NYT om Kollektiv Arbejdsret - Marts 2008

Afgørelsernes fulde tekst kan ses på www.arbejdsretten.dk

DOMME

Arbejdsrettens dom af 24. januar 2008 (A2007.250 og 255)

LO for 3F mod Danmarks Rederiforening for tankskibsrederiet herning a.s. og Rederiforeningen for mindre Skibe for Rederiet C. Rousing A/S

Sager om udvidelse eller tilsidesættelse af DIS-lovens § 10, stk. 2, ikke omfattet af Arbejdsrettens kompetence

Med fuldmagt fra 2 polske søfolk, der havde været forhyret på danske DIS-registrerede skibe efter overenskomster indgået med det polske sømandsforbund i henhold til DIS-lovens § 10, stk. 3, fremsatte 3F krav om bod samt efterbetaling svarende til forskellen mellem lønnen efter de nævnte overenskomster og lønnen efter de i henhold til lovens § 10, stk. 2, indgåede overenskomster for søfolk, der enten anses for at have bopæl i Danmark eller i medfør af indgåede internationale forpligtelser skal sidestilles med danske statsborgere. De polske søfolk var ikke medlem af forbundet, som imidlertid erklærede, at eventuelle efterbetalingsbeløb ville blive videregivet til dem. Arbejdsretten afviste sagerne med bemærkning, at de nedlagte påstande ikke udsprang af en reel overenskomstmæssig uoverensstemmelse, der hører under Arbejdsrettens kompetence, men tjente som facadelegitimation for et søgsmål om udvidelse eller tilsidesættelse af DIS-lovens § 10, stk. 2, via EU-retten, der i givet fald må anlægges mod den danske stat ved de almindelige domstole.

Arbejdsrettens dom af 7. februar 2008 (A2007.109)

LO for El-forbundet mod DA for Tekniq på egne vegne og for Steen Jørgensen El-installation A/S samt for Dansk Erhverv på egne vegne og for Baltic Workforce ApS

Bod for organisationsfjendtlig adfærd ved afbrydelse af vikarindlejning

En virksomhed havde gennem et vikarbureau indlejet to polske elektrikere. På et tidspunkt meldte de pågældende sig ind i El-forbundet, som rejste en fagretlig sag om underbetaling mod virksomheden, der ifølge overenskomsten med forbundet var forpligtet til at sikre, at vikarbureauer i forhold til vikarerne efterlever denne. Arbejdsgiversiden erkendte under et fællesmøde den 19. januar 2007, at der var sket underbetaling, og virksomheden fik pålæg om at foretage efterbetaling. Senere samme dag meddelte den vikarbureauet, at kontrakten om indleje af de polske elektrikere straks skulle ophøre, og bureauet opsagde herefter disse med øjeblikkelig virkning. Arbejdsretten bemærkede, at det arbejde, de polske elektrikere udførte, ubestridt var omfattet af virksomhedens overenskomst med El-forbundet, samt at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at beslutningen om at sætte vikarerne fra arbejdet den 19. januar var begrundet i, at de havde meldt sig ind i fagforbundet, og konsekvenserne heraf var blevet klargjort for virksomheden. Da virksomhedens disposition således alene havde haft et organisationsfjendtligt motiv, blev den for brud på hovedaftalen pålagt en bod på 50.000 kr. Virksomhedens arbejdsgiverorganisation havde ikke bistået den i forbindelse med hændelsesforløbet den 19. januar; og den omstændighed, at organisationen ved at støtte sig til oplysninger, som virksomheden havde afgivet, og som ikke uden videre kunne tilsidesættes, på et senere fællesmøde undlod at anerkende et hovedaftalestridigt forhold kunne ikke resultere i organisationsansvar. Vikarbureauets afskedigelse af elektrikerne var en nødvendig konsekvens af virksomhedens disposition, og der var herefter ikke grundlag for at fastslå, at bureauet havde handlet overenskomst- eller hovedaftalestridigt. Allerede af den grund var der heller ikke grundlag for at pålægge dets arbejdsgiverorganisation bod.

Arbejdsrettens dom af 12. februar 2008 (A2006.737, 979 og 980 samt 2007.611)

LO for Frisør- og Kosmetikerforbundet mod Kjær Gruppen ApS og Frisør Hos Peter ApS samt DA for Frisørmesterforeningen for Frisør Stender og Salon Stender

Bod for organisationsfjendtlig opfordring til udmeldelse af fagforening

I november 2006 opsagde en række frisørvirksomheder, der da stadig var medlem af Frisørmesterforeningen, på egne vegne overenskomsten med Frisør- og Kosmetikerforbundet til bortfald pr. 1. marts 2007., ligesom de varslede og fra samme tidspunkt etablerede lockout. Ved en dom af 28. marts 2007 fastslog Arbejdsretten imidlertid, at overenskomsterne ikke var behørigt opsagt. Frigørelseskonflikterne var følgelig overenskomststridige, og for dette pålagde retten hver virksomhed en bod på 30.000 kr. I løbet af foråret orienterede en af virksomhederne flere gange de ansatte om, at de ikke længere behøvede at være medlem af nogen bestemt fagforening, herunder Frisør- og Kosmetikerforbundet, ligesom den spurgte de ansatte, om de ønskede at deltage i et møde med en anden fagforening og oplyste, at udmeldelse af forbundet skulle ske efter dettes vedtægter. I en anden virksomhed var i hvert fald flere af de ansatte på personalemøder blevet opfordret til at melde sig ud af forbundet, ligesom indehaveren efterfølgende havde spurgt flere, om de havde meldt sig ud. I to andre virksomheder havde henholdsvis indehaveren og de daglige ledere af nogle saloner uden indehaverens viden deltaget i informationsmøder med Kristelig Fagbevægelse, hvor der bl.a. blev uddelt indmeldelsesblanketter. Parterne var enige om, at det er en overenskomstfjendtlig handling i strid med hovedaftalen, hvis en virksomhed opfordrer de ansatte til at melde sig ud af deres fagforening; og Arbejdsretten lagde til grund, at alle virksomhederne havde en betydelig interesse i, at så få ansatte som muligt var medlem af Frisør- og Kosmetikerforbundet på lockouttidspunktet. Retten fandt, at den førstnævnte virksomhed systematisk og vedholdende havde opfordret de ansatte til at melde sig ud af forbundet, og boden blev udmålt til 250.000 kr. i betragtning af grovheden og omfanget af den overenskomststridige adfærd, der fortsatte efter afholdte fællesmøder, samt til at adfærden havde haft betydelige konsekvenser for forbundet sammenholdt med virksomhedens størrelse. Den anden virksomhed fandtes ligeledes at have opfordret ansatte til at melde sig ud, og henset til, at dette havde haft betydelige konsekvenser for forbundet og til virksomhedens størrelse blev boden udmålt til 50.000 kr. De to sidstnævnte virksomheder fandtes ikke at have udvist overenskomststridig adfærd udover den indirekte opfordring til udmelding af forbundet, der lå i henholdsvis indehaverens og de daglige lederes deltagelse i informationsmøder med Kristelig Fagbevægelse; og boden blev udmålt til henholdsvis 10.000 kr. med henvisning til virksomhedens beskedne størrelse og 30.000 kr., med bemærkning, at indehaverens manglende deltagelse i og kendskab til informationsmøderne ikke kunne fritage for ansvar.

Arbejdsrettens dom af 26. februar 2008 (A2007.445)

Landsorganisationen i Danmark for Fælles Fagligt Forbund, Byggegruppen mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Byggeri for MT Højgaard

Virksomhed idømt bod for manglende iagttagelse af bestemmelser om velfærdsforanstaltninger

I foråret 2006 havde MT Højgaard en entreprise på nedlægning af kabler i Jyllinge, hvor 3F blev opmærksom på, at der ikke var foretaget velfærdsforanstaltninger i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende, der var indarbejdet i Bygge- og Anlægsoverenskomsten 2004. I juni 2006 fremsendte Arbejdstilsynet et udkast til påbud om etablering af velfærdsforanstaltninger i høring hos MT Højgaard, hvilket Arbejdstilsynet dog trak tilbage, da sagen blev forfulgt i det fagretlige system. I november 2006 blev MT Højgaard ved en kendelse fra faglig voldgift pålagt at anerkende, at bekendtgørelse nr. 589 ”helt åbenbart” fandt anvendelse på entreprisen i Jyllinge, hvorefter velfærdsforanstaltningerne blev etableret primo januar 2007.

3F anførte navnlig, at MT Højgaard gennem næsten et år havde frataget medarbejderne deres velfærdsforanstaltninger, uden at der forelå en berettiget tvivl om hvilket regelsæt, der fandt anvendelse. Dette blev understøttet af, at opmanden i faglig voldgift fandt det helt åbenbart, at entreprisen var omfattet af bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001. 3F anførte, at da der ikke forelå undskyldende omstændigheder, skulle MT Højgaard pålægges bod, der skulle skærpes, da MT Højgaard ikke straks i november 2006efterlevede kendelsen fra faglig voldgift.

MT Højgaard anførte navnlig, at der frem til kendelse fra faglig voldgift havde været berettiget tvivl, om entreprisen henhørte under bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning, hvorfor det ikke kunne lægges til grund, at de havde til hensigt at omgå overenskomsten. Hertil havde det efter kendelsen fra faglig voldgift ikke været muligt at etablere velfærdsforanstaltningerne før primo januar 2007.

Arbejdsretten idømte MT Højgaard en bod på 50.000 kr. Arbejdsretten fandt, at MT Højgaard senest ved Arbejdstilsynets henvendelse i juni 2006 burde havde været klar over, at entreprisen var omfattet af bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001, ligesom opmanden i faglig voldgift også fandt dette helt åbenbart. Arbejdsretten fandt ikke, at forløbet efter kendelsen fra faglig voldgift kunne føre skærpet bod.

Arbejdsrettens dom af 28. februar 2008 (A 2007.500)

Landsorganisationen i Danmark for Malerforbundet i Danmark mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Byggeri – Servicekontor Høje Tåstrup

Ikke brud på de fagretlige regler eller parternes aftale om udenlandske virksomheders optagelse i Dansk Byggeri

Malernes Fagforening Storkøbenhavn og Dansk Byggeri afholdt et mæglingsmøde vedrørende løn- og arbejdsvilkårene for fire polske arbejdere ansat i en svensk virksomhed, der var medlem af Dansk Byggeri. Virksomheden udeblev fra mæglingsmødet. Sagen drejede sig om, hvorvidt Dansk Byggeri havde begået brud på de fagretlige regler, subsidiært den af overenskomsten følgende loyalitetsforpligtelse, dels ved ikke at oplyse Malerforbundet om, at man senere samme dag som mæglingsmødet havde opnået kontakt med virksomheden, dels ved at rådgive virksomheden om ikke at udtale sig til Malerforbundet. Sagen drejede sig endvidere om, hvorvidt Dansk Byggeri i forbindelse med den svenske virksomheds indmeldelse i organisationen havde begået brud på parternes aftale om udenlandske virksomheders medlemskab af Dansk Byggeri. Arbejdsretten fastslog, at Dansk Byggeri ikke havde begået brud.

DE ALMINDELIGE DOMSTOLE

Østre Landsrets ankedom af 8. oktober 2007 (2. afd. B-3678-06)

Dansk Erhverv som mandatar for Bilka mod HK Danmark som mandatar for A

Bortvisning uden forudgående advarsel lovlig

En salgsassistent i et varehus´ møbelafdeling blev af udleveringslageret anmodet om at fjerne 2 ny lædersofaer, der uden resten af sættene stod i et telt, som skulle ryddes. Der var ikke plads til sofaerne i møbelafdelingen, og salgsassistenten, der vidste, at man tilføjede kasserede varer synlige skader for at undgå, at ansatte eller kunder tog dem med, men også at kun varer uden salgsværdi måtte kasseres, tilføjede uden at søge at kontakte ledelsen sofaerne snit i læderet med en kniv. Da salgsassistenten den følgende blev bortvist, krævede han løn for resten af måneden og i en opsigelsesperiode samt godtgørelse efter funktionærlovens § 2b og feriegodtgørelse, mens virksomheden krævede erstatning for sofaerne. Landsretten ændrede byrettens dom med bemærkning, at salgsassistenten ved beslutningen om at kassere sofaerne havde udvist et så alvorligt tillidsbrud over for varehuset, at det havde været berettiget at bortvise ham uden forudgående advarsel. Varehuset blev følgelig frifundet og fik medhold i erstatningskravet for et beløb svarende til sofaernes indkøbspris på knap 3.500 kr.

Dommene er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 254.

Højesterets dom af 28. januar 2008 (180/2007)

Lønmodtagernes Garantifond mod LO for HK Danmark som mandatar for A og Ingeniørforeningen som mandatar for B

Lønmodtagere havde krav på sædvanligt ferievarsel efter arbejdsgivers konkurs

A og B havde begge været ansat i virksomheder, der var gået konkurs, og begge havde løn- og feriepengekrav, som de anmeldte til Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond undlod efter en praksisændring pr. 1. oktober 2005 at udbetale feriegodtgørelse til A og B for 21 feriedage optjent i 2005, idet fonden anså feriedagene for afholdt i fritstillingsperioden. Parterne var enige om, at de 10 dages restferie med rette kunne placeres i fritstillingsperioden. Sagerne angår derfor de 11 feriedage, som hørte til A´s g B´s hovedferie. A og B anførte, at feriedagene, som hørte til hovedferien ikke kunne placeres i fritstillingsperioden, idet denne periode ikke kunne rumme såvel antallet af feriedage som det efter ferieloven påkrævede ferievarsel på 3 måneder. A og B anførte endvidere, at en arbejdsgivers konkurs ikke er en sådan særlig omstændighed, at det sædvanlige ferievarsel i ferielovens § 15, stk. 2, kan tilsidesættes. I den forbindelse henviste de bl.a. til, at der ikke er de økonomiske hensyn, som er nævnt i § 15, stk. 2, at tage til et konkursbo, at varslingsreglernes formål og reale grunde tilsiger, at en lønmodtager i en konkurssituation skal stilles ringere end i en sædvanlig fritstillingssituation, at hovedferien skal anvendes til rekreative formål, og at Lønmodtagernes Garantifond har haft en langvarig administrativ praksis for, at undtagelsesbestemmelsen i § 15, stk. 2, ikke er anvendt ved en arbejdsgivers konkurs.

Lønmodtagernes Garantifond har hertil anført bl.a., at arbejdsgivers økonomiske sammenbrud er en særlig omstændighed, der hindrer afgivelse af ferievarsel, hvorfor ferievarslerne ikke skulle overholdes, at U 1993 s. 555 H kun meningsfuldt kan læses sådan, at Højesteret i dommen fastslog, at en arbejdsgivers økonomiske sammenbrud var særlige omstændigheder, der medførte, at reglerne om varsling af ferie ikke skulle iagttages, og at fondens tidligere praksis i øvrigt ikke kunne tillægges betydning. Højesteret fandt, at Lønmodtagernes Garantifond kun kunne anse ferie for afholdt i det omfang, den efter ferielovens § 15, stk. 2, påkrævede varslingsperiode og ferien kunne rummes inden for fritstillingsperioden. Dette var alene tilfældet for de 10 dages restferie, og Lønmodtagernes Garantifond skulle derfor betale A og B feriegodtgørelse for de resterende 11 feriedage. Højesteret bemærkede, at det i Højesterets dom gengivet i U 1993 s. 555 alene er afgjort, dels at i tilfælde, hvor en arbejdstager ophæver ansættelsesforholdet på grund af arbejdsgiverens misligholdelse, skal opgørelsen af arbejdstagerens erstatningskrav ske under hensyn til ferielovens regler, dels at arbejdstagerens ophævelse – ligesom en arbejdsgivers opsigelse med fritstilling – er en sådan særlig omstændighed, som i denne henseende skal sidestilles med arbejdsgivers meddelelse om, at ferie så vidt muligt skal afvikles i den opsigelsesperiode, som arbejdstageren kan kræve løn for. Landsretten var nået til samme resultat.

Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk /hojesteret.

Højesterets dom af 29. januar 2008 (550/2006)

HK som mandatar for A mod Zebra A/S

25.000 kr. i godtgørelse for forhåndsafslag på ansættelse i strid med ligebehandlingsloven

Zebra A/S havde givet forhåndsafslag på ansættelse som lagermedarbejder til en kvindelig ansøger under henvisning til, at virksomhedens ”faciliteter ikke er til at have både kvinder og mænd på arbejdspladsen”. Virksomheden erkendte under sagen, at forhåndsafslaget var i strid med ligebehandlingsprincippet i ligebehandlingsloven. Sagen drejede sig derfor alene om fastsættelse af godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 14, jf. § 2, til den kvindelige ansøger. Højesteret bemærkede indledningsvist, at denne situation ikke kan sidestilles med de tilfælde, hvor en medarbejder afskediges i strid med ligebehandlingsloven. Højesteret fandt, at godtgørelsen i en situation som den foreliggende som udgangspunkt skulle fastsættes til 25.000 kr. Der forelå ikke omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. Landsretten var nået til samme resultat.

Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk /hojesteret.

EF-DOMSTOLEN

Viking Line og Laval dommene

Dommene er omtalt i Nyt om Kollektiv arbejdsrets januarnummer.

I fortsættelse af foredragen i Dansk Forening for Arbejdsret den 30. januar vil professorerne Jens Kristiansen og Ruth Nielsen inden længe offentliggøre artikler om dommene og deres konsekvenser i Arbejdsretligt Tidsskrift online.

Torsdag den 27. marts 2008 kl. 17.30 afholder arbejdsretsforeningen desuden endnu et arrangement om de to domme, denne gang set med finske, norske og svenske øjne ved professorerne Niklas Bruun, Ronnie Eklund og Stein Evju.

Beskæftigelsesministeriet har endvidere meddelt, at man vil nedsætte et udvalg med teaterchef Michael Christiansen som formand og i øvrigt bestående af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og de berørte ministerier samt uvildige eksperter til at analysere dommen i Laval-sagen og komme med forslag til, hvilke initiativer der kan være nødvendige for at sikre, at den danske arbejdsmarkedsmodel er forenelig med EU-retten.

MENNESKERETSDOMSTOLEN

Udvalgte 2007-afgørelser fra Anders – kan udskydes til næste nummer, hvis han ikke er færdig.

BERAMMEDE DOMSFORHANDLINGER

Den 4. marts 2008 kl. 14.30 sag nr. A2006.456

FA for TrygFonden mod LO for 3F.

Sagen angår hvorvidt en varslet konflikt er lovlig.

Den 11. marts 2008 kl.14.30 A2005.364

DA for Dansk Industri for Metropak A/S mod LO for 3F for et antal medlemmer af dette forbund.

Sagen drejer sig pålæg af timebod for overenskomststridige overarbejdsvægringer.

Den 13. marts 2008 kl. 14.30 A2007.999

LO for 3F mod DA for HTS for Falck Danmark A/S.

Sagen drejer sag om, hvorvidt den indklagede virksomhed har begået brud på Hovedaftalens §§ 1 og 9, stk. 2 dels ved at afvise en tillidsrepræsentant som egnet kandidat til uddannelse om paramediciner, dels ved at kritisere tillidsrepræsentantens samarbejdsform.

Den 14. april 2008 kl. 14.30 S2006.003

Finansministeriet mod Statsansattes Kartel på egne vegne og for Dansk Jernbaneforbund.

Sagen drejer sig om en kollektiv arbejdsnedlæggelse den 16. december 2005 blandt togførere og togbetjente ved DSB Produktion, Togpersonalet.

Den 22. april 2008 kl. 14.30 A2007.696

DA for Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Fonden DBK mod LO for 3F.

Sagen drejer sig om, at et fagforbund ikke lovligt kan etablere konflikt over for en arbejdsgiver med henblik på at opnå overenskomst for et arbejdsområde, der allerede er dække af en overenskomst med et andet forbund, når de konkurrerende organisationer begge er medlemmer af LO. Det pågældende arbejde er allerede dækket af en overenskomst mellem Dansk Erhverv og HK Handel/HK Privat.

Den 3. juni 2008 A2007.180

LO for 3F mod DA for Dansk Byggeri for Composit Danmark A/S.

Sagen drejer sig om, hvorvidt den indklagede virksomhed lagde indirekte hindringer for, at de udenlandske medarbejdere blev medlemmer af en dansk overenskomstbærende organisation ved at forlange at medarbejderne blev medlemmer af IG-Bau og direkte hindringer ved at forbyde dem at blive medlemmer af 3F, hvilket er et brud på Hovedaftalens § 1.

Den 16. juni 2008 kl. 9 S2007.003

Centralorganisationernes Fællesudvalg for Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Overenskomstansattes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation mod Personalestyrelsen.

Sagen drejer sig om fortolkning af ”tjenesterejseaftalen”

NY REGLER

Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Loven, hvis forarbejder senest blev omtalt i Nyt om kollektiv arbejdsrets januarnummer er nu vedtaget og bekendtgjort som nr. 106 af 26. februar 2008. Loven og links til forarbejderne samt Arbejdsrettens reviderede retningslinier for sagsbehandlingen kan ses på www.arbejdsretten.dk .

Samme sted omtales udpegningsproceduren for opmænd til faglige voldgiftsretter samt den fremtidige ordning for offentliggørelse af voldgiftskendelser mv.

Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark har vedtaget ny regler for behandling af faglig strid, der ligesom den ny arbejdsretslov trådte i kraft den 1. marts 2008. Denne såkaldte 2006-norm og forarbejderne hertil kan også ses på hjemmesiden.

Andre

Forslagene ændring af loven om europæiske samarbejdsudvalg og Arbejdsmarkedets Tillægspension, der var omtalt i januarnummeret, samt en lov om ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven og loven om fleksydelsesordningen (justering af fortrydelsesordningerne) er ligeledes vedtaget.

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS LOVFORSLAG

Udstationering af lønmodtagere

Forslaget til lov om ændring af udstationeringsloven har til formål at fastsætte regler om registrering af udenlandske tjenesteydere, som udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Registret skal sikre myndighederne et bedre datagrundlag, så de kan føre et mere effektivt og målrettet tilsyn med udenlandske virksomheder og deres ansatte. Registeret vil desuden kunne give arbejdsmarkedets parter bedre overblik over udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere i Danmark. Lovforslaget er en udmøntning af en del af den politiske aftale af 29. juni 2007 mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked (revisionen af østaftalen).

Lovforslaget 70 (2007-08, 2. samling) kan findes på www.folketinget ved kvik opslag og den reviderede østaftale findes på www.bm.dk/sw691.asp.

Jobklausuler

Forslaget til en lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler har som hovedformålet at begrænse anvendelsen af sådanne og skal herunder hindre, at brugen af jobklausuler bliver et gratis og attraktivt alternativ til reglerne om konkurrence- og kundeklausuler i funktionærloven. Loven vil i givet fald indebære, at jobklausuler som udgangspunkt kun kan gøres gældende, hvis arbejdsgiveren har indgået en særskilt skriftlig aftale med den berørte lønmodtager, der indeholder oplysninger om, hvorledes lønmodtagerens jobmuligheder begrænses som følge af kausulen, og om lønmodtagerens ret til kompensation. Det foreslås, at arbejdsmarkedets parter kan fravige loven ved kollektiv overenskomst samt at loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Lovforslaget 81 (2007-08, 2. samling) kan findes på www.folketinget  ved kvik opslag. Der henvises i øvrigt til omtalen af den tidligere behandling af problemstillingen i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets juninummer 2007 med udgangspunkt i en rapport fra et udvalg om brugen af hemmelige klausuler mv., der begrænser lønmodtagermobiliteten på arbejdsmarkedet (kan ses på www.bm.dk/sw19486.asp ) samt Arbejdsrettens dom af 7. september 2007 (A 2005.721) der er refereret i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets oktobernummer 2007 (kan ses på www.arbejdsretten.dk).

Omhandler dels fusion efter SE-reglerne (etablering af europæisk aktieselskab) og dels fusion mellem aktie eller anpartsselskaber i forskellige lande efter de ny regler om grænseoverskridende fusion på grundlag af CBM-direktivet med gennemgang af bestemmelserne om medarbejderrepræsentationens indflydelse.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007

168 sider. 325 kr.

Vejledninger

Jørgen Rønnow Bruun og Preben Foldberg (redaktører):

Håndbog om lønmodtagernes rettigheder og muligheder ved virksomhedslukninger og virksomhedssalg

2. udgave af en praktisk vejledning til den enkelte tillidsrepræsentant, når der opstår situationer på en virksomhed såsom udflytning af produktionen, større strukturomlægninger eller egentlige virksomhedslukninger med gennemgang af bl.a. reglerne om inddragelse af medarbejderne i beslutningsprocessen og arbejdsretlige rettigheder.

Landsorganisationen i Danmark 2008

116 sider

Lise E. Bardenfleth:

Kort om job, graviditet og barsel

16. udgave af pjecen, som indeholder en kort og overskuelig gennemgang af de centrale regler med de ny bestemmelser, der blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2007 indarbejdet.

DA Forlag 2008

47 sider. 120 kr. + moms

Artikler

Jonas Christoffersen:

Indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse

Konkluderer, at en ordlydsfortolkning af forbuddet i loven om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og i ligestillingsloven fører til en meget snæver og vanskeligt afgrænselig retsbeskyttelse, og foreslår i lyset af lovenes forarbejder en bredere fortolkning.

Ugeskrift for Retsvæsen 2008 B side 17

Regelsamling

Ole Hasselbalch:

Arbejdsmarkedets regler 2008

Bogen indeholder de vigtigste nationale og internationale arbejds- og ansættelsesretlige love, regler og overenskomster, med alle lovændringer til og med 1. december 2007 indarbejdet og ny love, der endnu ikke er trådt i kraft, medtaget i notatform.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008

501 side. 410 kr.