 |
|
|
|
NYT om Kollektiv Arbejdsret - december 2009
NYT om Kollektiv Arbejdsret - december 2009 ArbejdsrettenAfgørelserne kan ses på www.arbejdsretten.dk Afsagte domme Dom af 19. november 2009 (A2008.923) LO for 3F mod DA for DI for Vest-Fiber ApS Lokalaftale, der fraveg overenskomsts arbejdstidsregler, var ikke gyldigt indgået, hvorfor nogle af virksomhedens udenlandske medarbejdere havde krav på overtidsbetaling I efteråret 2007 forhandlede virksomheden V og en 3F-afdeling om indgåelse af en lokalaftale mellem de to parter. Aftalen skulle give V’s litauiske medarbejdere varierende ugentlige arbejdstider. Parterne indgik ingen lokalaftale, idet de ikke kunne blive enige. Den 17. november 2007 blev der på V indgået en ”Lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid”, hvorved den gældende overenskomsts arbejdstidsregler blev fraveget. Der var ikke valgt nogen tillidsrepræsentant på V; lokalaftalen blev underskrevet af en litauisk medarbejder som talsmand for medarbejderne. På vegne to af V’s litauiske medarbejdere rejste 3F krav om efterbetaling for overtid og betaling af bod. 3F anførte bl.a., at lokalaftalen af 17. november 2007 ikke var gyldigt indgået. Arbejdsretten udtalte, at det klart fremgik af § 1, stk. 10, i Industriens Overenskomst, at en talsrepræsentant på en virksomhed uden valgt tillidsrepræsentant, skulle være medlem af et forbund under CO-industri for at kunne indgå lokalaftaler med ledelsen. Talsrepræsentanten skulle desuden have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgjorde valggrundlaget. Det var ubestridt, at den medarbejder, der indgik lokalaftalen med V, ikke opfyldte nogen af disse betingelser. Medarbejderen havde herefter ikke haft kompetence til at indgå lokalaftalen, som derfor ikke var gyldigt indgået, og der var således ikke gyldigt aftalt nogen fravigelse af overenskomstens arbejdstidsregler. 3F’s medlemmer havde derfor krav på efterbetaling af differencen mellem den faktisk udbetalte løn, og hvad deres samlede løn havde udgjort, hvis overenskomsten arbejdstidsregler havde været fulgt. Arbejdsretten bestemte, at V til 3F skulle betale 100.000 kr., hvori indgik det skyldige efterbetalingsbeløb på godt. 80.000 kr. samt en bod Dommen kan ses på www.arbejdsretten.dk
Arbejdsretsloven indeholder nu også en regulering af faglige voldgiftsretter, som har til formål at understrege disses domstolslignende karakter og sikre, at de opfylder alle krav til retlige instanser. Voldgiftsforhandlingerne foregår som udgangspunkt for åbne døre, og i overensstemmelse med en anbefaling fra udvalget om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter offentliggøres den fulde tekst af kendelser og tilkendegivelser mv., der har dannet grundlag for forlig, løbende på I tiden siden udgivelsen af septembernummeret af Nyt om Kollektiv Arbejdsret er der truffet følgende afgørelser: Tilkendegivelse af 12/18. august 2009 (Per Sørensen) FV2009.0052 3F Transportgruppen mod DIO I ved DI for TA for Arriva Skandinavien A/S Afgørelse vedrørende overenskomst for skolebuskørsel (landsoverenskomsten for rutebilkørsel eller overenskomsten med Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening)
Tilkendegivelse af 28. august 2009 (Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet)2009.0440 Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod Dansk Byggeri for Krøier Service ApS Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 31. august 2009 (Poul Sørensen) FV Dansk El-Forbund for et medlem mod Siemens A/S Fortolkning af overenskomstbestemmelse om pensionsmæssig stilling (dækning ved kritisk sygdom)
Tilkendegivelse af 1. september 2009 (Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0446 3F for et medlem mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Langvaddam Distribution ApS Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Kendelse af 2. september 2009 (Børge Dahl)FV 2007.88 Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark mod Dansk Byggeri på egne vegne og for Bach & Søndergaard I/S Fortolkning af bygningsoverenskomstens opsigelsesregler (afskæring af jobklausuler)
Tilkendegivelse af 7. september 2009 (Thomas Rørdam) FV2009.0174 Dansk Metal mod Tekniq Installatørernes Organisation for Promecon A/S Fortolkning af lokalaftal (udbetaling af sikkerhedsbonus for offshore-beskæftigede)
Tilkendegivelse af 7. september 2009 (Thomas Rørdam) FV2009.0175 Dansk Metal mod Tekniq Installatørernes Organisation for Promecon A/S Fortolkning af tilpasningsaftaler (opsigelsesvarsler for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter)
Tilkendegivelse af 8. september 2009 (Lene Pagter Kristensen) FV2009.0116 CO-Industri for HK/Post & Kommunikation for et medlem mod DI - Overenskomst I - ved DI for Post Danmark A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til industriens funktionæroverenskomst med implementeret handicapdirektiv (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 15. september 2009 (Børge Dahl) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0401 HK/Privat for et medlem mod DI/ATD for Taxi Nord Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 16. september 2009 (Marianne Levy) FV 3F offentlig gruppe som mandatar for et medlem mod Skov- og Naturstyrelsen Afgørelse (usaglig afskedigelse)
Kendelse af 24. september 2009 (Mogens Kroman) FV2009.0058 Dansk El-Forbund mod Tekniq for YIT A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til elektrikeroverenskomsten og rammeaftalen for arbejde offshore på mobile og stationære platforme samt en lokalaftale (aflønning under afspadsering)
Kendelse af 28. september 2009 (Lene Pagter Kristensen) FV FOA – Fag & Arbejde – mod BUPL Afgørelse om grænsedragning mellem organisationer under henholdsvis LO og FTT (forhandlingsret på det pædagogiske lederområde)
Tilkendegivelse af 28. september 2009 (Kaspar Linkis) FV2009.0089 Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for DanHatch A/S Fortolkning af protokollat om overenskomstfornyelse (modregning i lønstigninger til funktionærlignende ansatte)
Tilkendegivelse af 29. september 2009 (Thomas Rørdam) FV2009.0168 Dansk Metal for et medlem mod DS Håndværk & Industri for Tørring VVS & Pejsecenter A/S Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (opsigelse under sygdom)
Tilkendegivelse af 29. september 2009 (Lene Pagter Kristensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0620 3F et medlem mod DI Overenskomst 1 ved DI (ATL) for RS Transport og Handel A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 30. september 2009 (Per Sørensen) FV2009.0070 Dansk Journalistforbund som mandatar for et medlem mod Danmarks Radio Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 5. oktober 2009 (Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0458 3F for 2 medlemmer mod DI for Coloplast A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 8. oktober 2009 (Poul Sørensen) FV 3F Transportgruppen for et medlem mod DI Overenskomst 1 for Tivoli A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst for kontrollører, varespilsassistenter og pengemænd (sæsonarbejderes optjening af anciennitet i relation til løn under barsel)
Tilkendegivelse af 9. oktober 2009 (Jens Kristiansen) FV Dansk Metal mod DS Håndværk & Industri for BC Låseteknik A/S Afgørelse i henhold parternes overenskomst (generelle lønstigninger og opsigelsesvarsel)
Tilkendegivelse af 14. oktober 2009 (Lene Pagter Kristensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0285 HK Danmark for et medlem mod DI for Claus Sørensen A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 16. oktober 2009 (Per Sørensen) FV2009.0067 CO-industri for 3F – Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod DI Overenskomst 1 ved DI for Post Danmark A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til industriens overenskomst og lokalaftale (hvilken anciennitetsregel)
Tilkendegivelse af 19. oktober 2009 (Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0527 3F for et medlem mod DI for Cargo Service A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 19. oktober 2009 (Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0538 3F for et medlem mod DI for Cargo Service A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 19. oktober 2009 (Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0541 3F for et medlem mod DI for Cargo Service A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Kendelse af 21. oktober 2009 (Thomas Rørdam) FV2009.0126 3F Privat Service, Hotel og Restauration, mod Bilfærgernes Rederiforening for Scandlines Catering A/S Afgørelse i henhold til DIS organisationsoverenskomsten (berettigelsen af videoovervågning)
Kendelse af 27. oktober 2009 (Per Sørensen) FV2008.0077 3F- Fagligt Fælles Forbund – mod HORESTA Arbejdsgiver for Scandic Hotel Hvidovre Forståelse af aftales karakter i relation til parternes overenskomst (trunk)
Tilkendegivelse af 27. oktober 2009 (Per Sørensen) FV2009.0005 HK/Privat som mandatar for et medlem mod Dansk Funktionærforbund, Seerviceforbundet Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (usaglig afskedigelse)
Kendelse af 28. oktober 2009 (Børge Dahl, Poul Sørensen og Per Sørensen) FV2009.0050 CO-industri (CO-i) for HK/Privat mod DI Overenskomst 1 (DI) for DONG Energy Sales & Distribution A/S (DONG) Fortolkning af og afgørelse i henhold til industriens funktionæroverenskomst (om it-relateret arbejde udført af en række medarbejdere med forskellige stillingstyper er omfattet af § 1, stk. 2, litra a)
Tilkendegivelse af 28. oktober 2009 (Lene Pagter Kristensen) FV2009.0056 HK/Privat for en række medlemmer mod DI for Århus Lufthavn A/S Afgørelse efter behandling i paritetiske nævn i henhold til løfteparagraf i landsoverenskomsten mellem HTS og HK/privat og HK Handel (misforhold)
Tilkendegivelse af 29. oktober 2009 (Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0648 3F for 3 medlemmer mod Dansk Byggeri for Ambercon A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 30. oktober 2009 (Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0543 3F for et medlem mod Dansk Erhverv for Scandic Hotel A/S Kolding Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Kendelse af 2. november 2009 (Mogens Kroman) FV2009.0084 Dansk El-Forbund for et medlem mod Tekniq/Elfo for Wicotec A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til elektrikeroverenskomsten (forskudttidstillæg under sygdom)
Kendelse af 6. november 2009 (Jørn Andersen) FV2009.0135 Dansk Metal mod DIO II ved DI (SAS) for Dansk Bilglas A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst og tilpasningsaftale med HTS (valgfrihed med hensyn til pensionsordning)
Kendelse af 9.november 2009FV2009.0099 Mogens Kroman Klub 27 TIB for et medlem mod Forbundet Træ-Industri-Byg Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (urimelig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 10. november 2009 FV2009.0112 Poul Sørensen Dansk Metal for et medlem mod DIO II / DI (DSA) for Dansk Bilglas A/S Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (uberettiget bortvisning)
Tilkendegivelse af 11. november 2009 FV2009.0062 Lene Pagter Kristensen (18. november 2009) PROSA for et medlem mod DI overenskomst I for Scandinavian Airlines Danmark A/S Formalitetsafgørelse i relation til sag om efterbetaling af overenskomstmæssig løn (afvisning)
Tilkendegivelse af 13. november 2009 FV2009.0164 Børge Dahl 3F Offentlig Gruppe mod KL for Københavns Kommune Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (urimelig afskedigelse og opsigelse som grund til annulering af orlov)
Kendelse af 19. november 2009FV2009.0122 Børge Dahl Yngre Læger mod Danske Regioner for Århus Universitetshospital Skejby Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (anvendelsesområdet for reglen om 4 ugers varsling)
Tilkendegivelse af 23. november 2009 AN(afskedigelsesnævnet) 2009.0752 Poul Søgaard (26. november 2009) 3F for et medlem mod Dansk Mode & Tekstil for Hammer Tæpper A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 23. november 2009 FV2009.0014 Poul Sørensen 3F - Fagligt Fælles Forbund mod KMD A/S Fortolkning af hensigtserklæring vedrørende gældende regler om løn- og ansættelsesforhold (tiltrædelse af overenskomst)
Tilkendegivelse af 24. november 2009 AN (Ledernævnet) 2009.0748 Børge Dahl (2. december 2009) Ledernes Hovedorganisation som mandatar for et medlem mod DI Organisation for erhvervslivet som mandatar for Motorola A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LH hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 24. november 2009 FV2008.0210 Poul Sørensen (9. december 2009) FOA - Fag og Arbejde - for et medlem mod Gentofte Kommune Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til parternes overenskomst mv. (usaglig tjenestefritagelse og afskedigelse samt krænkelse af ytringsfrihed)
Tilkendegivelse af 1. december 2009 FV2009.0025 Poul Sørensen Personaleforeningen i Finansforbundet for et medlem mod Finansforbundet Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 2. december 2009 AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0912 Børge Dahl (4. december 2009) Malerforbundet i Danmark for et medlem mod Danske Malermestre for Malerfirmaet Charles Pedersen Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO-hovedaftalen (afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven)
Kendelse af 8. december 2009FV2009.0146 Poul Sørensen Dansk Journalistforbund for Børsens Redaktionelle Medarbejderforening for to medlemmer mod Dagbladet Børsen A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (afskedigelse i strid med tryghedsbestemmelse)
Tilkendegivelse af 8. december 2009 FV2009.0153 Poul Sørensen 3F Den Private Servicegruppe mod DI/Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) Afgørelse i henhold til parternes overenskomst og DA/LO-aftalen om implementering af arbejdstedsdirektivet (bod indeholdende efterbetaling for overtid mv.)
Tilkendegivelse af 8. december 2009 FV2009.0189 Poul Sørensen 3F Transportgruppen mod DI/AKT Fortolkning af parternes overenskomst (mulighed for lokal aftale af pausebestemmelser)
Tilkendegivelse af 9. december 2009 FV2009.0144 Lene Pagter Kristensen (14. december 2009) HK/Privat for et medlem mod FOA Sønderborg Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (manglende overholdelse af forhandlingsforskrift ved afskedigelse og spørgmål om afskedigelsen var rimeligt begrundet i vedkommende forhold) ….
Vestre Landsrets ankedom af 9. juni 2009 (2. afd. B-1898-08) Forsvarsministeriet mod HK som mandatar for et medlem
Ikke erstatningsansvar for påstået mangelfuld vejledning I forbindelse påtænkt afskedigelse fra en stilling som kystudkig på grund af besparelser blev vedkommende indledningsvis orienteret om nedlæggelsen af hans stillingen og fik oplyst, at han efter reglerne i § 13 i forsvarets personellov havde fortrinsret til ansættelse ved andre myndigheder under Forsvarsministeriets område. Af selve opsigelsesbrevet fremgik, at han ville blive tillagt ekstra pensionsår i henhold til en kundgørelse, som han ikke havde kendskab til. I opsigelsesperioden fik han arbejde ved et regiment og sagde derfor selv op, men efter kort tid sagde han igen op og fik nu arbejde i en kommune. Da han fra Forsvarsministeriet nu fik meddelelse om, at han på grund af den anden ansættelse under ministeriets område ikke ville få tilkendt de ekstra pensionsår, anlagde han sag mod det med krav om en erstatning svarende til den kapitaliserede værdi af de ekstra pensionsår, han var gået glip af, idet han henviste til manglende vejledning om de betingelser og forudsætninger, der var knyttet til opnåelsen af de ekstra år. Landsretten frifandt imidlertid Forsvarsministeriet, da det ikke fandtes at kunne kræves, at ministeriet i forbindelse med afskedigelsen havde have frarådet den pågældende af F af pensionsmæssige årsager at søge andet arbejde inden for bestemte områder Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 2517
Østre Landsrets ankedom af 15. juni 2009 (4. afd. B-902-08) FTF som mandatar for Dansk Socialrådgiverforening som mandatar for et medlem mod Helsingør og Hillerød kommuner Godtgørelse efter helbredsoplysningsloven og for tort i anledning af tilsidesættelse af førstnævnte lov i relation til ansøger En socialrådgiveren blev som ansat i kommune A i juli 2005 indkaldt til en sygefraværssamtale, da hun siden august 2004 havde haft 9 sygeperioder og 22 sygefraværsdage. Under denne samtale blev socialrådgiveren orienteret om, at kommunen havde en mistanke om, at hun havde et alkoholproblem, hvilket hun benægtede. I oktober 2005 blev hun igen indkaldt til en sygefraværssamtale, da hun havde været sygemeldt siden den 24. august 2005 på grund af en blodprop. Hendes chef forklarede, at hun så et andet problem end blodproppen, da hun og kollegaerne frygtede, at hun havde et alkoholproblem. Chefen forklarede, at der var fundet to alkoholflasker på toilettet i juni og juli 2005, og hun havde en stærk formodning om, at de tilhørte socialrådgiveren, som endnu engang afviste at have et alkoholproblem. I november 2005 blev socialrådgiveren opsagt på grund af sygdom i 101 dage inden for det seneste år. I begyndelsen af 2006 søgte kommune B en socialrådgiver og henvendte sig til AF, som henviste 4 personer til en jobsamtale, og da de tre andre meldte fra, var socialrådgiveren, der tidligere havde været ansat i kommune A, eneste ansøger. Hun var til ansættelsessamtale i kommune B den 10. marts 2006, hvor hun gav tilladelse til, at der kunne indhentes reference hos kommune A. En medarbejder ved kommune B kontaktede kommune A og fik oplyst af socialrådgiverens tidligere chef, at afskedigelsen fra kommune A skyldtes sygefraværet. Gået nærmere på klingen sagde den tidligere chef dog, at hun under en sygefraværssamtale havde konfronteret socialrådgiveren med, om hun havde et alkoholmisbrug, men at denne havde benægtet, og at det ikke var bevist, at socialrådgiveren havde et sådant misbrug. Herefter ringede medarbejderen fra kommune B til socialrådgiveren og oplyste hende om, at der fra kommune A var oplyst om en mistanke om et alkoholproblem, og at kommune B ikke kunne tilbyde hende stillingen. Socialrådgiveren kontaktede herefter sin fagforening, og efter korrespondance blev der afholdt et møde mellem fagforeningen og kommune A, der tilbød at betale et erstatningsbeløb efter erstatningsansvarsloven til fuld og endelig afgørelse af sagen. Der kunne imidlertid ikke opnås enighed om beløbet. Af de for retten afgivne forklaringer fremgik det blandt andet, at socialrådgiveren arbejdede med klienter, der var alkoholikere, hvorfor der godt kunne lugte af alkohol på hendes kontor. Hun havde ikke tidligere fået påtale om et alkoholproblem. Fra Kommune B’s side blev det oplyst, at beslutningen om ikke at ansætte socialrådgiveren beroede på en samlet vurdering, men oplysningen om et alkoholproblem var blevet opfattet negativt og var blevet drøftet i ansættelsesudvalget. I proceduren blev det fra appellantens side gjort gældende, at Kommune A havde overtrådt helbredsoplysningslovens § 11, stk. 1, ved at videregive helbredsoplysninger til andre end den person, som oplysningerne vedrører, mens det om kommune B blev anført, at denne havde overtrådt helbredsoplysningslovens § 2. Fra indstævntes side blev det blandt andet gjort gældende, at der ikke var tale om helbredsoplysninger i lovens forstand. Landsretten fastslog i afgørelsen, at oplysninger om mistanke om et alkoholproblem anses som en helbredsoplysning, og at helbredsoplysningsloven fandt anvendelse i sagen. Da det indgik i kommune B’s grundlag for et afslag, at der var oplysning om en mistanke om, at socialrådgiveren havde et alkoholproblem uden at undersøge nærmere om mistankens indvirkning på socialrådgiverens arbejdsdygtighed, herunder om mistanken var velbegrundet og aktuelt gældende, fandtes kommune B at have handlet i strid med helbredsoplysningslovens § 2, stk. 4. Socialrådgiverens rettigheder var derved krænket på en sådan måde, at hun var berettiget til en godtgørelse i henhold til lovens § 12, og denne godtgørelse fastsattes under hensyntagen til krænkelsens grovhed og omstændighederne i øvrigt til 25.000 kr. I forhold til kommune A udtalte landsretten, at kommunen efter helbredsoplysningslovens § 11, stk. 1, ikke berettiget til at videregive oplysningen om mistanken om et alkoholproblem til kommune B, og den omstændighed, at socialrådgiveren havde tilladt indhentelse af referenceoplysninger, var uden betydning for sagen, da kommune B ikke efter helbredsoplysningslovens § 11, stk. 3, ikke måtte anmode om eller modtage og gøre brug af en fuldmagt til indhentelse af helbredsoplysninger. Herefter og under hensyn til at den meddelte helbredsoplysning måtte forventes at få afgørende betydning for kommune B’s stillingtagen til socialrådgiverens ansøgning, og da mistanken var baseret på et løst grundlag, fandtes socialrådgiveren at have krav på en godtgørelse for tort, der efter sagen karakter fastsattes til 25.000 kr. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 2586
Østre Landsrets ankedom af 21. august 2009 (4. afd. B-3184-08) 3F som mandatar for et medlem mod Café Havnefronten ved Bente Olsen Ansættelsesbevis skal ikke indeholde oplysning om forhold, der ikke er gældende Forbundet krævede, at medlemmet, der havde været ansat i fleksjob i en ikke overenskomstdækket virksomhed, bl.a. efterbetaling af overenskomstmæssige pensionsbidrag og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Efter beskæftigelsesindsatslovens § 72, stk. 1, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår i fleksjob i samarbejde med de faglige organisationer og som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet. Ved ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde, og landsretten tiltrådte for så vidt angår førstnævnte spørgsmål byrettens bemærkning om, at loven må forstås således, at det også vedrørende spørgsmålet om pensionsbidrag er udgangspunktet, at overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Bestemmelsen måtte imidlertid også forstås således, at dette udgangspunkt kan fraviges, og at dette i det foreliggende tilfælde var sket ved aftalen med den faglige organisation. Den pågældende havde derfor ikke krav på efterbetaling af pensionsbidrag. I relation til det andet spørgsmål bemærkede landsretten, at den omstændighed, at det ikke fremgik af ansættelsesbeviset, om ansættelsen var reguleret ved kollektiv overenskomst, var uden betydning, da et ansættelsesbevis ikke skal indeholde oplysning om de forhold, der ikke er gældende. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 2871
Højesterets dom af 24. august 2009 (350/2007) Dansk Magisterforening som mandatar for A mod Rytmisk Musikkonservatorium Ikke overtrædelse af lov om tidsbegrænset ansættelse Efter at have været ansat i flere tidsbegrænsede perioder som projektkoordinator for Workshopscenen under Rytmisk Musikkonservatorium blev A som følge af en beslutning om at nedlægge Workshopscenen opsagt til fratræden 31. august 2002. Da det senere i 2002 blev besluttet, at Workshopscenen skulle fortsætte, blev A på ny ansat som projektkoordinator, nu for perioden fra den 9. december 2002 til den 31. august 2003. Ansættelsen blev siden forlænget fra den 1. september 2003 til den 31. december 2003. Stillingen som projektkoordinator blev opslået i efteråret 2003, hvor A søgte stillingen, men fik afslag og således fratrådte ansættelsesforholdet den 31. december 2003. A anlagde herefter sag imod Rytmisk Musikkonservatorium med påstand om godtgørelse for overtrædelse af lov om tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet hun gjorde gældende bl.a., at hun ikke var omfattet af lovens § 5, stk. 2, hvorefter fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse med en ny tidsbegrænset ansættelse for ansatte beskæftiget med ”undervisnings- og forskningsvirksomhed” højst kan ske to gange. A krævede endvidere erstatning for tabt opsigelsesvarsel, feriegodtgørelse samt kompensation for mangler ved afskedigelsen, idet hun gjorde gældende, at hun som følge af berettigede forventninger om at forblive fastansat, kunne betragte sig som fastansat. Rytmisk Musikkonservatorium påstod frifindelse, idet man anførte, at fornyelsen af A´s tidsbegrænsede ansættelse pr. 1. september 2003 var berettiget, allerede fordi A opfyldte kravet i lovens § 5, stk. 2, om at være beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed. Rytmisk Musikkonservatorium bestred endvidere, at A kunne have nogen berettiget forventning om at være fastansat. Højesteret gav ikke A medhold. Højesteret bemærkede indledningsvis, at der mellem parterne var enighed om, at det ved bedømmelsen efter § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse måtte lægges til grund, at ansættelsen pr. 9. december 2002 var den første tidsbegrænsede ansættelse, således at det alene var berettigelsen af den tidsbegrænsede forlængelse pr. 1. september 2003, som skulle bedømmes efter bestemmelsen. Højesteret tiltrådte efter bevisførelsen, at stillingen som projektkoordinator for Workshopscenen indeholdt et sådant element af undervisningsvirksomhed, at A´s ansættelsesforhold var omfattet af § 5, stk. 2, i lov om tidsbegrænset ansættelse. Da den tidsbegrænsende ansættelse pr. 9. december 2002 kun var blevet forlænget én gang, forelå der herefter ikke en overtrædelse af loven. Højesteret fastslog endvidere, at A ikke – uanset at hun også tidligere havde været ansat i stillingen ved tidsbegrænsede aftaler – kunne have nogen berettiget forventning om, at hun reelt kunne betragte sig som fastansat. Højesteret stadfæstede herved landsrettens dom. Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol.dk/hojesteret
Sø- og Handelsrettens dom af 11. september 2009(V-0038-07) med sagkyndige dommere S A/S mod A og B
Tidligere ansatte ikke erstatningsansvarlige for brug af arbejdsgiverens paradigmer De sagsøgte havde tidligere været ansat i det sagsøgende ejendomsadministrationsselskab som henholdsvis administrationschef og senere markedschef og ejendomsadministrator og senere konsulent i et datterselskab. Efter at have skiftet arbejde benyttede de under ansættelse, førstnævnte som administrerende direktør, i et nyt ejendomsadministrationsselskab paradigmer til kontrakter og breve mv., som de havde fået kendskab til under den tidligere ansættelse, og som den ene sagsøgte efterfølgende havde kopieret ved at logge sig ind på den tidligere arbejdsgivers it-system. I sidstnævnte anledning havde vedkommende vedtaget en bøde for overtrædelse af straffeloven § 263, stk. 2. Retten fandt imidlertid ikke, at de formularer til aftaleindgåelse, afgivelse af oplysninger for ejerforeninger og andelsboligforeninger, herunder uddrag af lovtekster mv., som sagsøgeren anvendte, i sig selv kan betegnes som erhvervshemmeligheder, særlig da de pågældende formularer og paradigmer var beregnet til og havde givet sig udslag i dokumenter og aftaler, der var sendt til eller var indgået med personer uden for virksomheden. Formularerne og paradigmerne kunne herefter ikke betegnes som hemmelige, og der var følgelig ikke grundlag for at dømme de sagsøgte for overtrædelse af markedsføringslovens § 19. Det var endvidere ikke godtgjort, at sagsøgerens koncept for ejendomsadministration adskilte sig fra andre virksomheders måde at administrere ejendomme på; og sagsøgeren havde endelig ved at frafalde konkurrence- og kundeklausuler afskåret sig fra at hindre sagsøgte i at udnytte de almindelige kundskaber, færdigheder og holdninger vedrørende ejendomsadministration, som de havde erhvervet under sin oplæring og deres sit arbejde for virksomheden ved at skifte til et tilsvarende arbejde hos en anden arbejdsgiver. Retten bemærkede endelig, at markedsføringslovens § 1 ikke finder anvendelse på handlinger udført af almindelige arbejdstagere, men alene gælder for erhvervsdrivende; og at sagsøgeren ikke havde inddraget den ny arbejdsgiver i sagen. Dommen kan ses på www.domstol.dk/soehandelsretten
Højesterets dom af 24. september 2009 (471/2006) Teknisk Landsforbund som mandatar for A mod A/S Ikast Betonvarefabrik
Kvindelig kundekonsulent aflønnet i strid med ligelønsloven Højesteret udtalte blandt andet, at manglen på skriftlige retningslinjer til belysning af principperne for lønfastsættelsen i virksomheden måtte skærpe kravet til arbejdsgiverens bevisførelse for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Højesteret udtalte endvidere, at omstændighederne omkring B’s og C’s ansættelse sagligt og uden at bringe lønfastsættelsen i strid med ligebehandlingsprincippet kunne have begrundet en lønforskel. Dette forudsatte imidlertid, at deres særlige baggrund og viden havde betydning for deres arbejde som kundekonsulenter, hvilket Højesteret ikke fandt bevist. Højesteret fandt det bl.a. heller ikke bevist, at lønforskellen var begrundet i en kønsneutral lønpolitik om ikke at sænke lønniveauet for medarbejdere, som overgår fra én stilling til en anden. Da arbejdsgiveren herefter ikke havde ført bevis for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, havde A krav på efterbetaling af den påviste lønforskel. Med dissens for at give arbejdsgiveren medhold ændrede Højesteret hermed landsrettens dom. Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk/hojesteret, hvor hele dommen kan læses
Højesterets dom af 28. september 2009 (37/2009) Dansk Erhverv som mandatar for Rema 1000 ApS mod HK Danmark som mandatar for A
Elev havde ret til ferie med løn A havde indgået uddannelsesaftale med Rema 1000, hvorefter hun skulle uddannes som salgsassistent med uddannelsesperiode fra den 1. april 2005 til den 30. september 2005. I august 2005 afholdt A 3 ugers ferie, og der opstod i den forbindelse uenighed om, hvorvidt hun havde krav på løn under ferie. Rema 1000 gjorde gældende, at det efter ferielovens § 9 er en forudsætning for ret til ferie med løn, at der foreligger en uddannelsesaftale, som omfatter et helt ferieår eller, hvis aftalen er indgået i perioden mellem den 1. maj og 30. juni, resten af ferieåret. Højesteret udtalte, at en sådan forudsætning om uddannelsesaftalens længde ikke havde støtte i ordlyden eller forarbejderne til ferielovens § 9. A havde derfor krav på ferie med løn i sommeren 2005. Sø- og Handelsretten var nået til det samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk/hojesteret, hvor hele dommen kan læses
Højesterets dom af 30. september 2009 (9/2008) Spillerforeningen mod Dansk Boldspil-Union
Fodboldklubber og spillere skal anvende DBUs standardspillerkontrakt I slutningen af 1970’erne indførte DBU betalt fodbold. Efter DBU’s vedtægter skal fodboldklubber, der ønsker at ansætte fodboldspillere, anvende DBU’s standardspillerkontrakt, og de enkelte kontrakter skal godkendes af DBU. Divisionsforeningen, der er en af DBU’s medlemsorganisationer og omfatter de fodboldklubber, der deltager i Danmarksturneringen, og Spillerforeningen, der organiserer elitefodboldspillere, indgik i 1999 en overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for kontraktspillere. Overenskomsten blev fornyet i 2004. Spillerforeningen stævnede DBU og påstod, at DBU’s standardspillerkontrakt ikke var bindende for Spillerforeningen og dens medlemmer. Spillerforeningen ville subsidiært have bragt standardkontrakten i overensstemmelse med overenskomsten mellem Divisionsforeningen og Spillerforeningen, herunder bestemmelser i kontrakten om feriepenge og tvistløsning. Spillerforeningens hovedsynspunkt var, at overenskomsten skulle have forrang for DBU’s regler. Højesteret frifandt DBU, der havde haft hjemmel til at udstede standardspillerkontrakten og betinge sig anvendelsen af denne i forbindelse med klubbernes indgåelse af aftaler med kontraktspillere. Højesteret udtalte bl.a., at DBU ved udarbejdelsen af den omhandlede standardspillerkontrakt i vidt omfang havde taget hensyn til overenskomsten mellem Divisionsforeningen og Spillerforeningen. Spillerforeningens konkrete indsigelser mod standardspillerkontrakten angik efter Højesterets opfattelse alene nogle bestemmelser, som ikke kan antages at have nogen væsentlig betydning for medlemmernes udøvelse af deres erhverv som professionelle fodboldspillere, og som ikke på urimelig måde griber ind heri. Landsretten var nået til samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk/hojesteret, hvor hele dommen kan læses
Højesterets dom af 19. oktober 2009(123/2008) A mod B
Arbejdsgiver kunne ikke kræve udgifter til konsulentbistand og annoncering erstattet af en funktionær, som uberettiget havde undladt at tiltræde stillingen. A ansatte den 2. november 2005 funktionæren B som økonomichef med tiltrædelse den 1. december 2005. Den 30. november meddelte B telefonisk A, at hun alligevel ikke ønskede at tiltræde stillingen, da hun i stedet ville forblive på sin nuværende arbejdsplads. A fremsatte herefter erstatningskrav mod B. A’s principale påstand var for Højesteret, at B skulle betale for udgifterne til den ansættelsesrunde, hvori hun havde deltaget. I kravet indgik bl.a. udgifterne til konsulentbistand og annoncering i aviser. Subsidiært ville A have erstatning for udgifterne til den fornyede ansættelsesrunde, hvori der bl.a. også indgik udgifter til konsulentbistand og annoncering. Påstandene beløb sig til henholdsvis 125.259,88 kr. og 105.800,00 kr. med tillæg af procesrente. Parterne var enige om, at B under alle omstændigheder skulle betale 21.000 kr. til A, svarende til en halv måneds løn, jf. funktionærlovens § 4. Højesteret fastslog, at de anførte udgifter til annoncering og konsulentbistand også skulle have været afholdt af A, hvis B forud for sin tiltræden havde opsagt stillingen med det af funktionærloven fastsatte varsel på 1 måned. Udgifterne kunne derfor ikke anses for at være et tab påført A som følge af B’s misligholdelse. Højesteret tilkendte herefter A 21.000 kr. Dommen var en stadfæstelse af landsrettens dom. Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk/hojesteret, hvor hele dommen kan læses
Sø- og Handelsrettens dom af 20. oktober 2009 (F-0015-08) med sagkyndige dommere Dansk Industri som mandatar for Erik Maibom A/S mod Malerforbundet i Danmark som mandatar for et medlem
Søgnehelligdagsbetaling var efter FAI-overenskomstens en del af lønnen Efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, skal lønnen for en elev mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, mens det af § 56 fremgår, at der i perioden gælder de bestemmelser, som ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår mv., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter loven. En vognmalerelev, der blev aflønnet efter overenskomsten mellem Foreningen af Auto- og Industrilakerere og Malerforbundet i Danmark, fik ikke udbetalt søgnehelligdagsbetaling, selvom overenskomstens § 14.16 gav en tilsvarende ret, idet virksomheden bl.a. henviste til, at den ellers var omfattet af overenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri, hvis elevbestemmelser ikke hjemlede sådan ret. Spørgsmålet blev indbragt for Tvistighedsnævnet, som med dissens gav eleven medhold i, at kravet om søgnehelligdagsbetaling var omfattet af lønbegrebet i erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. Denne afgørelse blev indbragt for retten, der udtalte, at søgnehelligdagsbetaling træder i stedet for den betaling, den timelønsansatte normalt ville opnå på en hverdag, men hvor hverdagen er en helligdag. Betalingen havde hjemmel i FAI-overenskomstens § 6.1, der var referenceoverenskomst for aflønningen af eleven. Den pågældende var som malerelev omfattet af erhvervsuddannelsesloven og dermed lovens § 55, stk. 2; og henset til, at formålet med bestemmelsen har været at sikre elevers aflønning, var der hverken ud fra dens ordlyd eller forarbejderne grundlag for at antage, at § 55, stk. 2, alene hjemlede krav på den i FAI-overenskomsten § 14.2 fastsatte løn. Lovbestemmelsens lønbegreb måtte derimod antages at skulle fortolkes i overensstemmelse med det almindelige lønbegreb, således at de ydelser, der er blevet en sædvanlig og naturlig del af aflønningen, er omfattet af lønbegrebet. Retten fandt, at søgnehelligdagsbetaling, der reelt træder i stedet for elevens almindelige grundløn, i dag udgør en sædvanlig og naturlig del af den overenskomstansatte timelønnedes løn, hvorfor søgnehelligdagsbetaling er omfattet af lønbegrebet. Da betalingen efter overenskomstens § 14.16 har tilsvarende karakter, var den også omfattet af lønbegrebet, hvorfor eleven var berettiget til at oppebære søgnehelligdagsbetaling som krævet. Dommen kan ses på www.domstol.dk/soehandelsretten
Sø- og Handelsrettens kendelse af 23. oktober 2009 (S-0022-08) med sagkyndige dommere A mod Esvagt A/S
Sag om fortolkning af kollektiv overenskomst kunne behandles af de almindelige domstole, da lønmodtagerens faglige organisation ikke ønskede at iværksætte fagretlige behandling En medarbejder, der var afskediget med henvisning til et længerevarende sygdomsforløb og sømandslovens § 16, anlagde en sag med krav om efterbetaling afskedigelse burde være sket med et varsel på 3 måneder, jf. § 1, stk. 2, i særoverenskomsten mellem Sømændenes Forbund i Danmark og virksomheden, og at han som rederiansat var berettiget til sygehyre i 3 måneder, jf. hovedoverenskomstens § 7, stk. 1, 2. pkt. Efter sagen var henvist af vedkommende byret nedlagde virksomheden principalt om afvisning under henvisning til, at sagen efter hovedoverenskomstens § 12 hørte under faglig voldgift. Sømændenes Forbund erklærede imidlertid, at man ikke agtede at iværksætte fagretlig behandling af det rejste krav. Retten bemærkede, at den ex officio havde pligt til at påse, om en tvist henhører under faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens § 22, jf. § 21, og at det således principielt var uden betydning, at virksomheden først sent i forløbet nedlagde påstand om afvisning. Tvisten vedrørte primært fortolkning af overenskomstens regler og var derfor omfattet af arbejdsretslovens § 21, hvorfor sagen som udgangspunkt skulle behandles ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens § 22. Den kunne derfor alene behandles ved de almindelige domstole, hvis medarbejderen, som sket, godtgjorde, at hans faglige organisation ikke agtede at iværksætte fagretlig behandling af kravet, jf. arbejdsretslovens § 11, stk. 2. Retten var følgelig ikke afskåret fra at behandle sagen. Dommen kan ses på www.domstol.dk/soehandelsretten
Sø- og Handelsrettens dom af 30. oktober 2009 (F-0005-08) med sagkyndige dommere Finansforbundet som mandatar for 4 medlemmer mod Danske Bank A/S
Fratrådte bankfunktionærer havde ret til forholdsmæssig tildeling af gratisaktier Der var i banken etableret en ordning, som medførte, at der fra 2002 gennem flere år skulle foretages henlæggelser til en medarbejderaktiepulje, hvis nærmere, vekslende betingelser blev opfyldt; og der blev i overensstemmelse hermed foretaget henlæggelser, som førte til, at der ved udløbet af regnskabsåret 2004 var henlagt 110 mio. kr. Beslutning om hvornår, der skulle ske uddeling blev truffet af bestyrelsen. Selvom der således ikke var faste kriterier for, hvornår uddeling skulle ske, måtte ordningen karakteriseres som så fast, at den i forhold til medarbejderne skabte en berettiget forventning om at de var omfattet af uddelingen, eventuelt således at fratrådte fik en forholdsmæssig andel, når de øvrige medarbejdere fik tildelt medarbejderaktier. De medarbejdere, der var fratrådt i 2004 og 2005, var således omfattet af en aftale, der faldt ind under reglerne i funktionærlovens § 17 a; og det var ikke afgørende, at bankens ledelse i 2005 og 2006 traf beslutning om gratisaktier i stedet for favøraktier, som hidtil havde været stillet i udsigt; da det måtte være uden betydning, om ledelsen ensidigt besluttede sig for at gøre ordningen mere favorabel for medarbejderne. Medarbejderne havde følgelig krav på aktier svarende til den tid, de havde været i 2004 og 2005. Dommen kan ses på www.domstol.dk/soehandelsretten
Højesterets dom afsagt den 20. november 2009 (193/2008) Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for Sparekassen Djursland mod Finansforbundet som mandatar for et medlem
Arbejdsgivers betaling af pensionsbidrag til en ansat i dennes barselsperiode blev anset for løn, således at vedkommende i indbetalingsperioden optjente ret til betalt ferie efter ferieloven A var på barselsorlov fra den 5. april 2005 til den 2. januar 2006. I den første del, fra 5. april 2005 til 13. oktober 2005, modtog hun fuld løn fra sin arbejdsgiver i henhold til den gældende overenskomst mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. I den anden del, fra 14. oktober 2005 til 2. januar 2006, modtog hun dagpenge. I denne anden del af perioden valgte hun at benytte sig af en bestemmelse i overenskomsten (2005-overenskomstens § 11, stk. 3), hvorefter en medarbejder, der holder orlov uden løn, kan få indbetalt fuldt pensionsbidrag af arbejdsgiveren, forudsat at medarbejderen selv indbetaler eget-bidraget fuldt ud. Finansforbundet anlagde – på vegne af A – retssag med påstand om, at hun havde optjent ret til ferie med løn i den sidste del af hendes barselsperiode, hvor hun modtog barselsdagpenge. Spørgsmålet var således, om det forhold, at arbejdsgiveren indbetalte pensionsbidrag i den del af orlovsperioden, der i øvrigt var uden løn – dvs. fra den 14. oktober 2005 til 2. januar 2006 – betød, at A optjente ret til ferie med løn også i denne periode. Finanssektorens Arbejdsgiverforening henviste under sagen bl.a. til, at lønbegrebet i ferieloven ikke var ens i lovens bestemmelser, og at lønbegrebet i den relevante bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 2 – ifølge denne bestemmelses forarbejder – alene angik udbetaling af løn for udført arbejde, hvorfor pensionsbidrag ikke kunne anses for løn i denne bestemmelses forstand. Højesteret fandt, at Sparekassen Djurslands betaling af pensionsbidrag i barselsperioden indebar, at A i den periode, hvor indbetalingen fandt sted, optjente ret til betalt ferie. Højesteret udtalte i den forbindelse bl.a., at det måtte være udgangspunktet, at begrebet løn i ferielovens § 7, stk. 2, nr. 2, skulle forstås på samme måde som begrebet løn i § 23, idet begge bestemmelser vedrørte retten til løn under ferie for den lønmodtager, der i ferieåret fortsat var ansat hos arbejdsgiveren. Efter lovens § 26, stk. 2, blev arbejdsgiverens pensionsbidrag ikke medregnet ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg for lønmodtagere, der ikke fortsat var ansat hos arbejdsgiveren, og disse lønmodtagere havde alene ret til feriegodtgørelse beregnet på grundlag af den udbetalte løn, men denne særregel gav ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt (dissens). Sø- og Handelsretten var nået til samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk/hojesteret, hvor hele domme kan ses
EF-domstolen
Domstolens dom af 10. september 2009 (C-277/08) Francisco Vicente Pereda mod Madrid Movilidad SA
Ret til erstatningsferie i sygdomstilfælde Sagsøgeren er chauffør i en spansk virksomhed, som fjerner ulovligt parkerede køretøjer og opkræver parkeringsafgift. Ifølge virksomhedens ferieplan for 2007, der var udarbejdet i henhold til vedkommende kollektive overenskomst på grundlag af et forslag fra samarbejdsudvalget, blev sagsøgeren tildelt betalt ferie fra den 16. juli til den 14. august. Som følge af en arbejdsulykke den 3. juli var han imidlertid uarbejdsdygtig frem til den 13. august 2007, således at den ferie, han havde ret til i 2007 uden samtidig at være på sygeorlov, begrænsede sig til den 14. og 15. august. Den 19. september 2007 anmodede han med henvisning hertil om ny betalt ferie fra den 15. november til 15. december. Da virksomheden afslog dette, indbragte sagsøgeren sagen for Juzgado de lo Social n°23 i Madrid, som rejste spørgsmål, om den beslutning, der blev truffet af virksomheden beror på en fejlagtig fortolkning af den ufravigelige artikel 7 i direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden: 1) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis. 2) Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører. Domstolen udtalte bl.a., at bestemmelsen i princippet ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter bestemmelser om udøvelsen af retten til årlig betalt ferie, selvom dette indebærer, at retten fortabes, hvis den pågældende arbejdstager faktisk har haft mulighed for at gøre brug af den. Med henblik på en effektiv beskyttelse af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed er det derfor kun muligt at erstatte retten til årlig betalt ferie med en finansiel godtgørelse i tilfælde, hvor arbejdsforholdet er ophørt. Formålet med retten til en årlig betalt ferie er at give arbejdstageren mulighed for at hvile ud og have en periode til rådighed, hvorunder han kan slappe af og nyde sin fritid. Dette formål er forskelligt fra formålet med retten til sygeorlov, som er begrundet i, at arbejdstageren skal have mulighed for at komme sig over en sygdom. Heraf følger, at en arbejdstager, der har sygeorlov under sin forud fastlagte årlige ferie, efter anmodning har ret til at afholde ferie på et tidspunkt, der ikke falder sammen med sygeorloven, således at han reelt kan nyde godt af sin ferie. Fastlæggelsen af tidspunktet for den nye ferie, hvis længde skal svare til det tidsmæssige sammenfald mellem den oprindeligt fastsatte årlige ferie og sygeorloven, er underlagt nationale regler og procedurer vedrørende fastlæggelse af arbejdstageres ferie, idet der skal tages højde for de foreliggende forskellige interessehensyn, herunder navnlig tvingende hensyn vedrørende virksomhedens interesser. Direktivets artikel 7, stk. 1, skulle følgelig fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for nationale bestemmelser eller kollektive overenskomster, hvorefter en arbejdstager, der er sygemeldt under sin årlige ferie som fastsat i ferieplanen for den virksomhed, hvor han arbejder, ikke har ret til efter raskmelding at afholde sin årlige ferie på et andet tidspunkt end oprindeligt fastsat, eventuelt uden for referenceperioden.
Dommen, der kan ses på www.curia.europa.eu, har været drøftet på et møde i Dansk Forening for Arbejdsret den 19. november på baggrund af oplæg fra Flemming Dreesen og Evelyn Jørgensen. Oplægsholdernes powerpointpræsentationer kan ses på www.danskforeningforarbejdsret.dk.
Folketingets Ombudsmand
Den 11. maj 2009 (2009-2317-812)
Ikke grundlag for irettesættelse for brug af arbejdspladsmail ved fremsættelse af privat opfordring En bibliotekar blev af ansættelseskommunen med henvisning til tjenestemandsregulativets § 10, der svarer til tjenestemandslovens § 10, tildelt en irettesættelse for via sin arbejdsmailadresse at have opfordret en række venner og bekendte til at deltage i et debatmøde om et biblioteks fremtid. Det fremgik udtrykkeligt af mailen, at den ikke var officiel, men personlig. Efter en gennemgang af reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed og begrænsningerne samt sine afgørelser på området tilkendegav ombudsmanden, at kommunen efter hans opfattelse ikke havde haft grundlag for at tildele irettesættelsen og henstillede, at den genoptog sagen. Ugeskrift for Retsvæsen Online FOB2009-20-1
Nyt fra Beskæftigelsesministeriet
Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagers sygdom Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagers sygdom. Vejledningen er et led i arbejdet for at nedbringe sygefraværet i Danmark, og sigtet ved vejledningen er at redegøre for gældende ret i forbindelse med navnlig afholdelsen af sygefraværssamtaler. Ministeriet har igennem flere år jævnligt fået forespørgsler vedrørende de retlige rammer, der gælder i forbindelse med samtaler om lønmodtagers sygefravær, og med de i foråret 2009 vedtagne ændringer af sygedagpengeloven, der blandt andet sætter øget fokus på opfølgning fra arbejdsgiverside gennem sygefraværssamtaler, er behovet for udarbejdelsen af en vejledning om denne problemstilling aktualiseret.
I Vejledningen redegøres indledningsvis for retsgrundlaget for afholdelse af sygefraværssamtaler. Det fastslås, at en arbejdsgiver – hvis andet ikke er aftalt - under henvisning til ledelsesretten kan indkalde lønmodtageren til en samtale om sygefravær, og at lønmodtageren er forpligtet til at deltage i samtalen, hvis sygdommen ikke er til hinder herfor. Herefter redegøres nærmere for centrale bestemmelser i helbredsoplysningsloven (lov nr. 286 af 24. april 1996), der omhandler arbejdsgivers adgang til at anmode om oplysninger om lønmodtagers sygdom eller symptomer på sygdom. Det fastslås således, at loven tillader, at arbejdsgivere spørger til angivne sygdomme eller symptomer, der har væsentlig betydning for lønmodtagers arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.
Vejledningens anden del tager udgangspunkt i, at arbejdsgivere i stedet for at fokusere på sygdom med fordel kan søge at få belyst, hvorledes lønmodtageren bedst og hurtigst muligt kan komme tilbage på arbejde igen. Således fremgår det, at en arbejdsgiver kan søge oplyst, hvilke funktioner en sygemeldt medarbejder vil kunne bestride, hvilke foranstaltninger der eventuelt kan sættes i værk og hvilket fravær der kan påregnes. Det konkluderes, at helbredsoplysningsloven alene angår oplysninger om sygdom og symptomer, og at loven på ingen måde er til hinder for, at en arbejdsgiver fokuserer på, hvad en sygemeldt lønmodtager alligevel kan.
Vejledningen kan downloades fra Beskæftigelsesministeriets hjemmeside – www.bm.dk – og er også tilgængelig på Retsinfo.
Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater Som led i Beskæftigelsesministeriets indsats for at informere udadtil om gældende arbejdsret vil der blive udarbejdet og offentliggjort notater om udvalgte emner. Udarbejdelsen af sådanne notater sker først og fremmest på områder, hvor ministeriet vurderer, at der kan være behov for generelt at orientere om gældende ret. Det kan fx være på områder, hvor der ikke eller kun i mindre omfang er lovgivet, og hvor det derfor kan være svært at få et overblik over retstilstanden, eller det kan være på områder, hvor ministeriet på baggrund af henvendelser og forespørgsler fra offentligheden kan konstatere, at der i særlig grad efterspørges information om gældende ret.
Det første arbejdsretlige notat blev offentliggjort i maj 2009 og omhandler den ansættelsesretlige beskyttelse af privatansattes ytringer med særligt henblik på ”whistleblowing”. I notatet angives indledningsvis, at ministeriet har valgt at belyse denne problemstilling, da der tilsyneladende hersker en vis usikkerhed om, hvilken beskyttelse privatansatte, herunder såkaldte ”whistleblowers”, har efter gældende ansættelsesretlige regler og grundsætninger.
Det andet arbejdsretlige notat blev offentliggjort i september 2009 og omhandler spørgsmålet om, hvornår en arbejdsgiver i henhold til gældende ansættelsesret vil kunne forlange, at medarbejdere gennem fx udtagning af en blod- eller urinprøve dokumenterer, at de ikke er påvirkede af alkohol, narkotika eller lignende.
Notatet om den ansættelsesretlige beskyttelse af privatansattes ytringer og notatet om testning for alkohol og narkotika kan downloades fra Beskæftigelsesministeriets hjemmeside – www.bm.dk – hvor også kommende arbejdsretlige notater vil kunne findes, når de offentliggøres.
Laval endnu engang Den 18. december 2007 traf EF-domstolen præjudiciel afgørelse i den såkaldte Laval-sag, der angik svenske fagforeningers anvendelse af kollektive kampskridt over for et lettisk byggefirma (C-341/05, der kan ses på www.curia.europa.eu). Konflikten blev indledt for at få det lettiske firma til at indgå en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår for arbejder udført i Sverige.
Afgørelsen, der opstillede visse betingelser i forbindelse med brug af konflikt overfor udenlandske tjenesteydere, er bl.a. blevet analyseret i en dansk betænkning af 19. juni 2008 fra udredningsarbejdet om Laval-afgørelsen (kan bl.a. ses på http://bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2008/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Pressemeddelelser/2008/080620_lavel_web.ashx) og et svensk forslag af 12. december 2008 til åtgärder med anledning av Lavaldomen (SOU 2008:123, der kan ses på www.regeringen.se/sb/d/10654/a/117443).
Overvejelserne i den danske betænkning resulterede som bekendt i lov nr. 1394 af 27. december 2008 om ændring af udstationeringsloven, jf. i øvrigt bl.a. Ruth Nielsen og Jens Kristiansens artikler i Arbejdsretligt Tidsskrift 2007 side 265 og 276 om henholdsvis EF-domstolens afgørelse og konsekvenserne for dansk arbejdsret.
Lavaldommen har også givet anledning til en ganske omfattede litterær produktion i Sverige, jf. senest Jonas Malmberg og Niklas Bruun: Anställningsvillkor för utstationerade arbetstagare i ljuset av Laval och Rüffert (kan ses på http://arbetsratt.juridicum.su.se/Publication/ArticlePresentation.aspx?ArtikelID=1050).
Arbetsdomstolen, der i sin tid forelagde de præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen, har nu den 2. december 2009 afsagt dom i sagen (A 268/04).
Bøger Hannah Kragelund og Kia Dollerschell: Afskedigelsesnævnet – sagsbehandling og praksis 5. udgave af værket giver et samlet overblik over de regler, der gælder for DA/LO Afskedigelsesnævnet, og gennemgår med en systematisk indgang udførligt nævnets praksis 1961-2009, både for så vidt angår afskedigelsesbegrundelse som godtgørelsesniveau. DA Forlag 2009 325 sider. 680 kr. + moms
Jens Paulsen: Arbejdsmarkedsklausuler - erhvervsbegrænsende og mobilitetshæmmende aftaler Giver en samlet fremstilling af de lov- og ulovregulerede egentlige arbejdsmarkedsklausuler og gennemgår udvalget uegentlige klausuler med et afsnit om misligholdelse af disse. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 509 side. 850 kr.
Erik Banner-Voigt og Søren Rasmussen: Aktieløn 4. udgave af værket, der behandler de skattemæssige, regnskabsmæssige og selskabsretlige og ansættelsesretlige problemstillinger der opstår i forbindelse med aflønning med aktieoptioner, warrants, konvertible obligationer, fantomaktier og generelle medarbejderaktieordninger. Thomson Reuters 2009 426 sider. 696 kr. + moms
Ulla Neergaard og Ruth Nielsen: EU-ret Gennemgår principperne, dynamikken og hovedstrukturen i gældende ret opdelt i et afsnit om institutioner og regulering samt et afsnit om det indre marked, herunder med omtale af den fri udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed. Thomson Reuters Professional 2009 703 sider. 696 kr. + moms
Bugge Thorbjørn Daniel, Thomas Elholm, Peter Starup og Michael Steinicke: Grundlæggende EU-ret Giver et overblik over EU-retten inddelt i en første del med redegørelse for institutionerne, retsakterne, herunder principperne, søgsmålsprocedurerne, og de særlige kendetegn ved Unionens søjle 2 og 3 og en anden del omhandlende de grundlæggende markedsretlige bestemmelser, dvs. reglerne om de frie bevægeligheder og konkurrencereglerne. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 664 sider. 850 kr.
Ole Hasselbalch: Foreninger Som led i forlagets serie Ret & Rimeligt søger bogen at give svar på en række juridiske og praktiske spørgmål , der opstår for medlemmer af f.eks. fagforeninger. Jurist- og Økonomforbundets Forlag (Nyt juridisk Forlag) 2009 144 sider. 198 kr. Thomas Mølsted Jørgensen: Arbejdsmarkedspolitik Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 268 sider. 230 kr.
Jesper Dus og Jørgen Steen Madsen: Forligsmagere og forumshoppere Analyser overenskomstforløbet i den offentlige sektor, der kulminere i den hidtil mest omfattende konflikt på området i foråret 2008 og diskuterer fremtiden for aftalesystemet i den offentlige sektor, herudner om konflikten varsler begyndelsen til enden for den danske model, eller snarere var et resultat af en helt speciel og uforudsigelig politisk situation og dermed en parentes i aftalemodellens historie. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 406 sider. 480 kr. + moms
Finn Schwarz og Jonas Enkeaard: Scandinavian Employment Law 2. udgave af værket, der indeholder en beskrivelse af de vigtiste aspekter af arbejds- og ansættelsesretten i Danmark Norge og Sverige. Thomson Reuters 2009 312 sider. 596 kr. + moms
Pjecer
Charlotte Vester: Kort om sygedagpenge !0. udgave, der giver et godt og samlet overblik over medarbejderens ret til sygedagpenge og arbejdsgivernes adgang til at få refusion fra kommunen, opdateret med såvel de ændringer i sygedagpengelove, der trådte i kraft juli og oktober 2009, som de, der træder i kraft januar 2010 (ny lægeerklæringer med fokus på medarbejdernes mulighed for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen), pligtmæssige sygefraværssamtaler, fastholdelesplaner og en række refusionsforbedringer for arbejdsgiveren. DA Forlag 2009 100 sider. 140 kr. + moms
Lise E. Bardenfleth og Linda Rudolph Greisen: Orlov og andet særligt fravær Giver som den eneste et fuldstændigt overblik, og gennemgår dels alle tænkelige orlovssituationer fra barselsorlov til orlov for at passe nærtstående døende og handicappede børn samt værnepligtsorlov, dels særlige fraværssituationer af familiemæssig karakter som børns sygdom og første sygedag og dels reglerne for domsmænd, nævninger og vidner, således at det fremgår, hvilke orlovs- og fraværssituationer arbejdsgiveren må acceptere, og hvilke der kun kan etableres gennem aftale. DA Forlag 2009 72 sider. 120 kr. + moms
Rapport Karen Roiy (redaktør): Arbejdsmarkedsrapport 2009 På baggrund af udsigten til, at antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde markant i løbet af de kommende år, betones behovet for at sætte ind i forhold til at sikre et løft af gruppen uden kompetencegivende uddannelse. Danske Arbejdsgiverforening (DA Forlag) 2009 285 sider
Artikler Jens Kristiansen: Uorganiserede lønmodtageres stilling ved overenskomstimplementering af EU-direktiver Kommentarer med udgangspunkt i Højesterets dom af 17. april 2008 (UfR 2009 side 1845, omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets maj-nummer) Juristen 2009/7 side 189
Ole Hasselbalch: Lønmodtageres aktionsret på dansk Gennemgår med udgangspunkt i 2 højesteretsdomme fra 1926 den gældende retsstilling og sætter den i perspektiv af almene udviklingstendenser og indflydelse fra EU-retten. I festskrift til Henning Jakhelln Universitetsforlaget i Oslo 2009
Ole Hasselbalch: Henvisningsklausuler i arbejdsretten Med bemærkning, at et karakteristisk træk i de seneste årtiers udvikling af reguleringerne på arbejdsmarkedet har været stigende sammenfiltring af kollektive overenskomster, individuelle aftaler og lovgivning, søger artiklen dels at synliggøre, hvor der i særlig grad kan være anledning til at være på vagt ved udformning af henvisningsklausuler, dels at påvise af gældende udgangspunkter for tolkningen af gængse henvisningsklausuler og samt principperne for den gyldige aftaleforpligtelses opståen i henhold til en sådan klausul. I skrifter til Anders Victorins minne Iustus Förlag 2009
|
|
1250 København KTlf: 33 95 67 21Fax: 33 15 49 22Email: aretten@arbejdsretten.dk