 |
|
|
Nyt om Kollektiv Arbejdsret - maj 2011
Dommenes fulde tekst kan ses på www.arbejdsretten.dk
Arbejdsrettens dom af 6. januar 2011 (AR2010.0443) uden faglige dommere Landsorganisationen i Danmark for Fødevareforbundet NNF mod Arbejdsgiverforeningen for Konditorer, Bagere og Chokolademagere Arbejdsgiverforening havde pådraget sig organisationsansvar for overenskomststridig rådgivning Fødevareforbundet NNF og Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere (AKBC) fornyede i marts 2009 deres indbyrdes overenskomst, der er en minimallønsoverenskomst. Fornyelsen medførte en generel lønstigning på 4 kr./timen. Efter overenskomstens fornyelse udsendte AKBC en meddelelse om minimalløn til sine medlemmer, hvoraf fremgik, at der under henvisning til, at overenskomsten var en minimallønsoverenskomst, var modregningsadgang. NNF blev opmærksom på, at AKBC var af denne opfattelse i forbindelse med en konkret sag, der førte til, at der blev afholdt et mæglingsmøde, hvor parterne ikke kunne opnå enighed om spørgsmålet om modregningsadgang. Den 8. marts 2010 blev der afholdt faglig voldgift om sagen. Opmanden tilkendegav, at udgangspunktet er, at der kan ske modregning under en minimallønsoverenskomst. Da overenskomsten imidlertid ikke indeholdt en løfteparagraf, da modregningsbestemmelsen i 2007-overenskomsten var konkret begrundet, og da 2009-overenskomsten ikke indeholdt en bestemmelse om modregning, fandt opmanden, at der ikke kunne finde modregning sted i den overenskomstbestemte lønstigning, som udløstes 1. marts 2009. AKBC sendte dagen efter en medlemsorientering om resultatet af den faglige voldgift. Det fremgik af orienteringen, at der ikke var den tidligere meddelte modregningsadgang, og at AKBC fandt, at afgørelsen var forkert. Herefter angav AKBC en mulighed for lønregulering. Arbejdsretten udtalte, at som det fremgår af den arbejdsretlige teori og praksis og som anført i voldgiftskendelsen i sagen, er det udgangspunktet, at der er modregningsadgang ved minimallønsoverenskomster. Uanset at der i 2007-overenskomsten havde været en udtrykkelig bestemmelse om modregningsadgang, kunne forløbet under forligsforhandlingerne i 2009 have givet grundlag for en rimelig tvivl om forståelsen af 2009-overenskomsten. Der var derfor sådanne undskyldelige omstændigheder ved overenskomstbruddet i forbindelse med udsendelsen af cirkulæreskrivelsen om modregningsadgang, at et bodsansvar ikke fandtes at være en rimelig reaktion herpå. Den manglende høring af NNF kunne ikke føre til et andet resultat. Derimod fandt Arbejdsretten, at medlemsorienteringen om resultatet af den faglige voldgift fremstod som et forsøg på at omgå voldgiftskendelsen ved at angive en mulighed for medlemmerne til at undgå at betale de overenskomstmæssige lønstigninger. Herefter var bod forskyldt, og boden blev fastsat til 50.000 kr.
Arbejdsrettens dom af 26. januar 2011 (AR2009.0469) med udvidet formandskab Landsorganisationen i Danmark for Fag & Arbejde mod Dansk Arbejdsgiverforening for DI Overenskomst II ved DI for Falck Danmark A/S Privat virksomhed skulle i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven efterleve kollektiv overenskomst, som en række medarbejdere havde været omfattet af under hidtidig kommunal tjenestemandsansættelse Gentofte Kommune drev tidligere Gentofte Brandvæsen, hvor såvel tjenestemandsansatte som ikke-tjenestemandsansatte brandmænd var omfattet af en kollektiv overenskomst for de kommunale beredskaber. Den private virksomhed Falck Danmark A/S overtog i foråret 2009 opgaven med brandslukning i Gentofte Kommune, og der var tale om en overdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand. Af kommunens udbudsmateriale fremgik, at de tjenestemandsansatte - i modsætning til de overenskomstansatte - brandmænd ikke var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. De fleste - 22 - af de tidligere tjenestemandsansatte brandmænd indgik aftale med Falck om ansættelse som reddere. I forhold til de overtagne brandmænd, der ikke havde været tjenestemandsansat i Gentofte Kommune, respekterede Falck disses individuelle rettigheder i henhold til overenskomsten for de kommunale beredskaber. Falck ville dog ikke efterleve overenskomsten i relation til de tidligere tjenestemandsansatte brandmænd, hvilket bl.a. indebar manglende regulering til højere løntrin og flere døgnvagter. Sagen blev i medfør af virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, stk. 2, indbragt for Arbejdsretten, hvor klager under anbringende af, at loven fandt anvendelse, nedlagde påstand om, at Falck i relation til de 22 tidligere tjenestemandsansatte brandmænd skulle efterleve den kommunale overenskomst i al fald til dens udløb. Arbejdsretten fastslog, at Falck skulle efterleve overenskomsten, idet der ikke var grundlag for at antage, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt anvendelse i relation til de 22 tidligere tjenestemandsansatte brandmænds rettigheder i henhold til overenskomsten. Arbejdsretten udtalte, at virksomhedsoverdragelsesloven er baseret på direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001, hvis hovedformål er at beskytte arbejdstagere. Efter direktivets artikel 2, stk. 1, litra d, er en "arbejdstager" enhver person, som i den pågældende medlemsstat er beskyttet som arbejdstager i henhold til den nationale lovgivning. I overensstemmelse med direktivets brede definition af den beskyttede personkreds angår virksomhedsoverdragelsesloven således "lønmodtageres" retsstilling ved virksomhedsoverdragelser. Efter sin ordlyd kan loven ikke anses at undtage de lønmodtagere, der er tjenestemænd. Dette bestyrkes endvidere af, at loven efter § 1, stk. 2, 1. pkt. finder anvendelse, når offentlig virksomhed overdrages, uden at der i denne bestemmelse eller andre steder i loven er gjort undtagelse for så vidt angår tjenestemænd. Arbejdsretten fandt, at de rettigheder, som de tidligere tjenestemandsansatte brandmænd under deres ansættelse i Gentofte Kommune havde i henhold til overenskomsten for de kommunale beredskaber, efter deres art kunne opretholdes, og at forpligtelsen til at respektere dem kunne overtages af Falck som erhvervende virksomhed. Da virksomhedsoverdragelsesloven har til formål at beskytte lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelser, kunne det ikke føre til et andet resultat, at udbudsmaterialet vedrørende Gentofte Brandvæsen måtte forstås sådan, at tjenestemændene ikke skulle være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at de 22 brandmænd måtte anses for frivilligt at have ladet sig overdrage til Falck.
Arbejdsrettens dom af 10. februar 2011 (AR2010.0051) Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Byggeri for en medlemsvirksomhed Arbejdsgiver ikke pålagt bod for iværksættelse af kontrolforanstaltning mod en elev for narkotika En murermester, A, blev i sommeren 2009 klar over, at hans elev, E, var begyndt at bruge narkotika i sin fritid. A afholdt derfor et møde med E i august måned 2009, hvor også E's mor deltog. På mødet erkendte E et vist misbrug, og det blev derfor bl.a. aftalt, at E ikke skulle tage stoffer, hverken i sin fritid eller på arbejde, og at ansættelsesforholdet kunne ophæves, såfremt E handlede i strid med aftalen. Nogle uger efter mødte A - en søndag morgen - E, som var på vej hjem fra byen. A fik ved denne lejlighed mistanke om, at E var påvirket af narkotika. Næste morgen mødte A op på en byggeplads tilhørende E's erhvervsskole og forlangte, at E skulle afgive en urinprøve ved at urinere i en medbragt arbejdsspand. E indvilligede heri, og testen - som var en håndkøbstest - viste udslag for forskellige narkotiske stoffer. A meddelte derpå E, at han på grund af den positive test var nødsaget til at ophæve uddannelsesaftalen. E fik et par dage senere foretaget en ny test på et rusmiddelcenter, og denne test viste sig at være negativ. Tvistelighedsnævnet afgjorde i en kendelse afsagt den 13. august 2010, at ophævelsen af uddannelsesaftalen var sket med urette, og pålagde A at betale en godtgørelse til E. E's fagforening, 3F, havde indbragt A for Arbejdsretten med påstand om, at A skulle betale en efter arbejdsretten fastsat bod for overtrædelse af "Aftale om kontrolforanstaltninger" mellem LO og DA af 27. oktober 2006 , subsidiært ledelsesretten, ved at have afkrævet E en urintest. 3 F henviste til, at test af urin må anses for at være en kompliceret procedure, hvor der er betydelige risici for fejlkilder. En test ved hjælp af denne metode savnede et rimeligt og fornuftigt formål, og udførelsesmetoden var krænkende for E og uproportional. Over for dette anførte DA som mandatar for A, at aftalen af 27. oktober 2006 ikke finder anvendelse på den undersøgelse, som blev foretaget, da der var tale om en undersøgelse, som blev iværksat på baggrund af en konkret begrundet mistanke om, at E havde indtaget stoffer i strid med den aftale, som han havde indgået med A. Undersøgelsen var sagligt begrundet, idet der var en konkret, aktuel og velbegrundet mistanke, og det var nødvendigt at foretage undersøgelsen straks, da formålet eller ville være forspildt. Undersøgelsen blev foretaget på en ikke krænkende måde, og E medvirkede frivilligt ved undersøgelsen. Arbejdsretten fandt, at aftalen af 27. oktober 2006 mellem LO og DA om kontrolforanstaltninger må forstås således, at den regulerer betingelserne for at iværksætte forebyggende kontrolforanstaltninger. Aftalen regulerer ikke den situation, at der - uden at der har været iværksat forebyggende kontrolforanstaltninger - opstår behov for kontrol af en medarbejder på baggrund af en konkret og aktuel mistanke om pligtstridigt forhold. Aftalen af 27. oktober 2006 fandt derfor ikke anvendelse på undersøgelsen i den foreliggende sag. Med hensyn til spørgsmålet, om der var handlet i strid med ledelsesretten, fandt Arbejdsretten, at der forelå en konkret og aktuel mistanke, og at A derfor havde været berettiget til at afkræve E en undersøgelse for narkotika. Undersøgelsen blev ikke gennemført på en måde, der var krænkende for E. Undersøgelsen blev imidlertid gennemført på en uprofessionel måde, idet E blev bedt om at tisse i en spand, som ikke var rengjort og steril, og der blev anvendt en testmetode, som ikke er fri for fejlkilder. Undersøgelsen fik den for E alvorlige konsekvens, at hans uddannelsesaftale blev ophævet. A fandtes derfor at have overtrådt ledelsesretten, men forholdet fandtes ikke at have en sådan karakter og grovhed, at A skulle idømmes en bod.
Arbejdsrettens dom af 16. marts 2011 (AR2010.0525) Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere for Gartneriet Nymarken ApS Virksomhed og organisation pålagt bod for at tilsidesætte forbud mod fortrædigelse og virksomheden tillige for organisationsfjendtlig handling Sagen drejede sig om, hvorvidt en virksomhed (gartneri) ved ikke straks efter ophøret af en lovlig konflikt at have genansat tre medlemmer af 3F havde tilsidesat hovedaftalen mellem LO og SALA og det generelle fortrædigelsesforbud. Sagen angik endvidere, om Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) ved handling og/eller rådgivning havde gjort sig delagtig i det påklagede forhold. Arbejdsretten udtalte bl.a., at det gælder som et almindeligt arbejdsretligt princip, at der efter en afsluttet konflikt ikke må ske fortrædigelse af modparten. Forbuddet mod fortrædigelse indebærer bl.a. en pligt for arbejdsgiveren til at genansætte medarbejdere, der har deltaget i en lovlig konflikt. Kun hvis driftsmæssige hensyn i virksomheden kan begrunde det, kan det komme på tale at undlade genansættelse. Arbejdsretten bemærkede herefter, at den i sagen omhandlede lovlige konflikt kun havde varet nogle ganske få timer den 1. juli 2010, hvorfor det var åbenbart, at konflikten ikke havde kunnet give nogen driftsmæssig begrundelse for ikke at genansætte de tre medarbejdere, der havde været omfattet af konflikten. Den indklagede virksomhed havde således tilsidesat forbuddet mod fortrædigelse af medarbejderne. Arbejdsretten fastslog desuden, at virksomhedens nægtelse af at genansætte medarbejderne i det mindste til dels skete som følge af medarbejdernes medlemskab af 3F, og at der således også forelå en organisationsfjendtlig handling omfattet af parternes hovedaftale. Med hensyn til GLS-A fandt Arbejdsretten, at der allerede efter indholdet af en mail af 1. juli 2010 fra organisationens direktør, hvori det oplystes, at konflikten ville ophøre samme dag kl. 12.00, få timer efter konfliktens iværksættelse, og hvoraf det samtidig fremgik, at de konfliktberørte medarbejdere ikke ville blive genansat, var et sikkert grundlag for at anse GLS-A som medansvarlig for tilsidesættelsen af fortrædigelsesforbuddet. Dette var på afgørende måde bestyrket af, at GLS-A ikke på et efterfølgende møde i Arbejdsretten havde pålagt virksomheden at genansætte de pågældende medarbejdere. Endvidere fandt Arbejdsretten, at GLS-A's vejledning over for medlemsvirksomhederne i tiden op til konfliktens iværksættelse ikke havde været fyldestgørende med hensyn til fortrædigelsesforbuddet. Ved bodsfastsættelsen lagde Arbejdsretten på den ene side vægt på, at den konstaterede overtrædelse af fortrædigelsesprincippet var et klart og alvorligt brud på de indklagedes forpligtelser. For så vidt angik den indklagede organisation lagde Arbejdsretten på den anden side i formildende retning vægt på, at organisationen den 12. juli 2010 havde indgået aftale med 3F om, at de berørte medarbejdere skulle genindtræde i deres ansættelsesforhold i virksomheden fra og med den 1. juli 2010, hvorved den umiddelbare virkning af overtrædelsen af fortrædigelsesforbuddet blev afbødet. Herefter blev boden fastsat til 150.000 kr. For så vidt angik den indklagede virksomhed lagde Arbejdsretten i formildende retning vægt på, at GLS-A i tiden forud for den 1. juli 2010 gav sine medlemsvirksomheder rådgivning i forbindelse med sympatikonflikten, der ikke - eller i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad - havde gjort det klart, at fortrædigelse ikke må finde sted. Det måtte derfor i hvert fald til dels anses som et resultat af arbejdsgiverorganisationens rådgivning, at virksomheden ikke genansatte de tre 3F-medlemmer umiddelbart efter konfliktens ophør. Det forhold, at klagerens medlemmer imidlertid var blevet afskediget umiddelbart eller kort tid efter, at de som følge af forliget af 12. juli 2010 var blevet genantaget, skabte sammen med sagens øvrige omstændigheder en formodning for, at afskedigelsen havde forbindelse med den afsluttede lovlige konflikt. Arbejdsretten fandt ikke, at denne formodning var afkræftet af virksomheden gennem oplysningerne om virksomhedens stramme økonomi eller andre af de fremkomne oplysninger. Under henvisning hertil, men idet der dog også var taget hensyn til virksomhedens beskedne størrelse blev boden fastsat til 50.000 kr.
Arbejdsrettens dom af 24. marts 2011 (AR2011.0180) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S mod FTF for PROSA/CSC-DK og PROSA/CSC-GIS-klubben Konflikt kunne ikke iværksættes i relation til arbejdsopgaver De kollektive overenskomster mellem PROSA/CSC-DK/PROSA (PROSA) GIS-klubben blev af parterne opsagt til udløb den 1. juni 2009. Den 26. august 2009 afgav PROSA første strejkevarsel, og den 28. august 2009 afgav CSC Danmark første lockoutvarsel. Efterfølgende forhandlinger mellem parterne om fornyelse af overenskomsterne endte resultatløse. Herefter afgav CSC Danmark specifikt lockoutvarsel den 24. januar 2011, der blev iværksat den 9. februar 2011, og den 11. februar 2011 afgav PROSA specifikt strejkevarsel. Af strejkevarslet fremgik, at PROSA ville iværksætte arbejdsstandsning for opgaver, arbejdsområder og personer, der var anført i et vedlagt bilag. Af en aftale om konfliktregler indgået mellem parterne fremgik bl.a., at arbejdsstandsning ikke kunne omfatte medlemmer af foreningen, der er beskæftiget med udvikling og nødvendig vedligeholdelse af kørende systemer eller i øvrigt skal medvirke til opretholdelse af en normal produktion for CSC Danmarks kunder. I breve af 14. februar 2011 protesterede CSC Danmark under henvisning til konfliktreglerne mod de afgivne strejkevarsler. Da der ikke kunne opnås enighed mellem parterne på et fællesmøde afholdt den 17. februar 2011, blev sagen indbragt for arbejdsretten. Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark havde navnlig anført, at en arbejdsstandsning afbryder ansættelsesforholdet i sin helhed, hvorfor der ikke kan iværksættes en delvis arbejdsstandsning i form af standsning af dele af de pågældende medarbejderes arbejdsfunktioner. Strejkevarslerne var sammenholdt med de vedlagte bilag så uklare, at varslerne var ugyldige i deres helhed. FTF for PROSA for PROSA/CSC-DK og PROSA/CSC-GIS-klubben havde navnlig anført, at det fulgte af konfliktaftalerne og praksis udviklet i forlængelse heraf, at der kan iværksættes konflikt i relation til arbejdsopgaver, som ikke er omfattet af fredspligten, således at det pågældende medlem forbliver på arbejde og modtager fuld løn, men kun udfører friholdte arbejdsopgaver. Arbejdsretten udtalte, at efter arbejdsretlig teori og praksis bringer strejke og lockout ansættelsesforholdet til ophør. Konfliktaftalerne måtte derfor i overensstemmelse med deres ordlyd forstås således, at arbejdsstandsning ikke kan omfatte medlemmer af foreningen, der er beskæftiget med de i aftalerne nævnte opgaver. Det var ikke godtgjort, at aftalerne kunne forstås således, at medlemmer af foreningen kan strejke for så vidt angår den del af deres arbejdsopgaver, som ikke er omfattet af fredspligten og i øvrigt forblive på arbejde og modtage fuld løn for alene at udføre den del af deres sædvanlige opgaver, der er friholdt i henhold til konfliktaftalerne. De afgivne strejkevarsler opfyldte de formelle krav til strejkevarsler og var derfor ikke ugyldige, men måtte undergives en indskrænkende fortolkning. Da det var ubestridt, at fem medarbejdere ikke havde arbejdsopgaver omfattet af konfliktaftalerne, var strejkevarslerne gyldige for så vidt angik dem. For så vidt angik en række medarbejdere var det omtvistet, om deres arbejdsopgaver var omfattet af fredspligten. Da der ikke var forelagt Arbejdsretten tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om de med rette kunne udtages til strejke, udsattes sagen på parternes nærmere gennemgang og afgørelse ved en eventuel senere behandling af sagen i Arbejdsretten.
Faglige voldgiftsretterAfgørelsernes fulde tekst kan ses på www.arbejdsretten.dk
Fortolkningsspørgsmål
Private overenskomster
Forlig efter tilkendegivelse af 11. januar 2011 Sag nr. FV2010.0143 Lene Pagter Kristensen (13. december 2010) CO-industri mod DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parterenes overenskomstgrundlag (om det strider mod overenskomstgrundlaget, at virksomhed efter indmeldelse i arbejdsgiverforeningen opretholder sundhedsforsikring som del af pensionsordningen)
Forlig efter tilkendegivelse af 13. januar 2011 Sag nr. FV2010.0131 Thomas Rørdam 3F Privat Service, Hotel og Restauration, mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver/HORESTA-A for Eurest/ESS Campass Group Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomstgrundlag (om faste vikarer på stationære produktionsplatforme på kontinentalsokkelen har krav på overarbejdsbetaling under deltagelse i lovpligtige sikkerhedskurser i perioder, hvor de ikke arbejder off-shore)
Forlig efter tilkendegivelse af 29. januar 2011 Sag nr. FV2010.0092 Lene Pagter Kristensen (19. januar 2011) CO-industri for 3F Industrigruppen for et antal medlemmer mod DI Overenskomst I for Royal Unibrew A/S Fortolkning af særaftale til parternes overenskomst (om pligt til ved udarbejdelse af arbejdsplaner at angive afvigelser i den daglige normale arbejdstid)
Kendelse af 28. februar 2011 Sag nr. FV2010.0192 Poul Søgaard Fødevareforbundet NNF mod Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisation Afgørelse med fortolkning af hovedaftalen mellem LO og arbejdsgiverorganisationen (om konsekvenserne af Arbejdsrettens dom af 2. marts 2010 (AR2009.
Kendelse af 14. marts 2011 Fagligt Fælles Forbund mod GLS-A for Gartneriet Linnemann ApS Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomstgrundlag (om forståelse af aftale om udenlandske praktikanter)
Kendelse af 14. marts 2011 Fagligt Fælles Forbund mod GLS-A for Graff Kristensen A/S Fortolkning og afgørelse i henhold til parternes overenskomstgrundlag (om rette praktikvært og krav på løn under afholdt, men ikke optjent ferie i henhold til aftale om udenlandske praktikanter)
Forlig efter tilkendegivelse af 29. marts 2011 Sag nr. FV2010.0247 Jon Stockholm Dansk El-Forbund for et medlem mod TEKNIQ for Hareskov Elektric A/S Fortolkning af lønaftale samt afgørelse (adgangen til og varsel for ophævelse af særligt tillæg)
Kendelse af 11. april 2011 Sag nr. FV2011.0038 Asbjørn Jensen Fødevareforbundet NNF mod DI Fortolkning af mæglingsforslaget 2010-12 og parternes overenskomst på slagteområdet og den fødevareindustrielle overenskomst (forhøjelse af betaling for delvis fravær samt egen og barns sygdom)
Kendelse af 27. april 2011 Sag nr. FV2010.0240 Per Sørensen Fødevareforbundet NNF mod DI Overenskomst I ved DI for Danish Crown A.m.b.A, Sæby Fortolkning af og afgørelse i henhold til rammeaftale om metodeudvikling og akkord (om aflønning af servicearbejde i forbindelse med udbening af brystflæsk)
Forlig efter tilkendegivelse af 6. maj 2011 Sag nr. 2009.0137 Thomas Rørdam Fagligt Fælles Forbund mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere for Tropica Aquarium Plants A/S Fortolkning af overenskomst og forlig samt afgørelse (om ufaglærte gartnerimedarbejdere er sidestillet med faglærte samt fra hvilket tidspunkt tillæg i givet fald skal efterbetales)
Forlig efter tilkendegivelse af 17. april 2011 Sag nr. FV2010.0202 Lene Pagter Kristensen (12. april 2011) Serviceforbundet mod DI Overenskomst I ved DI for Københavns Lufthavne A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om aflønning af vagtfunktionærer i år, hvor der skemalægges for 53 mod normalt 52 uger)
Fagbevægelsen
Summarisk kendelse af 14. marts 2011 Sag nr. FV2010.0205 Jørn Andersen HK/Privat mod 3F Holbæk-Odsherred Fortolkning af parternes overenskomst (om fravigelse af sædvanlige henvisning til KTO-forliget)
Offentlige overenskomster
Kendelse af 21. januar 2011 Sag nr. FV2010.0141 Thomas Rørdam Dansk Metal mod Danmarks Radio Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om fotografer er omfattet af overenskomsten mellem DR og Dansk Metal om freelanceopgaver i forbindelse med produktion af TV- og radioudsendelser)
Forlig efter tilkendegivelse af 4. maj 2011 Sag nr. FV2010.0144 Poul Søgaard Fagligt Fælles Forbund mod Finansministeriet, Personalestyrelsen Fortolkning af organisationsaftale (om aftalen for fagligt uddannet køkkenpersonale fraviger fællesoverenskomstens pensionsbestemmelser)
Spørgsmål om overenskomstbrud mv.
Forlig efter tilkendegivelse af 14. februar 2011 Sag nr. FV2010.0102 Thomas Rørdam HK Handel mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for FAKTA A/S Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om butik henset til arbejdets karakter efter erhvervsuddannelseslovspraksis før den 1. januar 1991 kunne have været godkendt som praktikvirksomhed for unge under 18 år)
Forlig efter tilkendegivelse af 15. februar 2011 Sag nr. FV2010.0237 Jon Stokholm Blik- og Rør Arbejderforbundet mod DS Håndværk og Industri for Thor Byg og Tag A/S Afgørelse (om opsagt blikkenslager ansat på funktionærlignende vilkår havde afgivet kontraopsigelse og varslets længde)
Forlig efter tilkendegivelse af 1. marts 2011 Sag nr. FV2011.0003 Tine Vuust (28. februar 2011) Fødevareforbundet NNF for et medlem mod DI for Danish Crown Tønder-Oksekødsdivision Afgørelse (om medarbejder selv opsagde sin stilling eller blev opsagt under sygefraværssamtale)
Forlig efter tilkendegivelse af 11. marts 2011 Sag nr. FV2011.0021 Poul Sørensen Fagligt Fælles Forbund (tidligere Træ-Industri-Byg) mod Dansk Byggeri for LKN Byg ApS Afgørelse (fastsættelse af akkordsum efter sagen var afvist af Arbejdsretten (AR2009.0721) og anden voldgiftsret havde fastslået, der var tale om akkordarbejde (FV2010.0076))
Kendelse af 27. april 2011 Sag nr. FV2010.0182 Per Sørensen Fødevareforbundet NNF mod DI Overenskomst I ved DI for Lantmännen Unibake Denmark A/S Afgørelse (om lokalaftaler kan opsiges selvstændigt og om modregning af normallønsstigninger i tillæg ydet i henhold til lokalaftaler)
Kendelse af 2. maj 2011 Sag nr. FV2011.0003 Tine Vuust Fødevareforbundet NNF for et medlem mod DI for Danish Crown Tønder-Oksekødsdivision Afgørelse (om krav på og i givet fald udmåling af fratrædelsesgodtgørelse)
Spørgsmål om usaglig afskedigelse
Afskedigelsesnævnet
Forlig efter tilkendegivelse af 25. januar 2011 Sag nr. AN (Afskedigelsesnævnet) 2010.0888 Thomas Rørdam 3F for et medlem mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Jensens Bøfhus Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Forlig efter tilkendegivelse af 11. februar 2011 Sag nr. AN (Afskedigelsesnævnet) 2010.0772 Poul Søgaard 3F for et medlem mod DI Overenskomst II ved DI for Diventa A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO hovedoverenskomsten (om afskedigelses saglighed)
Forlig efter tilkendegivelse af 28. februar 2011 Sag nr. AN (Afskedigelsesnævnet) 20100916 Jytte Scharling 3F for et medlem mod DI Overenskomst I ved DI for Thykjær A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO hovedoverenskomsten (om afskedigelses saglighed)
Kendelse af 8. marts 2011 Sag nr. AN (Afskedigelsesnævnet) 2010.0925 Lene Pagter Kristensen 3F for et medlem mod Køge Bugt Ejendomsservice A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO hovedaftalen (godtgørelse efter ligebehandlingsloven for afskedigelse af gravid)
Tilkendegivelse af 11. marts 2011 Sag nr. AN (afskedigelsesnævnet) 2010.1021 Poul Søgaard 3F for et medlem mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Zoologisk Have Afgørelse efter nævnsbehandling i henholdt il DA/LO hovedaftalen (underkendelse af afskedigelse af medarbejder med 32 års anciennitet)
Forlig efter tilkendegivelse af 30. marts 2011 Sag nr. AN (afskedigelsesnævnet) 2011.0069 Thomas Rørdam 3F for et medlem mod DI Overenskomst II ved DI for Royal Artic Logistics A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO hovedaftalen (berettigelsen af bortvisning begrundet i illoyalitet)
Kendelse af 11. april 2011 Sag nr. AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.1110 Poul Søgaard Teknisk Landsforbund for et medlem mod DI for AJ Industri A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henholdt il DA/LO hovedaftalen (godtgørelse ved afskedigelse efter afvisning af at indgå i arbejdsfordeling)
Andre
Forlig efter tilkendegivelse af 7. februar 2011 Sag nr. FV2010.0161 Vibeke Rønne Serviceforbundet for et medlem mod KC Kontrol ApS Afgørelse (bortvisning med henvisning til tilsidesat loyalitetsforpligtelse)
Forlig efter tilkendegivelse af 30. marts 2011 Sag nr. FV2010.0194 Lene Pagter Kristensen (18. marts 2011) Dansk Sygeplejeråd for et medlem mod Region Sjælland for Sygehus Nord (Roskilde Sygehus) Afgørelse efter afskedigelsesnævnsbehandling (berettigelsen af afskedigelse begrundet i brud på tavshedspligt)
Forlig efter tilkendegivelse af 6. april 2011 Sag nr. FV2010.0225 Poul Sørensen Serviceforbundet for 6 medlemmer mod Personalestyrelsen for Rigspolitiet Afgørelse (betydningen af alder og anciennitet ved afskedigelser på grund af besparelser)
Forlig efter tilkendegivelse af 8. april 2011 Sag nr. FV2010.0199 Thomas Rørdam HK/STAT for et medlem mod Finansministeriet, Personalestyrelsen, for Rigspolitiet Afgørelse (om afskedigelse var urimelig)
Forlig efter tilkendegivelse af 15. april 2011 Sag nr. 2010.0137 Thomas Rørdam Dansk Metal for et medlem mod DI for Dansk Bilglas Afgørelse (om grundlaget for bortvisning af medarbejder)
Forlig efter tilkendegivelse af 19. april 2011 Sag nr. FV2010.0226 Poul Sørensen (15. april 2011) Serviceforbundet mod Mejeribrugets Arbejdsgiverforening for Arla Foods, Høgelund Mejeri Afgørelse (om berettigelsen af bortvisning)
Særligt om tillidsrepræsentanter
Summarisk kendelse af 17. januar 2011 Sag nr. FV FV2010.0126 Poul Søgaard Fagligt Fælles Forbund (3F) for et medlem mod Dansk Byggeri for Lumex A/S Afgørelse (tidspunktet for en tillidsrepræsentants fratræden efter afskedigelse som følge af arbejdsmangel i tilfælde, hvor kolleger havde længere opsigelsesvarsel)
Forlig efter tilkendegivelse af 19. januar 2011 Sag nr. FV2010.0106 Thomas Rørdam Dansk Magisterforening for et medlem mod Finansministeriet, Personalestyrelsen, for Københavns Universitet Afgørelse (om der forelå tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentantbeskyttet overenskomstansat lektor, og om afskedigelsen var bortfaldet på grund af efterfølgende omstændigheder)
Forlig efter tilkendegivelse af 11. marts 2011 Sag nr. FV2010.0215 Poul Sørensen Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod Kommunernes Landsforening for Bornholms Regionskommune Afgørelse (tvingende grunde til opsigelse af tillidsrepræsentant)
Østre Landsrets dom af 1. november 2010 (14. afd. B-678-10) Tandlægeforeningen som mandatar for 2 medlemmer mod HK Danmark som mandatar for et medlem Afskedigelse af deltidsansat, der afslog at arbejde fuld tid, ikke i strid med deltidsloven En klinikassistent, der i 15 år havde været ansat hos tandlægerne med en arbejdstid på 24 timer om ugen, blev i 2008 opsagt fra sin deltidsstilling, men grundet omstruktureringer samtidig tilbudt en 37-timers stilling. Dette tilbud afslog klinikassistenten, og der blev som erstatning for hende ansat en klinikassistent på fuld tid. Landsretten lagde det til grund, at tandlægerne var tilfredse med klinikassistentens arbejde, og at afskedigelsen var begrundet i et ønske om at øge omfanget af klinikassistenttimer. Som fastslået af Højesteret i UfR 2006 side 2346 begrænser deltidsloven ikke en arbejdsgiverens ret til at foretage afskedigelse ud fra et sagligt skøn over behovet for arbejdskraft. Retten fandt det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at der var et driftsmæssigt behov for at øge antallet af klinikassistenttimer, ligesom det fandtes godtgjort, at det af samme grunde ville være en fordel, om disse timer kunne tilvejebringes ved at udvide arbejdstiden for en eller flere af de deltidsansatte klinikassistenter, og at det var nærliggende at ændre stillingen d på 24 timer til en fuldtidsstilling. Da afskedigelsen på den anførte baggrund måtte anses for sagligt begrundet i omstruktureringer i klinikken, havde klinikassistenten ikke krav på godtgørelse efter deltidsloven; og vedkommende havde af samme grund ikke havde krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2b. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2011 side 695 med bemærkning, at der er givet tilladelse til at anke afgørelsen til Højesteret
Højesterets dom af 23. november 2010 (346/2008) Centralorganisationen af 2010 for Dansk Told & Skatteforbund som mandatar for 4 medlemmer mod SKAT med Personalestyrelsen som biintervenient til støtte for sidstnævnte Kommunale tjenestemænds overgang til statslig ansættelse og statstjenestemands overførsel til andet tjenestested berettigede ikke til rådighedsløn I 2005 skete der en omfattende omlægning af den danske skatteforvaltning ved, at skatteopgaver, der hidtil havde været varetaget af kommunerne, overgik til staten. I den forbindelse blev de kommunale tjenestemænd, der hidtil havde varetaget disse kommunale skatteopgaver, overført til ansættelse i Skatteministeriet på vilkår, der i øvrigt svarede til de hidtidige. For de 3 tidligere kommunalt ansatte indebar dette, at ansættelsesområdet blev det samme som for andre tjenestemænd, der ansættes i den statslige ansættelsesmyndighed, således at de pågældende fremover ville kunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde. Ved vurderingen af, om en anden stilling kan anses for passende, måtte dog i overensstemmelse med almindelige tjenestemandsretlige principper tages hensyn til den naturlige sammenhæng mellem ansættelse i en kommune og dennes begrænsede geografiske udstrækning; og SKAT indlagde i overensstemmelse hermed for tidligere kommunalt ansatte tjenestemænd begrænsning i forhold til deres kommunale tjenestested. En tilsvarende gunstig bedømmelse kunne ikke ud fra lighedsbetragtninger anlægges ved den stedlige placering af de tjenestemænd, der hele tiden havde været ansat i staten. I årene efter overførslen af de kommunale skatteopgaver og tjenestemænd på skatteområdet til staten blev der gennemført en omfattende omstrukturering og opgaveomlægning i forbindelse med en ændret indsatsstrategi med større vægt på proaktiv vejledning frem for efterfølgende kontrol. Som led i forandringsprocessen blev der oprettet kundekontaktcentre og et betalingscenter. Bemandingen af disse og de heraf følgende stillingsændringer skete som led i en omfattende administrativ reform med ændret fokus i forvaltningsindsatsen og et heraf følgende behov for kvalificerede medarbejdere til centraliseret løsning af bl.a. vejledningsfunktioner. Omlægningen omfattede et stort antal medarbejdere og søgtes gennemført under hensyntagen til den enkelte; og det måtte lægges til grund, at den administrative reform ikke medførte nogen reduktion i antallet af medarbejdere inden for de stillingskategorier, som den foreliggende sag angik (assistent, overassistent, konsulent og fuldmægtig). Den indebar imidlertid, at et antal medarbejdere i den hidtidige organisation skulle arbejde i de nyoprettede enheder, og det måtte bero på en konkret bedømmelse, om der for den enkelte måtte være tale om en sådan forandring af stillingsindholdet, at dette måtte sidestilles med en nedlæggelse af stillingen, herunder om stillingen var så afgørende forandret, at der reelt var tale om en helt anden stilling. For medarbejdere i de aktuelle stillingskategorier skulle der foreligge ganske særlige forhold, før en stilling kunne anses for nedlagt; og dette ville ikke være tilfældet, hvis der ikke var sket ændringer i stillingsbetegnelse og aflønning, og arbejdet fortsat indebar udnyttelse af vedkommendes faglige kompetencer. Efter en konkret vurdering fandt retten ikke, at dette var sket for nogen af de omhandlede 4 tjenestemænd, og landsrettens frifindelse af SKAT blev derfor stadfæstet. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2011 side 551
Østre Landsrets dom af 8. december 2010 (11. afd. B-1787-10) 3F som mandatar for et medlem mod Museum Lolland-Falster Krav om efterbetaling af pensionsbidrag ikke forældet Den pågældende var fra 1983 til 2001 ansat i et fleksjob på museet, som var reguleret af en overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og SiD, hvor der som overenskomstvilkår blev indført pensionsret i 1990. Det var ubestridt, at vedkommende opfyldte betingelserne for indbetaling af pensionsbidrag fra dette tidspunkt; men han først i 2007 ved henvendelse til sit fagforbund i anledning af, at han ville gå på efterløn, fik kendskab hertil. Kravet på indbetaling af pensionsbidrag er undergivet en 5-årig forældelsesfrist, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, litra e, i 1908-loven, jf. nu forældelsesloven af 2007 § 4. Da den pågældende først rejste kravet over for museet mere end 7 år efter ansættelsesforholdets ophør, var det afgørende, om forældelsesfristen var afbrudt som følge af hans utilregnelige uvidenhed om pensionsretten, jf. § 3 i 1908-loven. Landsretten bemærkede, at det var på det omhandlede tidspunkt ikke var usædvanligt, at en lønmodtager ikke var omfattet af en pensionsordning, og det kunne heller ikke lægges til grund, at den pågældende under sin ansættelse eller efter sin fratræden blev bekendt med, at andre ansatte i fleksjob var eller blev omfattet af en pensionsordning. Da vedkommende i 2001 skiftede ansættelse, blev han omfattet af en pensionsordning i henhold til fagforbundets overenskomst med Amtsrådsforeningen, men han troede, det skyldtes, at han nu var omfattet af en anden overenskomst. På den baggrund fandt retten ikke, at den pågældende ved overgangen til den ny ansættelse havde haft særlig anledning til at undersøge, om der burde være indbetalt pensionsbidrag under ansættelsen på museet. Herefter fandtes forældelsen af kravet herom i medfør af 1908-lovens § 3 at have været suspenderet frem til 2007, hvor han fik kendskab til det. Kravet var derfor ikke forældet, jf. § 30 i forældelsesloven af 2007; og der var heller ikke grundlag for at anse det for bortfaldet ved passivitet. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2011 side 921
Højesterets dom af 8. februar 2011 (460/2007) Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for et medlem mod Udenrigsministeriet Reglerne i lov om tidsbegrænset ansættelse ikke tilsidesat. A var tidsbegrænset ansat som langtidsrådgiver i Udenrigsministeriet, da hun i 2005 gik på barsels- og forældreorlov. Ifølge ansættelsesvilkårene havde hun ret til løn under barsels- og forældreorlov i op til 20 uger. Udenrigsministeriets fastansatte kvindelige akademikere på AC-overenskomstvilkår (overenskomsten for akademikere i staten) havde i 2005 ret til løn under barsels- og forældreorlov i op til 30 uger. A havde anført, at der var sket en tilsidesættelse af reglerne i lov om tidsbegrænset ansættelse, hvorefter ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat som udgangspunkt ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for en sammenlignelig fastansat. Hun havde i den forbindelse navnlig anført, at hendes stilling som langtidsrådgiver var sammenlignelig med en stilling som fastansat akademiker i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet havde anført, at stillingen som langtidsrådgiver ikke var sammenlignelig med en stilling som fastansat akademiker i Udenrigsministeriet. Højesteret fandt, at der ikke var sket en krænkelse af A´s rettigheder i henhold til lov om tidsbegrænset ansættelse, allerede fordi der ikke fandtes sammenlignelige fastansatte i Udenrigsministeriet eller i øvrigt kollektive overenskomster, der sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Højesteret stadfæstede dermed landsrettens afgørelse. Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol/hojesteret/dk, hvor hele dommen kan ses
Højesterets dom af 17. februar 2011(233/2008) HK/Danmark som mandatar for et medlem mod virksomhed Bortvisning anset for uberettiget A blev ansat som lagerforvalter i virksomheden B den 1. juli 2006. A´s datter begyndte i august 2006 i børnehaveklasse, men fik konstateret nogle psykiske problemer, der vanskeliggjorde skolestarten. På grund af datterens sygdom var A i løbet af efteråret 2006 fraværende nogle timer eller hele dage, og i sidste halvdel af december 2006 og januar 2007 var han helt væk fra arbejdet. A´s leder accepterede dette fravær, og kommunen dækkede A´s løn under fraværet fra arbejdet efter § 42 i lov om social service. A´s leder accepterede også en forlængelse af fraværet, da kommunen den 11. januar 2007 forlængede den periode, hvor kommunen ville yde støtte, til udgangen af februar 2007. Den 9. februar 2007 fik A tilsagn fra kommunen om yderligere hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til udgangen af april 2007. Under et besøg på virksomheden den 15. februar 2007, hvor lederen ikke var tilstede, orienterede A virksomhedens regnskabschef om, at han tidligst ville kunne genoptage arbejdet den 1. maj 2007. Den 27. februar 2007 blev A opsagt med 3 måneders varsel. Af opsigelsesbrevet fremgik, at A skulle møde på arbejde i opsigelsesperioden med første arbejdsdag den 1. marts 2007. I en e-mail af 28. februar 2007 svarede A bl.a., at han stadig ikke forventede at komme i arbejde i marts og april. Den 1. marts 2007 mødte A ikke på arbejde, og han blev bortvist i en mail af samme dato. Højesteret udtalte, at situationen den 1. marts 2007 ikke havde den akutte karakter, der efter loven om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager er en betingelse for, at lønmodtageren har ret til fravær fra arbejdet. Bortvisningen af A som følge af manglende fremmøde den 1. marts 2007 var således ikke i strid med loven, og A havde derfor ikke krav på godtgørelse efter loven. Efter bevisførelsen for Højesteret kunne det ikke lægges til grund, at A i forbindelse med opsigelsen var gjort bekendt med, at manglende fremmøde den 1. marts 2007 kunne føre til bortvisning. Højesteret fandt under de foreliggende særlige omstændigheder - A´s hidtidige, accepterede betydelige fravær, baggrunden for fraværet, forlængelsen af den kommunale dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt A´s tilkendegivelse i mailen af 28. februar 2007 om, at han stadig ikke forventede at komme i arbejde i marts og april - at B burde have gjort det klart for A, at manglende fremmøde den 1. marts 2007 kunne føre til bortvisning. På den baggrund fandt Højesteret, at bortvisningen af A den 1. marts 2007, der var begrundet i hans manglende fremmøde denne dag, var uberettiget. Som følge heraf tog Højesteret påstanden om erstatning for løn i opsigelsesperioden og feriegodtgørelse heraf til følge. Højesteret ændrede herved landsrettens dom vedrørende bortvisningen. Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol/hojesteret/dk, hvor hele dommen kan ses
Sø- og Handelsrettens dom af 29. marts 2011 (F-0002-10) med 3 juridiske og 2 sagkyndige Kristelig Fagforening som mandatar for 3 medlemmer mod DI som mandatar for ASC 2001 A/S Sygemeldte lønmodtagere fra forbund med strejkeforbud havde ikke krav på løn under overenskomststridig arbejdsnedlæggelse Lønmodtagerne havde været uarbejdsdygtige og sygemeldt før arbejdsnedlæggelsen og havde ikke været bekendt med, at den ville finde sted. Lønmodtagersiden gjorde herefter bl.a. gældende, at reglen i sygedagpengelovens § 23 om bortfald af dagpenge ved strejke ikke gjaldt for dem, idet de ikke havde været direkte omfattet af arbejdskonflikten, jf. Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 pkt. 23.4. Desuden var de alle medlemmer af Krifa og dermed underlagt foreningens vedtægter, som indeholder forbud mod at medvirke aktivt i arbejdsstandsninger. Arbejdsgiversiden anførte bl.a., at virksomheden ville have benyttet sin ret til at hjemsende de pågældende uden løn, hvis de var mødt på arbejde, idet strejken var så omfattende, at det ville have været helt umuligt at opretholde driften. Da løn under sygdom er en kompensation for et indtægtstab, havde de af den grund heller ikke krav herpå. Strejkende og sygemeldte lønmodtagere var således i overensstemmelse med Arbejdsrettens dom af 13. november 1987 (Arbejdsretligt Tidsskrift 1987 side 66) blevet behandlet lige. Det var endvidere uden betydning, at de pågældende havde et organisatorisk tilhørsforhold, hvor fagforeningens vedtægter indeholder strejkeforbud. Både medlemmer af 3F og Krifa er undergivet LO's hovedaftale med fredspligt i overenskomstperioden; og den ensidigt udarbejdede bestemmelse om strejkeforbud i Krifas vedtægter kunne ikke ændre på det retlige princip om lige behandling af lønmodtagere med samme funktion på samme arbejdsplads. Det var ubestridt, at sagsøgerne i medfør af overenskomstens § 15, stk. 1, havde krav på løn under sygdom, såfremt betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i medfør af sygedagpengeloven var opfyldt. På baggrund af den ovennævnte vejledning om sygedagpenge fandt retten, at et overenskomstmæssigt krav på sygeløn under en arbejdsnedlæggelse bortfalder for lønmodtagere, som der er grund til at tro, ville have deltaget i denne. De pågældende arbejdede inden for det faglige område, hvor konflikten var iværksat; og det var ubestridt, at alle lønmodtagere dér nedlagde arbejdet, også raske medlemmer af Krifa. Under hensyn hertil samt til konfliktens karakter og omfang måtte det formodes, at de sygemeldte også ville have deltaget i arbejdsstandsningen, hvis de havde været raske. Da betingelserne for at kræve sygedagpenge fra arbejdsgiveren således ikke var opfyldt, blev virksomheden frifundet for kravet om betaling af løn under sygdom. Hele dommen kan ses på www.domstol.dk/soehandelsretten
Højesterets dom af 30. marts 2011 (141/2010) Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A mod B Kommune Arbejdsgiver havde ikke ført fornødent bevis for, at en afskedigelse ikke havde forbindelse med fravær på grund af graviditet og barsel A havde siden 1. december 2004 været ansat som salgskonsulent ved et amts fem revalideringscentre, der delte hendes lønudgift. I forbindelse med kommunalreformen den 1. januar 2007 fik A ved et brev af 12. juni 2006 meddelelse om, at hun fremover skulle gøre tjeneste ved et af centrene, der nu henhørte under kommunen. Ved kommunalreformen ophørte samarbejdet mellem de fem revalideringscentre, og kommunen blev i efteråret 2006 klar over, at der ikke var økonomisk grundlag for at opretholde A's stilling. A meddelte i juni 2006, at hun var gravid. Hun sygemeldte sig i august 2006 og var ikke på arbejde frem til fødslen i februar 2007, hvorefter hun skulle holde barselsorlov indtil den 15. december 2007. I begyndelsen af maj 2007 meddelte kommunen A, at man påtænkte at afskedige hende på grund af manglende arbejdsopgaver, og den 25. maj 2007 modtog hun en opsigelse med fratræden pr. 31. august 2007. A klagede til Ligebehandlingsnævnet, der anså afskedigelsen for at være i strid med ligebehandlingslovens § 9. Ligestillingsnævnet tilkendte A en godtgørelse 250.000 kr. Kommunen anlagde sag mod nævnet og fik ved byretten og i landsretten medhold i en påstand om, at Ligebehandlingsnævnets afgørelse var ugyldig. Højesteret tiltrådte, at kommunen havde godtgjort, at A's stilling var blevet nedlagt som følge af, at samarbejdet mellem de fem revalideringscentre var ophørt. Spørgsmålet var herefter, om kommunen havde godtgjort, at der ikke var sammenhæng mellem A's barselsorlov og det forhold, at hun ikke blev omplaceret, men afskediget. Kommunen burde i den forbindelse have orienteret hende om nedlæggelsen af hendes stilling, sikret sig, at man havde tilstrækkelige oplysninger om hendes kvalifikationer, og have orienteret hende om ledige stillinger, hvilket kommunen undlod. Det kunne efter bevisførelsen heller ikke lægges til grund, at A ikke ville kunne bestride nogen af de stillinger i kommunen, der var ledige. Højesteret fandt derfor, at kommunen ikke havde ført det i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, fornødne bevis for, at afskedigelsen var uden sammenhæng med A's fravær som følge af graviditet og barsel. Godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 3, blev fastsat til 250.000 kr., svarende til ca. 9 måneders løn. Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol/hojesteret/dk, hvor hele dommen kan ses
Højesterets dom af 29. april 2011 (170/2009) HK/Danmark som mandatar for et medlem mod SKAT Kompensation for forøget daglig transport til nyt fast tjenestested I forbindelse med en strukturreform blev en ansats faste arbejdssted ændret fra Silkeborg til Viby J. Parterne var enige om, at dette indebar en væsentlig ændring af hans arbejdsforhold. Han kunne derfor vælge mellem at betragte sig som opsagt eller fortsætte på de ændrede vilkår. Uanset om han accepterede ændringen eller ej, var han imidlertid fra ændringstidspunktet og indtil udløbet af opsigelsesperioden forpligtet til at møde på det nye arbejdssted mod kompensation tidsmæssigt og økonomisk, herunder for forøgede transportudgifter ved kørsel i privat bil. Spørgsmålet var, efter hvilken kilometersats kompensationen skulle opgøres. SKAT havde fastsat kompensation for forøgede transportudgifter efter en takst, der svarede til den lave sats for kørselsgodtgørelse efter tjenesterejseaftalen. Den ansatte gjorde gældende, at han havde krav på udbetaling efter den høje sats. Højesteret frifandt SKAT for den ansattes krav. Højesteret udtalte bl.a., at den af SKAT anvendte sats, der er beregnet på grundlag af sædvanlige variable udgifter ved bilkørsel, herunder udgifter til benzin, slid, vedligeholdelse og kilometerafhængigt værditab, måtte antages at dække de forøgede transportudgifter ved kørsel i en midlertidig periode i egen bil, som den ansatte i forvejen råder over. Den kørsel, som den ansatte i opsigelsesperioden foretog mellem sin bopæl og det nye faste arbejdssted, kunne ikke anses for en tjenesterejse efter tjenesterejseaftalen. Det var ikke godtgjort, at der i Silkeborg Kommune var kutyme for i tilfælde af ændring af fast arbejdssted i opsigelsesperioden at yde kørselsgodtgørelse efter den høje sats. Landsretten var nået til samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol/hojesteret/dk, hvor hele dommen kan ses
Højesterets dom af 29. april 2009 (253/2009) SKAT mod Dansk Jurist- og Økonomforbund som mandatar for et medlem Kompensation for forøget daglig transport til nyt fast tjenestested I forbindelse med en strukturreform blev den ansattes faste arbejdssted ændret fra Randers til Silkeborg. Parterne var enige om, at dette indebar en væsentlig ændring af hans arbejdsforhold. Han kunne derfor vælge mellem at betragte sig som opsagt eller fortsætte på de ændrede vilkår. Uanset om han accepterede ændringen eller ej, var han imidlertid fra ændringstidspunktet og indtil udløbet af opsigelsesperioden forpligtet til at møde på det nye arbejdssted mod kompensation tidsmæssigt og økonomisk, herunder for forøgede transportudgifter ved kørsel i privat bil. Spørgsmålet var, efter hvilken kilometersats kompensationen skulle opgøres. SKAT havde fastsat kompensation for forøgede transportudgifter efter en takst, der svarede til den lave sats for kørselsgodtgørelse efter tjenesterejseaftalen. Den ansatte gjorde gældende, at han havde krav på udbetaling svarende til den høje sats. Højesteret frifandt SKAT for den ansattes krav. Højesteret udtalte bl.a., at den af SKAT anvendte sats, der er beregnet på grundlag af sædvanlige variable udgifter ved bilkørsel, herunder udgifter til benzin, slid, vedligeholdelse og kilometerafhængigt værditab, måtte antages at dække de forøgede transportudgifter ved kørsel i en midlertidig periode i egen bil, som den ansatte i forvejen råder over. Den kørsel, som den ansatte i opsigelsesperioden foretog mellem sin bopæl og det nye faste arbejdssted, kunne ikke anses for en tjenesterejse efter tjenesterejseaftalen. Det var ikke godtgjort, at der i Randers Kommune var kutyme, praksis eller sædvane for i tilfælde af ændring af fast arbejdssted i opsigelsesperioden at yde kørselsgodtgørelse efter den høje sats. Det forhold, at den ansatte påbegyndte arbejdet på det nye faste arbejdssted i overensstemmelse med pålægget fra SKAT, uden at kompensation for de forøgede transportudgifter var fastsat, medførte ikke, at han efter princippet i købelovens § 5 kunne kræve kompensation efter den høje sats. Landsretten var nået til et andet resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol/hojesteret/dk, hvor hele dommen kan ses
Højesterets dom af 29. april 2011 (105/2009) HK/Danmark som mandatar for 3 medlemmer mod SKAT Ændret arbejdssted med længere transport udløste ikke kompensation til medarbejder I forbindelse med statens overtagelse af kommunale opgaver som led i en strukturreform fik tre overenskomstansatte medarbejdere A, B og C pålæg om nyt fast arbejdssted. Ændringen af arbejdsstedet blev givet med kortere varsel end det varsel, de havde krav på ved opsigelse. Med det nye arbejdssted fik de længere daglig transport mellem bopæl og arbejde, og de gjorde gældende, at den forøgede transport indebar en ændring af deres arbejdsforhold, som gik ud over, hvad de var forpligtet til at tåle uden kompensation. De anlagde derfor sag mod SKAT med krav om kompensation i form af betaling af overarbejdstid og transportudgifter i opsigelsesperioden. Højesteret frifandt SKAT for disse krav. Strukturreformen omfattede et stort antal medarbejdere, og SKAT havde for alle opgjort den forøgede transportvej og transporttid ved kørsel i bil på grundlag af en sædvanligt anvendt søgemaskine, krak.dk. Der var ikke grundlag for at fastslå, at krak.dk var behæftet med fejl, og Højesteret lagde derfor SKATs opgørelser til grund, selvom andre søgemaskiner og medarbejdernes egne registreringer havde givet andre resultater. A's daglige transport mellem bopæl og arbejde ved kørsel i bil blev hver vej forøget med 21,2 kilometer fra 23,4 km til 44,6 km og med 15 minutter fra 22 minutter til 37 minutter. For B udgjorde forøgelsen 26 km fra 10,3 km til 36,3 km og 16 minutter fra 12 minutter til 28 minutter. Højesteret fastslog, at den ændring af arbejdsforholdene, som disse forøgelser indebar, ikke gik ud over, hvad de måtte tåle uden kompensation. C, der boede tæt ved sit hidtidige arbejdssted i Nyborg, fik i forbindelse med skiftet af arbejdssted mulighed for at vælge mellem flere arbejdssteder i Odense. Det ene ville indebære en forøgelse af hendes daglige transport hver vej med 14 minutter med tog fra Nyborg til Odense Station, der ligger tæt på det nye arbejdssted. Højesteret fastslog, at den ændring af hendes arbejdsforhold, som denne forøgelse indebar, ikke gik ud over, hvad hun måtte tåle uden kompensation. Det kunne ikke føre til andet resultat, at hun valgte et andet af de tilbudte arbejdssteder med længere transport til følge. Derfor frifandt Højesteret SKAT for kravene om kompensation. Landsretten var nået til samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol/hojesteret/dk, hvor hele dommen kan ses
Litteratur
Emnefremstillinger
Lars Svenning Anderssen, Mette Klingsten, Mads Krarup, Lars Lindencrone Peteresen og Bjarke Vejby: Funktionærret 4. udgave af den dybtgående gennemgang af funktionærens retsstilling Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 1.102 sider. 1.600 kr.
Michael Marstal: Lønmodtagers beskyttelse mod opsigelse ved graviditet, barsel og adoption Gennemgår reglerne i ligebehandlingsloven sammenhold med en detaljeret gennemgang af retsprakis, herunder i relation til delt og omvendt bevisbyrde samt godtgørelsesniveau. Thomson Reuters Professional 2011 157 sider. 296 kr. + moms
Finn Schwarz og Jens Jakob Hartmann: Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet Gennemgår bestemmelserne i forskelsbehandlingsloven sammenholdt med en udførlig omtale af retspraksis, herunder fra EU-domstolen, også for så vidt angår sanktionsmulighederne i form af godtgørelse, erstatning og straf. Thomson Reuters Professional 2011 387 sider. 596 kr. + moms
Peer Schaumburg-Müller og Erik Weraluff: Udlicitering af medarbejdere 5. udgave beskriver ret og pligt i forhold til medarbejderne ved
offentlig udlicitering og privat outsourcing med fokus på, hvornår
en udlicitering eller outsourcing er ensbetydende med en
virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand,
og hvad konsekvenserne heraf i givet fald er. I behandlingen
inddrages alle de spørgsmål, der knytter sig til
virksomhedsoverdragelsesloven, både det bagvedliggende
virksomhedsoverdragelsesdirektiv, EU-domstolens righoldige praksis
og dansk praksis, fra såvel de ordinære domstole, Arbejdsretten,
tjenestemandsretterne og faglige voldgiftsrettet. 263 sider. 680 kr.
Peter Blume og Jens Kristiansen: Persondataret og ansættelsesforhold 2. udgave beskriver, hvorledes behandlingen af personoplysninger er reguleret i ansættelsesforhold, herunder de rettigheder og pligter, lønmodtagere og arbejdsgivere har. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 274 sider. 485 kr.
Opslagsværk
Flemming Dreesen (redaktør): Personalejurahåndbogen 2011 21. udgave giver et hurtigt overblik over de med udgangen af januar gældende regler, rettigheder, pligter og muligheder under hovedafsnittene ansættelse, forhold for ansatte og fratrædelse med mulighed for også at søge i indholdsfortegnelsen og det fyldige stikordsregister. Som bilag er optaget en lang række blanketter og skemaer. DA Forlag 2011 719 sider. 660 kr. + moms
Vejledninger
Simon Neergaard-Holm: Kort om ansættelse af elever 17. udgave giver en enkel og overskuelig vejledning om bl.a. godkendelse som praktiksted, oprettelse af uddannelsesaftale, løn- og ansættelsesforhold samt tilskudsmuligheder. DA Forlag 2011 62. sider. 120 kr. + moms
Linda Rudolf Greisen og Flemming Dreesen: Kort om ansættelsesbeviser 2. udgave gennemgår på en enkelt og overskuelig måde de vigtigste regler i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet med svar på svar på de hyppigst forekommende spørgsmål samt oplysning om niveauet for godtgørelser. DA Forlag 2011 62 sider. 120 kr. + moms
Ravn: 17. udgave beskriver i kort form alle væsentlige ydelser og
bidrag i forholdet mellem arbejdsgiver, lønmodtager og det
offentlige, som arbejdsgiveren bør være opmærksom på, og tager
højde for de seneste lovændringer og ajourfører satserne, der er
gældende for eksempelvis orlovsydelser, sygedagpenge, efterløn, og
sociale pensioner. 48 sider. 120 kr. + moms
Artikler
Morten Adler-Nissen og Henrik Laursen:
Ulla Neergaard og Ruth Nielsen: Blundering boundaries: From the Danish Welfare state to the European Social Model? Bygger på et forskningsprojekt gennemført ved Copenhagen Business School 2007-09 under overskrifterne 1) intenational market law and welfare services 2) fundamental rights and non-discrimination law aspects 3) services of general interest med særlig vægt lagt på the constitutionalisation of the European Social Model, its multi-level legal character and the clash between market access justice at EU level and distributive justice at national level. European Labour Law Journal (Intersentia Publishing) side 434-88.
Domssamling
Arbetsdomstolens domar 2010 Efter et indledende afsnit om domstolens sammensætning og virksomhed bringes de i årets løb afsagte 96 domme og særligt begrundede beslutninger i resume og fuld tekst. Yderligere oplysninger kan findes på www.arbetsdomstolen.se, hvor rettens årsberetning kan ses, og afsagte domme mv. løbende lægges ind. Domstolsverket (Fritzes kundeservice) 2011 909 sider.
Beretning
Beretning om den 99. internationale arbejdskonference i Geneve 2010 Gengiver de væsentligste oplysninger og diskussioner fra konferencen, der blev afholdt i Geneve i juni 2010 med henvisning til de mere udtømmende referater på www.ilo.org. Som bilag er optaget en oversigt over vedtagne konventioner, som er ratificeret af Danmark Beskæftigelsesministeriet 2010 109 sider |
|
1250 København KTlf: 33 95 67 21Fax: 33 15 49 22Email: aretten@arbejdsretten.dk