund mod HK Danmark som mandatar for A

HK ikke afskåret fra at indbringe en sag om godtgørelse for urimelig afskedigelse mod arbejdsgver, der havde tiltrådt DA/LO hovedaftalen for de almindelige domstole

A blev afskediget fra Dansk Handicap Forbund, der i en virksomhedsoverenskomst med HK havde aftalt, at Hovedaftalen mellem LO og DA var gældende for overenskomstforholdet. Efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, er der en procedure for behandling, herunder ved Afskedigelsesnævnet, af sager om påståede urimelige afskedigelser. På vegne A rejste HK krav mod Dansk Handicap Forbund om godtgørelse for urimelig afskedigelse efter funktionærlovens § 2 b. Der blev indledt fagretlig behandling af sagen i henhold til Hovedaftalens i § 4, stk. 3, men der blev ikke indgivet klage til Afskedigelsesnævnet. HK indbragte efterfølgende sagen for domstolene. Højesterets behandling af sagen afventede en sag ved Arbejdsretten mellem LO og DA, som under denne sag bekræftede, at det var deres fælles forståelse, at voldgiftsaftalen i Hovedaftalens § 4, stk. 3, gav LO's forbund frihed til at vælge mellem Afskedigelsesnævnet og de almindelige domstole som forum for afgørelse af sager om lovbaserede krav. LO og DA var imidlertid uenige om, indtil hvilket tidspunkt denne valgfrihed bestod. Ved dom af 19. maj 2009 (den oven for omtalte A2008.809) fastslog Arbejdsretten, at efter det tidspunkt, hvor der er indgivet klage til Afskedigelsesnævnet i en sag om et lovbaseret krav, kan sag om et sådant krav ikke længere anlægges ved de almindelige domstole. For Højesteret var det herefter navnlig spørgsmålet, om Dansk Handicap Forbund - der ikke var medlem af Dansk Arbejdsgiverforening - var bundet af den fælles forståelse af Hovedaftalens § 4, stk. 3, som Arbejdsretten havde lagt til grund i dom af 19. maj 2009. Højesteret hjemviste sagen til realitetsbehandling ved byretten. Højesteret fastslog, at LO og DA's fælles forståelse af Hovedaftalens § 4, stk. 3, som ligger inden for bestemmelsens ordlyd, var bindende for Dansk Handicap Forbund, der i overenskomsten med HK havde tiltrådt, at Hovedaftalen var gældende for overenskomstforholdet. Højesteret udtalte videre, at det krav, som HK som mandatar for A gjorde gældende, var lovbaseret, idet det var et krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Det forhold, at HK havde indledt en fag­retlig behandling efter bestemmelserne i Hovedaftalens § 4, stk. 3, ved at foranledige for­handlinger lokalt og på centralt organisationsniveau, kunne - da HK ikke indgav klage til Af­skedigelsesnævnet - i overensstemmelse med Arbejdsrettens dom af 19. maj 2009 ikke føre til, at adgangen til at indbringe sagen for domstolene var blevet afskåret. Højesteret stadfæstede hermed landsrettens afgørelse med en anden begrundelse.

Sø- og Handelsrettens afgørelser af 28. august 2009 med sagkyndige dommere

HK Danmark for mandatar for 3 medlemmer mod Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S, Dansk Almennyttigt Boligselskab og Dansk Erhverv som mandatar for Grøndal Supermarked A/S

Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb set i forhold til funktionærlovens 120-dages regel og mulighed for deltidsansættelse i henhold til forskelsbehandingslovens § 2a 

F-0013-06

Efter de lægelige oplysninger, sammenholdt med vedkommendes egne oplysninger, lagde retten til grund, at hun efter et trafikuheld i december 2003 fik svære skulder, nakke og kæbeproblemer med smerter samt andre gener som koncentrationsbesvær, svimmelhed, hovedpine mv. Problemerne, der efter sagens oplysninger må anses som varige eller i hvert fald af langvarig karakter, indebar i forhold til hendes arbejdsopgaver hos Pro Display en funktionsnedsættelse med et deraf affødt kompensationsbehov, for at hun kunne fungere på lige fod med andre i en tilsvarende situation. Det var rettens opfattelse, at den pågældendes helbredsproblemer under disse omstændigheder var et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Vedkommende blev opsagt med henvisning til 120dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2.

F-019-06

Efter de lægelige oplysninger, sammenholdt med vedkommendes egne oplysninger, lagde retten til grund, at hun under sin ansættelse hos DAB i 2005 havde rygproblemer, der bl.a. skyldtes svære slidgigtforandringer ved lændehvirvlerne, som medførte lændesmerter og andre gener. Problemerne, der efter det oplyste må anses som varige eller i hvert fald af langvarig karakter, indebar, at hun i sit arbejde havde en funktionsnedsættelse med et deraf affødt kompensationsbehov, for at hun kunne fungere på lige fod med andre i en tilsvarende situation. Det var rettens opfattelse, at de helbredsmæssige problemer under disse omstændigheder var et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Den pågældende blev opsagt med henvisning til 120-dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2.

Der var mellem parterne i de to sager tvist om, hvorvidt opsigelse efter denne regel er udelukket, såfremt sygefraværet helt eller delvis har kunnet relateres til Fs handicap, og retten fandt, at den tvivl, der under sagen er rejst med hensyn til foreneligheden mellem den danske regel og de rettigheder, som det med direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 er tilsigtet at yde handicappede personer, omfattet af direktivet, tilsiger, at der stilles spørgsmål til EF-domstolen herom som begæret af HK Danmark. Det måtte efter de foreliggende oplysninger antages, at en opfyldelse af medarbejderens kompensationsbehov i relation til hendes funktionsnedsættelse under ansættelsen bl.a. forudsatte, at hun havde mulighed for ansættelse på nedsat, muligvis væsentligt nedsat arbejdstid, hvorved bemærkedes, at det, navnlig under henvisning til betragtning 20 til direktiv 2000/78/EF, der blandt de opregnede eksempler ikke omtaler nedsat arbejdstid, mellem parterne er omtvistet, hvorvidt nedsat arbejdstid er en foranstaltning, som en arbejdsgiver efter forskelsbehandlingslovens § 2a og beskæftigelsesdirektivets art. 5, kan have pligt til at iværksætte. Retten afsagde derfor kendelser om, at dette for sagen antageligt væsentlige spørgsmål efter sin karakter og efter den som følge af tvistepunktet opståede tvivl også skulle forelægges EF-domstolen.

F-0045-06

Den pågældende havde efter en dag januar at have været beskæftiget med at trække en palleløfter en kortere sygemelding. Derpå varetog hun sine arbejdsfunktioner hos Grøndal Supermarked i ca. 6 måneder frem til en sygemelding i juni, uden at der blev iværksat ændringer eller lettelser i hendes funktioner, og uden at hun selv bragte sådanne spørgsmål på bane. I denne periode var den pågældendes skulderproblemer ikke kendte for ledelsen, som først blev opmærksom herpå efter sygemeldingen i juni. Efter at være blevet afskediget tiltrådte F i forbindelse med udløbet af det meddelte opsigelsesvarsel en stilling som souschef på en tankstation. Hendes arbejdsopgaver på tankstationen var i væsentlig grad af fysisk karakter og havde mange lighedspunkter med arbejdsopgaverne hos supermarkedet. Under ansættelsesperioden på tankstationen blev der ikke taget hensyn til hendes skulderproblemer, som ikke var kendt for tankstationens ledere.

Hun udførte sit arbejde uden begrænsninger, og opsigelsen af hende fra tankstationen havde ikke med skulderproblemerne at gøre. Når de anførte omstændigheder sammenholdes med de foreliggende lægelige udtalelser fandt  retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at F under sin ansættelse hos Grøndal Supermarked havde en funktionsnedsættelse med et deraf affødt behov for kompensation. Da hun således ikke kunne anses for handicappet i den forstand, som forskelsbehandlingsloven foreskriver, var supermarkedets opsigelse af hende i oktober med henvisning til funktionærloven 120-dages regel ikke i strid med denne lov. Retten frifandt det følgelig for krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1, eller funktionærlovens § 2b.

Afgørelserne kan ses på www.domstol.dk/soehandelsretten

Sø- og Handelsrettens dom af 28. august 2009 (F0013, 19 og 45-06 ) med sagkyndige dommere

Ingeniørforening i Danmark som mandatar for et medlem mod Energinet.dk

Ret til forholdsmæssig andel af fastholdelsesbonus trods fratrædelse

I forbindelse med fusionen af 4 elselskaber blev medarbejderne tilbudt en fastholdelsesaftale, hvor virksomhedens oprindelige forslag om én samlet udbetaling svarende til 12 månedslønninger til de, der fortsat var ansat pr. 30. juni 2008, på baggrund af bemærkninger fra medarbejderne, der i den forbindelse, med henvisning til domme i sager om fastholdelsesbonus, tilkendegav som deres opfattelse, at denne udbetales pro rata, såfremt en ansat forlader jobbet før udløbet af bonusperioden, blev ændret til udbetaling af fastholdelsesbonus pr. 30. juni 2006 svarende 2 månedslønninger, pr. 30. juni 2007 svarende til 4 månedslønninger og pr. 30. juni 2008 svarende 6 månedslønninger til medarbejdere, der fortsat var ansat på de respektive tidspunkter. På den baggrund krævede en medarbejder, som fratrådte den 15. januar 2008, en forholdsmæssig andel af bonusbeløbet svarende til de 26 måneder af den samlede fastholdelsesperiode på 30 måneder, han havde arbejdet, eller 26/30 af 12 måneders løn. Da der ikke i forbindelse med ændringen af udbetalingsformen til årlige udbetalinger, var taget afstand fra medarbejdernes forudsætning om pro rate udbetaling til fratrædende, fandt retten det nærliggende at forstå aftalen som indeholdende en forudsætning herom. Funktionærlovens § 17 a, der efter § 21 ikke kan fraviges til skade for medarbejderen, fastslår, at der tilkommer en funktionær, som ifølge aftale vederlægges med tantieme, gratiale eller lignende ydelser, og som fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset del af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets slutning eller på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales. Bestemmelsen anvender udtrykket "vederlægges" og sondrer ikke mellem forskellige typer af vederlæggelse. Den omfatter efter sin ordlyd enhver form for vederlæggelse, bortset fra dem, som er omtalt i § 17 a, stk. 2, om aktieoptioner mv., som ligeledes typisk tildeles i det øjemed at fastholde medarbejdere. Det følger allerede af den ubegrænsede omtale af vederlæggelse i § 17 a, stk. 1, at også vederlæggelse, som har til formål at fastholde medarbejdere, er omfattet af bestemmelsen, og indsættelsen af undtagelsen i stk. 2 gør det utvivlsomt, at også vederlag, som gives med henblik på fastholdelse af medarbejdere, er omfattet af retten efter hovedreglen i § 17 a, stk. 1. Den pågældende havde derfor krav på delvis vederlag for det regnskabsår, hvor han var fratrådt. Udbetalingen af dele af bonussen i 2006 og 2007 havde til formål at give medarbejderne en lidt tidligere bonusudbetaling, end hvis de skulle vente indtil 2008, men havde efter det foreliggende ikke tilsigtet at forringe medarbejdernes samlede udbetaling. Retten fandt det på baggrund af aftalens eget indhold, sammenholdt med formålet med § 17 a og for at modvirke risikoen for omgåelse mest nærliggende at give vedkommende 26/30 af det samlede vederlag for hele perioden.

Dommen kan ses på www.domstol.dk/soehandelsretten

Afskedigelsesnævnet

På baggrund af et ønske fra lønmodtagerside om at få etableret et værn mod usaglige og vilkårlige afskedigelser blev der i forbindelse med revisionen af Hovedaftalen mellem LO og DA i 1960 etableret et sådant værn i aftalens § 4, stk. 3. Efter denne bestemmelse skulle der tillige oprettes en ny fagretlig instans, Afskedigelsesnævnet, som kunne behandle klager over angiveligt urimelige afskedigelser og tilkende lønmodtageren en godtgørelse, hvis denne fik medhold i klagen.

Nævnet, der begyndte dets virksomhed i 1961, havde i starten alene kompetence til at tage stilling til afskedigelser af lønmodtagere, der var fyldt 20 år og havde været ansat uafbrudt i mindst et år i den pågældende virksomhed, og kunne maksimalt tilkende en godtgørelse svarende til 13 ugers løn. Ved efterfølgende revisioner af Hovedaftalens § 4, stk. 3, blev begrænsningerne med hensyn til alder og anciennitet gradvist lempet og godtgørelsesmaksimum hævet. Efter den gældende § 4, stk. 3, er der ikke noget alderskrav, anciennitetskravet er på ni måneders uafbrudt beskæftigelse, og den maksimale godtgørelse for en urimelig afskedigelse udgør 52 ugers løn.

Det er dog ikke alene med hensyn til alderskravet, anciennitetskravet og godtgørelsesniveau, at der er ændret i Hovedaftalens § 4, stk. 3. Med tiden er nævnets kompetence blevet udvidet til tillige at omfatte brud på særlovgivning (i første omgang ligebehandlingsloven og efterfølgende andre love, fx foreningsfrihedsloven), og hvis lønmodtageren efter denne lovgivning har en anden retsstilling end efter Hovedaftalen og gør dette gældende, skal nævnet lægge den pågældende lovgivning til grund. 

Afskedigelsesnævnet fik ved revisionen af Hovedaftalen i 1981 mulighed for at underkende en urimelig afskedigelse, så ansættelsesforholdet kan fortsætte. Endvidere er det praksis, at nævnet ved siden af behandlingen af spørgsmålet om afskedigelsens rimelighed også kan tage stilling til, om en bortvisning har været berettiget, hvis sagens parter er enige herom. I henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3, skal der finde lokal forhandling og organisationsforhandling sted, inden en sag behandles i Afskedigelsesnævnet.

Afskedigelsesnævnet er sammensat af en formand, der ved udnævnelsen er højesteretsdommer, samt to repræsentanter for lønmodtagersiden og to repræsentanter for arbejdsgiversiden. Nævnets afgørelser offentliggøres i anonymiseret form på bl.a. Arbejdsrettens hjemmeside. Efter EF-domstolspraksis anses faglig voldgift for en ret i henhold til EF-traktatens art. 234, hvilket må indebære, at Afskedigelsesnævnet kan forelægge præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen. Afskedigelsesnævnets afgørelser kan tvangsfuldbyrdes.

Særligt om 25-års reglen

Efter Afskedigelsesnævnets faste praksis påhviler der virksomheder en særlig forpligtelse til så vidt muligt at undlade at afskedige medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden den overvejende del af deres arbejdsliv, og at det derfor påhviler en virksomhed ved afskedigelse af en medarbejder med mere end 25 års anciennitet på opsigelsestidspunktet at godtgøre, at afgørende hensyn har gjort afskedigelse af en medarbejder med så høj anciennitet påkrævet.

Der er således tale om en særlig afskedigelsesbeskyttelse for medarbejdere med en anciennitet på 25 år eller mere. Dette kan illustres med et par nyere afgørelser fra Afskedigelsesnævnet:

Afskedigelsesnævnets sag nr. 20081089 (tilkendegivelse)

Sagen omhandlede en virksomheds afskedigelse af to medarbejdere. A havde knap 32 års anciennitet ved afskedigelsen mens B havde knap 23 års anciennitet på dette tidspunkt. Opmanden angav i bedømmelsen af sagen, at A var omfattet af den særlige afskedigelsesbeskyttelse, der tilkommer medarbejdere med 25 års anciennitet, og at det var urimeligt, at virksomheden ikke i overensstemmelse med det bebudede havde søgt at omplacere og efteruddanne A, men i stedet skred til afskedigelse. Da det ikke kunne anses for godtgjort, at afgørende hensyn nødvendiggjorde, at A blev afskediget, havde A ret til en godtgørelse. Den fastsattes til kr. 100.000,- med renter som påstået.

Med hensyn til B udtalte opmanden, at B ikke havde arbejdet på virksomheden uafbrudt i 25 år. Spørgsmålet var herefter, om afskedigelsen var sket ud fra saglige kriterier til vurdering af, hvilke medarbejdere der bedst kunne undværes. Da der ikke ved bevisførelsen var grundlag for at antage, dette ikke skulle være sket med rimelig hensyntagen også til anciennitet, skete der frifindelse for så vidt angik de rejste krav.

Afskedigelsesnævnets sag nr. 20081168 (kendelse)

Sagen angik en virksomheds afskedigelse af en 57-årig medarbejder med 35 års anciennitet. Herom udtalte opmanden, at afgørende hensyn skulle have gjort det påkrævet at afskedige netop pågældende medarbejder frem for en anden af de 60 ufaglærte medarbejdere med en væsentlig lavere alder og anciennitet. Da der var adskillige arbejdsopgave, som den pågældende medarbejder ville være fuldt kvalificeret til at udføre, og virksomheden ikke havde taget det nødvendige hensyn til pågældende medarbejders anciennitet, havde denne ret til en godtgørelse.

Med hensyn til godtgørelsens størrelse pegede opmanden på, at størrelsen af en godtgørelse skal "afhænge af sagens omstændigheder og ancienniteten af den uberettiget afskedigede arbejdstager", idet godtgørelsen ikke kan overstige 52 ugers løn. Opmanden betegnede afskedigelsen af den 57-årige medarbejder som åbenbart urimelig. Han blev ikke fritstillet i opsigelsesperioden og virksomheden tilbød ham ikke at trække opsigelsen tilbage, men tilbød ham en godtgørelse på 100.000,- kr. på betingelse af, at han gav afkald på at anfægte afskedigelsen. På den baggrund fastsattes godtgørelsen til et passende rundt beløb i nærheden af 35 ugers løn, dvs. kr. 250.000,-.

Fra Afskedigelsesnævnets nyere praksis skal der endvidere beskrives en sag, der ikke drejer sig om praksis vedrørende 25 års anciennitet, men som illustrerer, at godtgørelsen kan have en betydelig størrelse også i tilfælde, hvor den afskedigede medarbejder ikke har så lang anciennitet. Sagen skal ses i sammenhæng med retsformandsafgørelsen i sag nr. A2008.613:

Afskedigelsesnævnets sag nr. 20090111 (kendelse) og A2008.613

Inden Afskedigelsesnævnet tog stilling til afskedigelsen af en medarbejde, der havde fremsat krav overfor en arbejdsgiver om betaling af pension i overensstemmelse med overenskomsten, blev spørgsmålet om betaling af pensionsbidrag og bod i den forbindelse behandlet ved Arbejdsretten. Her lagde retsformanden i afgørelsen til grund, at baggrunden for afskedigelsen af medarbejderen var, at han efter at have drøftet spørgsmålet med fagforeningen overfor arbejdsgiver fastholdt, at virksomheden skulle indbetale overenskomstmæssige pensionsbidrag, og at virksomhedens direktør i forbindelse med udlevering af en fyreseddel havde truet medarbejderen med at rejse krav for leje af materiel og at miskreditere ham inden for branchen, hvis han fastholdt kravet om betaling af pensionsbidrag. Retsformanden fandt på den baggrund, at der - ud over det erkendte brud på overenskomsten i form af manglende indbetaling af pensionsbidrag - var begået et alvorligt brud på Hovedaftalens § 1, og bod fastsattes til kr. 50.000,-.

I Afskedigelsesnævnet fandt opmanden i overensstemmelse med Arbejdsrettens bevisresultat, at virksomhedens forklaring om, at afskedigelsen skyldtes arbejdsmangel, i det hele måtte tilsidesættes.Opmanden anførte, at opsigelse af en medarbejder begrundet i dennes krav om betaling af overenskomstmæssige pensionsbidrag udgør et særdeles groft brud på Hovedaftalens § 4, stk. 3,, og grovheden forstærkes af truslen om miskreditering og det uberettigede betalingskrav. Opmanden fandt, at der tilkom medarbejderen en betydelig godtgørelse, og at det var uden betydning for størrelsen heraf, at virksomheden var blevet pålagt bod i Arbejdsretten for det i det væsentlige samme forhold. Uanset medarbejderens anciennitet på knap 1½ år på opsigelsestidspunktet fastsattes godtgørelsen til kr. 100.000,-, ca. svarende til 13 ugers løn.

Litteratur

Oversigtsværk

Ole Hasselbalch:

Arbejdsret

10. udgave af lærebogen, der gennemgår reglerne om virksomheders, medarbejderes og organisationers forhold til hinanden på arbejdsmarkedet i afsnittene almene problemer, ansættelsesretten og den kollektive arbejdsret samt arbejdsmiljøretten og kildeskattereglerne, alt med tilhørende materialesamling, eksempler og tests.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009

544 sider. 1.000 kr.   

Specialfremstilling

Jørgen Boe og Claus Juel Hansen:

Direktørkontrakten

6. udgave af standardværket om direktørens retsstilling med et nyt afsnit om incitamentsaflønning og en modelkontrakt.

Thomson Reuters 2009

388 sider. 696 kr. + moms 

Håndbog

Anne-Lise Heidelberg:

Løn- og personaleadministration håndbogen 2009

11. udgave af opslagsværket, der behandler de juridiske aspekter, en lønadministrator skal kende, opdelt i hovedafsnittene ansættelse, forhold for ansatte og fratrædelse med praktiske eksempler og centrale blanketter optaget som bilag.

DA Forlag 2009

482 sider. 590 kr. + moms

Pjece

Simon Neergaaard-Holm:

Kort om ansættelse af elever

15. udgave af den årlige oversigt over regler, procedurer, forpligtelser og de mange tilskudsordninger, der kendetegner området, med henvisning til relevante hjemmesider og centrale blanketter optaget som bilag.

DA Forlag 2009

60 sider. 120 kr. + moms

Artikler  

Bárdur Larsen:

Fristreglen ved offentlig ansættelse

Beskriver retsgrundlaget på det meget restriktive syn på frister i forbindelse med ansøgninger til offentlige stillinger og fremkommer med nogle retspolitiske bemærkninger om hensigtsmæssigheden af denne praksis.

Juristen 2009/3 side 63

Karsten Revsbæk:

Nedlæggelse af tjenestemandsstillinger med efterfølgende forflyttelse

På baggrund af de senere års omfattende forvaltningsretligt orienterede retspraksis gennemgås Højesterets domme i to sager (UfR 2009 side 104 og 704, omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsret december 2008) som bl.a. belyser den såkaldte tålegrænse for tjenestemænd.

Juristen 2009/3 side 81

Kaj Larsen:

Afskedigelse af åremålsansat direktør i kommune på grund af grov misligholdelse

Gennemgang af og kommentarer til Højesterets dom af 21. januar 2009 (Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 999, omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets martsnummer)

Juristen 2009/4 side 117

Jens Kristiansen:

Organisationsansvar for manglende pålæg ved overenskomststridige strejker

Gennemgang af og kommentarer til Arbejdsrettens dom af 4. december 2008 (A2007.908, omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets decembernummer)

Arbejdsretligt Tidsskrift Online

Kerstin Ahlberg:

Ännu ett klargörende från Europadomstolen: Stridsrätten del af föreningfriheten

Omtaler Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 21. april 2009 i en sag mod Tyrkiet (68959/01) om begrænsning af strejkeretten for tjenestemænd (konventionens art. 11)

EU & arbetsrätt 2/2009 kan ses på http://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/
09-2/06.asp

Rapporter

SarahFred berg, Lone Hougaard, Martin Jeppesen og Erik Simonsen:

Førtidspension og flexjob

Med udgangspunkt i en konstatering af, at antallet af personer, der er på offentlig ydelse eller i beskæftigelse med offentligt tilskud har udviklet sig således, at fleksjobbere og førtidspensionister nu overstiger 300.000, samt analyser, som viser, at der er stor forskel i antallet af tilkendelser af såvel førtidspension som fleksjob fra kommune til kommune, opfordres til en kvalificeret debat om ordningerne.

DA 2009

98 sider. Kan også ses på www.da.dk under Nyheder og Analyser, Rapporter og Analyser

Steen Scheuer:

Funktionær eller ej?

Den første opgørelse af funktionæromfanget på det danske arbejdsmarked viser at hele 53 %
af de beskæftigede er lovfunktionærer, 11 % har aftalte funktionærvilkår, 32 % er alene overenskomstbeskyttet og 4 % hverken er beskyttet af funktionærloven eller overenskomst. Det vil sige at 2/3-dele af det danske arbejdsmarked er reguleret ud fra eller med reference til funktionærloven. Den store funktionærandel gør, at der, i modsætning til, hvad den såkaldte flexicurity-model ellers tilsiger, udgår en vis ansættelsesbeskyttelse fra funktionærloven for en stor  del af de danske lønmodtagere.
Analysen, der er udarbejdet på opdrag af og i dialog med HK/Privat kan ses på http://hk.dk/privat/aktuelt/nyhedsarkiv_privat/maj_2009/
flest_funktionaerer_paa_det_danske_arbejdsmarked