 |
|
|
NYT om Kollektiv Arbejdsret - Maj 2008
Afgørelsernes fulde tekst kan ses på www.arbejdsretten.dk
DOMME
Arbejdsrettens dom af 13. marts 2008 (A2007.639-41) uden faglige dommere LO for Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund mod Frisør Hos Peter (Holmegaard, Nykøbing F, Næstved, Ringsted, Slagelse, Korsør, Odense C og NØ samt Svendborg), Stender (Greve, Glostrup, Nivå, Hillerød, Strøget (København K) og Herlev) samt Stender I, II, III og IIII ApS (Værløse) og Kjær Gruppen (Fredericia), Herning, Silkeborg, Holstebro, Viborg Vejle, Fredericia, Bjerringbro, Horsens, Vestcenter (Fredericia) Esbjerg, Varde og Bredgade (Herning), alle ApS
Virksomheder, der ved organisationsfjendtlige handlinger havde reduceret antallet af organiserede medarbejdere væsentligt, kunne ikke lovligt iværksætte frigørelseskonflikt En række frisørvirksomheder, der efter udmeldelse af Frisørmesterforeningen i slutningen af april 2007 havde opsagt overenskomsten med Frisør- og Kosmetikerforbundet til bortfald med udgangen af juli, fremsendte i begyndelsen af denne måned 1. varsel om frigørelseslockout over for medlemmer af forbundet, der var ansat den 1. august. Forbundet protesterede med henvisning til, at virksomhederne siden udmeldelsen af Frisørmesterforeningen havde arbejdet målrettet på at få de ansatte til at melde sig ud af forbundet; og ved en dom af 12. februar 2008 (A2006.737, 979-80 og 2007.611) i en særlig sag om denne påståede organisationsfjendtlig adfærd pålagde Arbejdsretten de enkelte virksomheder bod på mellem 10.000 og 250.000 kr. I sagerne om fri-gørelseskonflikten lagde retten til grund, at antallet af medlemmer af Frisør- og Kosmetiker-forbundet ansat i virksomhederne i perioden var faldet meget væsentligt som en konsekvens af udmeldelser, der i vidt omfang måtte anses for forårsaget af den konstaterede overenskomsts-tridige adfærd. Forbundets konfliktposition ved iværksættelsen af lockout blevet afgørende svækket, og DA/LO hovedaftalens § 7, stk. 2, må efter sit formål forstås således, at en overens-komstpart ikke skal kunne frigøre sig fra overenskomsten uden at iværksætte en konflikt med alle dens risici og følger. Dette antages bl.a. at indebære, at en virksomhed, der som led i for-beredelsen af en frigørende konflikt har forbedret sin egen konfliktposition ved overenskomst-stridigt at påvirke de ansatte til at melde sig ud af det fagforbund, der er den modstående over-enskomstpart, og derfor uretmæssigt og afgørende har svækket forbundets konfliktposition, ikke bør have adgang til at etablere frigørende konflikt, før der er givet forbundet mulighed for og passende tid til at genoprette sin position. Lockoutvarslerne var herefter ulovlige og genopret-ningsperioden fandtes passende at kunne sættes til et år regnet fra dommens afsigelse, således at frigørelseskonflikt tidligst vil kunne iværksættes med sædvanligt overenskomstmæssigt varsel regnet fra dette tidspunkt.
Den 2. april 2008 (A 2007.297-99) Kommunernes Landsforening for Frederiksberg, Albertslund og Hillerød kommuner mod Lærernes Centralorganisation for Danmarks Lærerforening for Frederiksberg Kommunelærer-forening på egne vegne og for et antal medlemmer denne og i øvrigt for et antal medlemmer
Bod til lærere og organisationsbod for vægring mod udarbejdelse elevplaner Efter en ændring af folkeskoleloven, der indebar, at alle elever skal have en skriftlig plan ud-arbejdet efter retningslinier fastsat af Undervisningsministeriet, drøftede KL og Danmarks Læ-rerforening implementeringen i parternes overenskomst med tilhørende arbejdstidsaftale og blev i januar 2007 enige om, at udarbejdelsen af elevplanerne var en obligatorisk opgave, som skulle indpasses inden for parternes aftalegrundlag. I begyndelsen af marts indrykkede Frederiksberg Kommunelærerforening imidlertid bl.a. annoncer i et dagblad og lokalaviser med krav om beta-ling for arbejdet med elevplanerne. Afsnittet om elevplaner i formandens skriftlige beretning til kommunelærerforeningens generalforsamling den 13. marts mundede endvidere ud i et krav om betaling; og på et tidspunkt forlod formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer mødet, med henblik på at resten kunne drøfte forskellige reaktionsmuligheder. En stor del af lærerne på Fre-deriksberg tilkendegav herefter over for myndigheder og elevernes forældre, at de ikke ville ud-arbejde planerne, før kommunen afsatte de nødvendige ressourcer. Under et fællesmøde den 26. marts erkendte lønmodtagerorganisationerne, at vægringen mod at udarbejde planerne var over-enskomststridig, og efter mødet gav Danmarks Lærerforening kommunelærerforeningen pålæg om at meddele medlemmerne, at de havde pligt til at udarbejde planerne. Det skete den følgende dag, men samtidig indkaldte foreningens bestyrelse til et medlemsmøde om elevplaner, der blev afholdt den 28. marts. Her forlod formanden og bestyrelsen igen på et tidspunkt lokalet, hvor-efter de tilbageblevne medlemmer vedtog en erklæring om, at man fortsat afventede et udspil fra kommunalbestyrelsen. Tilsvarende tilkendegav en række lærere i Hillerød og Albertslund kom-muner, at de ville sætte arbejdet med elevplanerne i bero, indtil de fik tiden til at udarbejde dem, og der blev i den anledning afholdt fællesmøder den 3. og 12. april. Vægringen fortsatte imidler-tid, dog således at lærererne i Hillerød efter et møde den 18. april vedtog at påbegynde udarbej-delsen af planerne. Under et møde i Arbejdsretten den 19. april erklærede lønmodtagerorga-nisationerne, at de ville gentage deres pålæg til medlemmerne om at ophøre med vægringen, hvilket retsformanden tilsluttede sig; og den følgende dag besluttede de resterende lærere, at de også ville udarbejde elevplanerne. Med bemærkning, at det var uden betydning for vurderingen af, om der forelå overenskomstbrud, at kommunerne ikke havde fastsat en bestemt frist for udar-bejdelse af elevplanerne, fastslog Arbejdsretten, at lærerne i de 3 kommuner havde pådraget sig bodsansvar ved de overenskomststridige arbejdsvægringer. Den form for vægring, lærerne havde deltaget i, kunne i bodsmæssig henseende ikke uden videre sidestilles med sædvanlig arbejds-vægring eller overarbejdsvægring. Efter karakteren af vægringen og forløbet af konflikten fast-satte retten herefter den bod, hver af de deltagende lærere skulle betale, til 1.000 kr. Indholdet af Frederiksberg Kommunelærerforenings annoncer i pressen og den kampagne, der i øvrigt var iværksat, samt punktet om elevplaner i formandens skriftlige generalforsamlingsberetning havde til formål at formå kommunen til at betale lærerne for udførelsen af en opgave, som de ikke hav-de et overenskomstmæssigt krav på at få betaling for. Det var endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at kommunelærerforeningens ledelse ved at forlade mødet under generalforsamlingen, hvis afholdelse den selv var ansvarlig for, forsøgte at fraskrive sig ansvaret for den beslutning, de tilbageblevne medlemmer traf. Uanset at foreningens ledelse både ved meddelelsen af 27. marts 2007 og på medlemsmødet den 28. marts 2007, hvis afholdelse man ligeledes var ansvarlig for, tilkendegav over for medlemmerne, at arbejdsvægringen var overenskomststridig, valgte ledel-sen også at forlade også dette møde, selvom det på baggrund af hele forløbet måtte forventes, at lærerne ville træffe en beslutning i retning af den, som blev truffet. På den baggrund fandt Ar-bejdsretten, at kommunelærerforeningen ved illoyal adfærd over for kommunen havde medvirket til, at lærerne indledte og opretholdt arbejdsvægringen, og pålagde den en bod på 150.000 kro-ner.
Den 10. april 2008 (A 2005.364) udvidet formandskab DA for DI for Metropak A/S mod LO for 3F for et antal medlemmer
Ikke krav på bodsrabat mod forlig ved overarbejdsvægring i mangel af konkret eller generel aftale mellem organisationerne På grund af arbejdsnedlæggelse blandt trykkerne i en virksomhed var produktionen blevet for-sinket, og virksomheden varslede overarbejde for medlemmer af 3F den 8-9. maj 2005 med henblik på at indhente den forsømte tid. De pågældende, der ikke havde deltaget i arbejdsned-læggelsen, fik den opfattelse, at virksomheden krævede, at de skulle arbejde uden overtidsbeta-ling, og vægrede sig ved at udføre overarbejdet. Den 9. maj blev der afholdt fællesmøde, og lønmodtagersiden erkendte, at vægringen havde været overenskomststridig og gav de pågælden-de pålæg om at udføre overarbejdet. Vægringen fortsatte imidlertid, og sagen blev behandlet i Arbejdsretten den 12. maj, hvor pålægget blev gentaget. Ikke desto mindre fortsatte vægringen, således at der ikke blev udført overarbejde, som virksomheden varslede 3 gange senere i måne-dens løb. Under de efterfølgende forhandlinger var der enighed om, at overarbejdsvægringerne ikke havde haft karakter af vægring mod at indhente forsømt tid, og at medlemmerne af 3F hav-de krav på overtidsbetalingen for det varslede arbejde. Arbejdsgiversiden kunne imidlertid ikke gå ind på lønmodtagersidens krav om, at bodsspørgsmålet skulle forliges mod ydelse af rabat. Arbejdsretten udtalte, at dette er et aftalespørgsmål og må afgøres ud fra de enkelte situationer og på grundlag af en eventuel almindelig aftale herom mellem arbejdsgiver- og lønmodtageror-ganisationerne. Retten kunne derfor ikke følge lønmodtagersidens synspunkt, men fandt dog anledning til at bemærke, at det forekommer hensigtsmæssigt, at organisationerne drøfter og eventuelt når til, at der, på samme måde som tilfældet er ved fastsættelse af timeboden for over-enskomststridige arbejdsnedlæggelser, i almindelighed skal ydes forligsrabat i disse sager og i givet fald med hvilken størrelse. Arbejdsretten fandt endvidere, at fastsættelsen af boden for overenskomststridige overarbejdsvægringer bør følge samme principper som ved fastsættelse af boden for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, således at der i almindelighed ikke skal betales bod, hvis en overarbejdsvægring ophører efter pålæg på fællesmøde, og at boden skær-pes, når lønmodtagerne sidder et pålæg i retten overhørig. Selvom den måde, virksomheden havde varslet overarbejdet på, var mindre hensigtsmæssig, havde der været god tid til under en drøftelse med virksomhedens ledelse at få afklaret den mulige misforståelse, og Arbejdsretten fandt derfor ikke, at der forelå formildende omstændigheder, og fastsatte i overensstemmelse med praksis, boden for deltagelsen i overarbejdsvægringerne indtil mødet i Arbejdsretten den 12. maj 2005 til 100 kr. pr. gang og herefter til 150 kr. pr. gang.
Den 16. april 2008 (A2007.999) LO for 3F mod DA for HTS for Falck Danmark A/S
Kritik af tillidsrepræsentant og afslag på videreuddannelse ikke brud på hovedaftalens §§ 1 og 9, stk. 2 En medarbejder, der havde fungeret som tillidsrepræsentant i 11 år, søgte om optagelse på et in-ternt efteruddannelsesforløb. Efteruddannelsen var en forudsætning for at bestride en ny type stilling i virksomheden. Medarbejderen blev forhåndsafvist fra optagelse på uddannelsen og fik således ikke adgang til at gennemgå forskellige tests mv. i en udvælgelsesprocedure. Afvisnin-gen blev begrundet med, at medarbejderen ikke havde den rette personlige profil. Omtrent sam-tidig modtog medarbejderen et brev, hvori ledelsen udtrykte kritik af ham. Det blev gjort gæl-dende, at arbejdsgiveren havde begået brud på hovedaftalens §§ 1 og 9 samt gældende tillidsre-præsentantregler. Arbejdsretten udtalte, at brevet alene vedrørte medarbejderens virke som til-lidsrepræsentant og var foranlediget af den pågældende leders forestående overtagelse af jobbet. Det måtte ses som et oplæg til drøftelse af det fremtidige samarbejde mellem lederen og tillidsre-præsentanten. Arbejdsretten udtalte videre, at bevisførelsen ikke gav grundlag for at tilsidesætte ledelsens skøn om, at medarbejderen ikke opfyldte de personlige kvalifikationer, som den nye stilling krævede. Der var ikke grundlag for at antage, at forhåndsafvisningen var begrundet i medarbejderens varetagelse af hvervet som tillidsrepræsentant. Arbejdsgiveren havde dermed ikke begået overenskomstbrud og frifandtes for en påstand om bod.
Den 30. april 2008 (A2008.132) udvidet formandskab uden faglige dommere LO for Malerforbundet mod Gal-Met S.C., Polen
Krav over for medarbejdere om tilbagebetaling af beløb, som arbejdsgiver under fagretlig behandling var blevet pålagt at betale, var et klart og groft overenskomstbrud En polsk virksomhed, der indtil september 2007 var medlem af Dansk Byggeri og dermed bun-det af arbejdsgiverforeningens overenskomst med Malerforbundet, blev ved forlig indgået mellem Malerforbundet og Dansk Byggeri på et mæglingsmøde i maj og et timandsmøde i august 2007 pålagt at efterbetale løn m.v. på 86.000 kr. samt knap 109.000 og 28.000 kr. ved-rørende 3 polske ansatte, der havde arbejde for virksomheden i Danmark. Beløbene blev betalt til Malerforbundet, men efterfølgende anlagde virksomheden sag i Polen mod den første medarbej-der under anbringende af, at betalingen stred med parternes retsstilling, og krævede udenretligt gennem sin polske advokatforbindelse, at de to andre tilbagebetalte de beløb, der vedrørte dem. Den første blev som udebleven dømt til, inklusive omkostninger, at betale godt 100.000 kr., men der var efter det foreliggende ikke taget skridt til at søge afgørelsen tvangsfuldbyrdet. Spørgsmå-let, om den polske virksomheds adfærd var et brud på overenskomsten, blev indbragt for Ar-bejdsretten, der fremhævede, at det er en grundsætning i dansk kollektiv arbejdsret, at medlem-skab af en faglig organisation indebærer, at denne kan handle på medlemmets vegne for så vidt angår krav, der baseres på en overenskomst, som organisationen har indgået, og medlemmet er omfattet af. Den faglige organisation er således i kraft af medlemskabet berettiget til på medlem-mets vegne at indgå forlig vedrørende dettes rettigheder og forpligtelser ifølge overenskomsten; og finder medlemmet, at organisationen har handlet til skade for det, må det eventuelt rejse erstatningskrav mod denne. Det blev ikke gjort gældende, og der var heller intet grundlag for at antage, at de beslutninger, der blev truffet på mæglings- og timandsmøderne ikke var retsgyl-dige; og retten fandt, at det forhold, at en virksomhed rejser krav mod en ansat om tilbagebeta-ling af et beløb, som virksomheden er blevet pålagt at betale ved en afgørelse truffet under fag-retlig behandling i overensstemmelse med de herom gældende regler, og således søger at und-drage sig de økonomiske følger heraf, udgør et klart og groft brud på overenskomsten. Det må anses for en skærpende omstændighed, hvis virksomheden følger tilbagebetalingskravet op ved at anlægge sag og opnå dom for kravet, uanset lovgivningen i det land, hvor retsforfølgelsen sker, ligesom det må anses for en yderligere skærpende omstændighed, hvis virksomheden skulle tage skridt til at foretage inddrivelse af tilbagebetalingskravet på grundlag af en retsafgørelse samt et selvstændigt og særligt alvorligt overenskomstbrud, hvis virksomheden faktisk opnår hel eller dels tilbagebetaling. Boden blev herefter fastsat til 250.000 kr.
Den 6. maj 2008 (A2007.648) LO for Dansk Funktionærforbund mod DA for HTS/Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Group 4 Securitas A/S
Udtalelser fremsat af en administrerende direktør for en virksomhed og formand for en arbejdsgiverforening udgjorde et overenskomstbrud, som virksomheden og arbejdsgive-rforeningen var ansvarlige for En person, der var administrerende direktør for Group 4 Securitas A/S og formand for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening, fremsatte på et tidspunkt, hvor der pågik overenskomst-forhandlinger og afstemning om et mæglingsforslag, nogle udtalelser om Vagt- og Sikkerheds-funktionærernes Landssammenslutnings adfærd under overenskomstforhandlingerne. Udtalelserne blev fremsat i virksomhedens interne nyhedsbrev og tillige formidlet til personer ansat i andre virksomheder i branchen. Sagen angik, om de pågældende udtalelser var overens-komststridige og bodspådragende for Group 4 Securitas A/S og Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening. Arbejdsretten udtalte, at udtalelserne måtte anses for et forsøg på at undergrave modpartens forhandleres autoritet, og at der dermed var tale om en organisations-fjendtlig handling i strid med hovedaftalen. Efter bevisførelsen lagdes det til grund, at udtalelser-ne var fremsat både som administrerende direktør i Group 4 Securitas A/S og formand for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening, og både virksomheden og arbejdsgiverforeningen var derfor ansvarlige for overenskomstbruddet. Der blev udmålt en bod på 50.000 kr. til virksomhe-den og 100.000 kr. til arbejdsgiverforeningen.
Den 8. maj 2008 (A2006.456) Finanssektorens Arbejdsgiverforening for TrygFonden mod LO for 3F med FTF for Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening som biintervenient til støtte for klager
Varsel fra 3F om konflikt til støtte for krav om overenskomst for kystlivreddere lovligt TrygFonden er en non-kommerciel del af det finansielle holdingselskab Tryg i Danmark smba, som bl.a. ejer aktiemajoriteten i forsikringskoncernen Tryg Vesta. Siden 1998 har fonden haft et samarbejde med Danmarks Svømmeunion om tilvejebringelse af fuldt udstyrede og bemandede livreddertårne ved udvalgte danske strande i sommermånederne. Oprindeligt blev kystlivred-derne, der typisk er studerende, honoreret via skattefri diæter, men da der opstod tvivl holdbar-heden af denne ordning, blev de fra sommeren 2006 ansat med en løn svarende til 150 kr. i timen med bemærkning, at der ikke gjaldt nogen kollektiv overenskomst. Umiddelbart før var Tryg i Danmark blevet optaget i Finanssektorens Arbejdsgiverforening og dermed omfattet af fælles-overenskomsten med Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening og de to organisationers hovedaftale. Omtrent samtidig fremsatte 3F krav om overenskomst for kystlivredderne. I den forbindelse protesterede arbejdsgiverforeningen og forsikringsfunktionærerne med henvisning til, at førstnævnte og dens medlemmer ifølge deres hovedaftale ikke kunne indgå overenskomst med andre end forsikringsfunktionærerne, og at kystlivredderne allerede var omfattet af et pro-tokollat mellem de to organisationer for midlertidigt beskæftigede service/teknikere. 3F fastholdt imidlertid sit krav og varslede blokade/strejke; og sagen blev indbragt for Arbejdsretten med påstand om, at den varslede konflikt var ulovlig. Retten fremhævede, at det er en almindelig arbejdsretlig grundsætning, at en fagforenings adgang til at anvende kollektive kampskridt med henblik på at opnå overenskomst alene er betinget af en faglig interesse, der har en passende styrke og aktualitet; og da 3F ikke er medlem af samme hovedorganisation som forsikringsfunk-tionærerne, var det ikke afgørende, om kystlivredderne måtte være dækket af en overenskomst med sidstnævnte, da kravet om overenskomstdækning blev rejst. Arbejdsretten fandt, at arbejdet som kystlivredder hovedsagelig består i livredderarbejde, hvilket må anses for et centralt fagligt interesseområde for 3F, som overenskomstdækker ca. 7.000 livreddere på landsbasis, herunder livreddere med særlige uddannelsesmæssige kompetencer. 3F havde derfor en faglig interesse af passende styrke og aktualitet i at opnå overenskomst med TrygFonden for kystlivreddere. Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening kunne ikke indgå aftale med bindende virkning for 3F, og bestemmelsen om organisationseksklusivitet i de to organisationers hovedaftale kunne derfor heller ikke afskære 3F fra at opnå overenskomst. Tilsvarende kunne arbejdsgiverforeningen ikke støttes sig til indholdet af en samarbejdsaftale mellem LO og FTF om afgrænsning af disse organisationers områder, bl.a. fordi aftalen er be-grænset til at omfatte tjenestemænd, funktionærer og lignende. Den varslede blokade/strejke var således ikke ulovlig.
DE ALMINDELIGE DOMSTOLE
Østre Landsrets dom af 14. september 2007 (2. afd. B-959-06) Foreningen af Speciallæger som mandatar for et medlem mod Region X (tidligere Y Amt) Stillingstilbud til overlæge, hvis hidtidige stilling var nedlagt, kunne ikke anses for passende Efter et mangeårigt uddannelsesforløb, der omfattede specialisering inden for karkirurgi, tiltrådte en læge i 1994 en stilling som overlæge på kirurgisk afdeling på et sygehus, først som vikar for en overlæge og derefter fra juni som sideordnet overlæge. Med virkning fra september 2005 blev de karkirurgiske opgaver i amtet imidlertid omlagt, så den omhandlede kirurgi skulle varetages af et sygehus i et andet amt. Amtet kunne herefter ikke tilbyde overlægen andre kirurgiske opga-ver, men tilbød ham i stedet en stilling som overlæge med diagnoseregistrering og tværgående sagsbehandling af udelukkende administrativ karakter 3-4 dage ugentligt samt tjeneste på en klinik for smertebehandling af uhelbredelige kræftpatienter 1-2 dage ugentligt. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at den stilling, overlægen havde bestridt siden 1994, måtte anses for nedlagt, og at den stilling, amtet tilbød ham i stedet ikke var passende i forhold til hans uddan-nelse og erfaring som overlæge på karkirurgisk afsnit. Den omstændighed, at en tilfredsstillende varetagelse af den tilbudte stilling til dels måtte forudsætte visse overlægekvalifikationer, kunne ikke føre til noget andet resultat. Overlægen var derfor ikke forpligtet til at tiltræde den tilbudte stilling og havde ret til rådighedsløn i overensstemmelse med det amtskommunale tjeneste-mandsregulativ.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 739
Østre Landsrets ankedom af 6. november 2007 (13. afd. B-2724-06) 3F som mandatar for 4 medlemmer mod Lønmodtagernes Garantifond Lønkrav var ikke søgt gennemført uden ugrundet ophold 4 tidligere elever i en restaurationsvirksomhed, der var taget under konkursbehandling i novem-ber 2005, rejste efter ansættelsesforholdenes ophør krav om efterbetaling for overarbejde udført i perioden fra slutningen af 2002 til den 15. august 2004. Kravene blev for de tres vedkommende fremsat i forbindelse med begæring fra det daværende RBF til HORESTA-A om et mæglings-møde, der blev afholdt den 21. september 2004, og for den fjerdes i forbindelse med begæring om forligsmøde i Det Faglige Udvalg for Gastronomiuddannelsen, der blev afholdt den 10. fe-bruar 2005. Sagerne blev efterfølgende indbragt for Tvistighedsnævnet, som ved kendelser af 22. februar 2006 tog efterbetalingskravene til følge. Kravene blev også anmeldt i konkursboet og til Lønmodtagernes Garantifond, som afviste dem med henvisning til henholdsvis konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5 (fortrinsret for krav på løn mv. forfaldet længere tilbage end 6 måneder før frist-dagen, under forudsætning af, at de er søgt gennemført uden ugrundet ophold), og LG-lovens § 2 (garantien forudsætter, at kravene er omfattet af konkurslovens § 95). Landsretten fremhævede, at den førstnævnte bestemmelse ifølge betænkning nr. 606/1971 om konkurs og tvangsakkord side 189 f. er en snævert begrænset undtagelse, som er begrundet i, at en ansat ikke bør stå uden de nødvendige midler lige efter en konkurs, samt at det yderligere fremgår af Folketingstidende 1968-69, tillæg B, sp. 2579, at der bør udvises tilbageholdenhed med at indrømme privilegium efter bestemmelsen, da der i modsat fald vil være risiko for, at den tidsmæssige begrænsning af privilegiet bliver illusorisk. På den baggrund fandt landsretten ikke, at sagerne var søgt gennem-ført uden ugrundet ophold, og frifandt LG.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 528
Vestre Landsrets ankedom af 13. november 2007 (3. afd. B-2637-06) V mod 3F som mandatar for et medlem Virksomhed erstatningsansvarlig for uheld under teambuildingkursus En virksomhed holdt via et AMU-center teambuildingkursus for medarbejdere med henblik på forbedring af samarbejdsforholdene. I kurset indgik opførelse af en platform bestående af rafter. Da en af disse knækkede, faldt en medarbejder ned, og pådrog sig 15 % mén og 60 % erhvervs-evnetab. Virksomheden afviste at betale erstatning, bl.a. under henvisning til, at AMU-centret havde været selvstændig arrangør af kurset. Virksomheden blev imidlertid dømt, idet både by- og landsretten lagde til grund, at der havde været tale om utilstrækkelig instruktion og kontrol af rafterne fra AMU-centrets side, samt at virksomheden var ansvarlig herfor, da kurset blev ar-rangeret på dens initiativ og i dens interesse samt gennemført under tilstedeværelse af dens uddannelsesmedarbejdere. Kurset fandtes derfor at have en sådan tilknytning til deltagernes ansættelsesforhold, at virksomheden burde bære ansvaret for arrangørens fejl.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 589
Vestre Landsrets ankedom af 30. november 2007 (9. afd. B-2435-06) S mod V Konventionalbod ikke ophørt som følge af for sen betaling af engangsbeløb, men nedsat Få dage efter sin fratræden, kontaktede en salgskonsulent en konkurrerende virksomhed, som han blev ansat i 8 måneder senere. Da den pågældende havde aftalt en konkurrenceklausul på et år med sin tidligere virksomhed, krævede denne en konventionalbod på 250.000 kr. Salgskon-sulenten nægtede at betale, i første række med henvisning til, at aftalen var ugyldig, fordi han ikke havde haft en særlig betroet stilling, dernæst at den var bortfaldet, fordi et kompensations-beløbet, der forfaldt ved hans fratræden, blev betalt for sent, og endelig, at boden i hvert fald burde nedsættes i medfør af aftalelovens § 38, stk. 1, jf. § 36. Salgskonsulenten fandtes at have haft en særlig betroet stilling, og den omstændighed, at kompensationsbeløbet var betalt 2 dage for sent, medførte ikke, at aftalen kunne anses for ophørt. Derimod blev konventionalboden af landsretten nedsat til 70.000 kr., fordi salgskonsulenten først blev ansat i den anden virksomhed efter 8 måneder og derfor ikke havde haft kundekontakt i med mellemliggende periode.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 611
Sø- og Handelssrettens dom af 6. december 2007 (F-60-06) med sagkyndige dommere HK som mandatar for et medlem mod Materialisten Amagertorv ApS Tortgodtgørelse for uberettiget tv-overvågning af ansat, selvom der allerede var pålagt bod En arbejdsgiver, der havde etableret tv-overvågning i et butikslokale med det formål at forhindre tyveri m.v., benyttede en dag udstyret til fra sin bopæl i mellem en halv time og tre kvarter at overvåge en medarbejder, der tidligere havde fået påtale for at sminke sig i butikslokalet. Etab-leringen af systemet var lovlig efter loven om tv-overvågning, men den konkrete anvendelse var, som fastslået i Arbejdsrettens dom af 29. marts 2007 (A2006.343, refereret i Nyt om kollektiv arbejdsret januar 2008), i strid med aftalen mellem LO og DA om kontrolforanstaltninger. Overvågningen medførte endvidere, at der blev indsamlet oplysninger (billeder) af medarbejde-ren til et andet formål, end der måtte antages at have været hende bekendt, og den var således også i strid med persondatalovens § 5, stk. 1 og 2, om god databehandlingsskik samt om, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål. Der forelå derfor en retsstridig handling, som medførte, at der skulle betales godtgørelse for tort efter erstatnings-ansvarslovens § 26. Det forhold, at Arbejdsretten havde pålagt en bod på 50.000 kr. for overtræ-delse af aftalen om kontrolforanstaltninger, medførte ikke, at der skulle ske frifindelse: Parterne i sagen var ikke identiske med parterne i Arbejdsrettens sag (LO for HK/Handel mod DA for HTS Handel, Transport og Service for Matas, Amagertorv), og kravet i den byggede på et andet retsgrundlag, end tilfældet var i Arbejdsrettens sag. Der var endvidere hverken i forbindelsen med behandlingen i Arbejdsretten eller i Afskedigelsesnævnet (hvor arbejdsgiveren i henhold til DA/LO hovedaftalens § 4, stk. 3, var blevet pålagt at betale en godtgørelse på 15.000 kr. for usaglig afskedigelse) taget forbehold eller indgået aftaler, der kunne medføre, at medarbejderen var afskåret fra at rejse krav om godtgørelse for tort efter erstatningsansvarsloven; og hun blev herefter tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 727 og kan ses på http://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/F006006.pdf
Østre Landsrets ankedom af 14. december 2007 (15. afd. B-494-07) Finansforbundet som mandatar for et medlem mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for Svenska Handelsbanken AB Funktionær havde krav på bonus efter fratræden Funktionærens ansættelseskontrakt indeholdt ikke bestemmelser om bonus, men det fremgik, at han havde krav på ferie og ferietillæg efter gældende regler i lov og overenskomst. Under sin ansættelse havde han dog næsten hvert år fået udbetalt betydelige bonusbeløb, og den 24. januar 2006 tilkendegav banken efter et oplæg fra funktionæren om afdelingens indtjening i 2005, at han ville få udbetalt en bonus på 3 mio. kr. Da funktionæren den 30. januar opsagde sin stilling, fritstillede banken ham og meddelte, at halvdelen af beløbet, der var udtryk for fastholdelses-betaling, ville fragå. Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at det havde været en af-gørende forudsætning for bankens tilsagn om bonus, at funktionæren i hvert fald blev i virksom-heden en væsentlig del af 2006. Dette havde funktionæren dog ikke på noget tidspunkt udtrykke-ligt fået at vide, og retten anså det efter omstændighederne for overvejende betænkeligt at fastslå, at han på det tidspunkt, hvor han fik tilsagnet om bonus indså eller burde havde indset, at det var en afgørende forudsætning, at det var en afgørende forudsætning, at han blev i banken. Banken skulle derfor efterbetale 1,5 mio. kr. med tillæg af feriegodtgørelse samt i henhold til funktionær-lovens § 17a, stk.1, en forholdsmæssig beregnet bonus for 2006 på 200.000 kr.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 795
Vestre Landsrets ankedom af 20. december 2007 (6. afd. B-0100-07) Kristelig Fagforening som for en tidligere handicaphjælper mod den handicappede Handicappet, som selv ansat hjælper, sidestillet med almindelig arbejdsgiver En handicappet med behov for konstant hjælp havde i efteråret 2004 ansat en personlig hjælper med tilskud efter serviceloven. I foråret 2005 sygemeldte hjælperen sig på grund af sygdom un-der graviditet med forventet fødsel i august og tilkendegav, at fraværet ville vare til udløbet af barselsorloven. I november opsagde den handicappede hjælperen med henvisning til, at han havde ansat en ny hjælper, da den oprindelige havde givet udtryk for, at hun ville begynde på en uddannelse efter orlovsperioden. Dette bestred hjælperen og krævede godtgørelse efter ligebe-handlingslovens § 16, stk. 2, jf. § 9. Med henvisning til, at socialministeren i besvarelse af et spørgsmål fra et folketingsmedlem havde udtalt, der hverken i serviceloven eller i øvrigt var holdepunkter for, at en handicappet, der selv antager hjælpere og er ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse, ikke er at betragte på linie med arbejdsgivere i almindelighed, samt til ordlyden af og formålet med ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, fandt landsretten ikke grundlag for at betragte A som andet end en sædvanlig arbejdsgiver. Da afskedigelsen var sket under hjælperens barselsorlov, påhvilede det derfor den handicappede at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet heri, og dette fandtes han efter en samlet vurdering ikke at have gjort. Han havde derfor handlet i strid med ligebehandlingsloven og skulle betale godtgørelse. Den omstæn-dighed, at der er tale om et ansættelsesforhold af særegen karakter, og det forhold, at den han-dicappede personligt skulle udrede godtgørelsen, kunne ikke føre til noget andet resultat, og godtgørelsen blev, navnlig under hensyn til ansættelsesforholdets forholdsvis korte varighed, fastsat til godt 125.000 kr. svarende til 6 måneders løn.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 844
Vestre Landsrets ankedom af 9. januar 2008 (3. afd. B-0256-07) Sammenslutningen af Frie Funktionærer som mandatar for et medlem mod Favrskov (tidligere Hammel) Kommune Ansættelse på et område omfattet af kollektiv overenskomst afskar ikke en, der ikke var budet af overenskomsten, fra at påberåbe sig ansættelsesbevloven En cafémedhjælper i en kommune var ansat i henhold til en tidsbegrænset kontrakt, hvoraf det bl.a. fremgik, at ansættelsesformen var aftale med kommunen, at overenskomsten var i henhold til aftale, og at der med hensyn til pensionsforhold henvistes til gældende overenskomst. Efter ansættelsesperiodens ophør konstaterede medhjælperen, at kommunen ikke havde indbetalt pen-sionsbidrag og fremsatte gennem sin faglige organisation, Sammenslutningen af Frie Funktionæ-rer, krav om dette samt om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Landsretten fandt, at medhjælperen var ansat i henhold til en individuel aftale, og at hun heller ikke på grund af bemærkningen om pension var omfattet af overenskomstens bestemmelser herom. Ansættelsesaftalen var udarbejdet på en standardblanket, og da dens henvisning til den gældende overenskomst vedrørende pensionsforhold ikke blev ændret, som følge af at der var tale om en individuel aftale, måtte det lægges til grund, at ansættelsesbeviset var mangelfuldt, jf. ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8. Da hendes organisation ikke var en af de, der indgår i KTO, var medhjælperen ikke direkte bundet af aftalen mellem bl.a. KL og KTO om ansættelses-breve, og da ansættelsesaftalen ikke indeholder en angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet, var aftalen mellem KL og KTO heller ikke på dette grundlag en del af aftalen. Herefter, og da medhjælperen ikke alene ved ansættelse inden for et område, der er omfattet af aftalen mellem KL og KTO, blev bundet af denne, kunne hun påbe-råbe sig ansættelsesbevisloven, hvor særligt retspraksis vedrørende godtgørelse stillede hende langt bedre end en godtgørelse efter aftalen mellem KL og KTO ville gøre. Da mangelen ved ansættelsesaftalen havde givet anledning til tvist, blev godtgørelsen blev i henhold til ansættel-sesbevislovens § 6 fastsat til 10.000 kr.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 1074
Østre landsrets dom af 14. januar 2008 (17. afd. B-2339-06) En tidligere prøveansat mod et behandlingshjem
Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven for ikke at fastansætte muslimsk kvinde Med henblik ansættelse som tilkaldevikar på et behandlingshjem for børn skulle en farmaceut-studerende have nogle prøvevagter til vurdering af hendes evner på området. Under en vagt del-tog hun i børnenes frokost, men spiste ikke noget på grund af ramadanen. Af en pjece om den socialpædagogiske praksis på hjemmet fremgik bl.a., at måltidet er en del af denne: Her lærer vi barnet, at det er den voksne, der drager omsorg for barnet ved at tilbyde mad regelmæssigt og under helt faste normer og vaner. Måltidet starter nøjagtigt ens hver gang. Bordet bliver dækket pænt og indbydende, og der bliver sagt »værsgo«. Børn og voksne sætter sig til bords samtidig. Efter denne vagt fik den studerende besked om, at hun ikke ville blive fastansat. Efter bevisførel-sen for landsretten fandtes det bevist, at en medvirkende årsag til dette var, at hun ikke spiste under børnenes måltid. Behandlingshjemmet fandtes herefter indirekte at have forskelsbehandlet den studerende på grund af hendes religion i strid med § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 3, i loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv., og hjemmet havde ikke påberåbt sig, at forskelsbehandlingen var særligt begrundet, jf. § 1, stk. 3, in fine. I medfør af lovens § 7, stk. 1, tilkom der herefter hende en godtgørelse, som efter sagens karakter, herunder det korte ansættel-sesforløb og den omstændighed, at stillingen var et vikarjob, blev fastsat til 25.000 kr.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 1028
Østre Landsrets dom af 5. februar 2008, arbejdstid En bygningskonsulent fik i en sag vedrørende overtrædelse af § 4 i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet såvel i byret som landsret medhold i, at sagsøgte arbejdsgiver var ansvarlig for overskridelsen af det i loven fastsatte loft over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer, og blev tilkendt et beløb svarende til en måneds løn i godtgørelse i henhold til lovens § 8, stk. 1. På baggrund af bevisførelsen for landsretten fandtes det imidlertid ikke godtgjort, at den efterfølgende afskedigelse af bygningskonstruktøren skyldtes, at denne havde rejst krav i henhold til loven, og der var derfor ikke grundlag for tillige at tilkende bygningskonstruktøren en godtgørelse efter lovens § 8, stk. 2. Med hensyn til beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fastslog landsretten, at også andre perioder end ferie og sygdom, hvor bygningskonstruktøren ikke havde stået til arbejdsgivers rådighed, er neutrale i forhold til beregningen af det ugentlige gennemsnit. Landsretten fandt, at feriefridage, registrerede søgnehelligdage og tandlægebesøg havde en sådan lighed med ferie- og sygeperioder, der specifikt er nævnt i lovens § 4, at sådanne perioder heller ikke skal medtages ved beregningen af gennemsnittet.
Højesterets dom af 7. februar 2008 (523/2006) Dansk Sygeplejeråd som mandatar for et medlem mod et sygehus Sygehus ikke erstatningsansvarlig for tillidsrepræsentants stress A arbejdede fra 1990 som sygeplejerske på et sygehus´ medicinske afdeling, hvor hun i 1996 blev valgt som tillidsrepræsentant. I januar 1998 blev A sygemeldt på grund af stress. I tiden op til sygemeldingen havde hun på sit arbejde været udsat for stressfremkaldende belastninger. I årene 1998-2001 arbejdede hun som sygeplejerske i hjemmeplejen. Med virkning fra den 1. fe-bruar 2003 blev A tildelt mellemste førtidspension. A anlagde sag mod sygehuset med påstand om erstatning, idet A gjorde gældende, at hendes psykiske lidelse er erhvervsbetinget. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at arbejdsforholdene på medicinsk afdeling havde været af en sådan ka-rakter, at de kunne begrunde erstatningsansvar for sygehuset for A’s psykiske lidelse og stadfæs-tede derfor landsrettens frifindelsesdom.
Med rettens tilladelse gengivet efter resuméet på www.domstol.dk/hojesteret. Selve domme er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 1156
Københavns Byrets dom af 31. marts 2008 Anklagemyndigheden mod SAS Bøde på 900.000 kr. for at have beskæftiget udenlandske stewardesser uden arbejdstilladelse Luftfartsselskabet var tiltalt for overtrædelse af udlændingelovens § 13 ved fra august 2005 og januar 2006 at have beskæftiget henholdsvis japanske og kinesiske stewardesser uden fornøden arbejdstilladelse på dansk indregistrerede fly i rutefart mellem Danmark og henholdsvis Japan og Kina. Selskabet ansøgte om arbejdstilladelse i maj 2006, og de japanske stewardesser fik tilladel-sen i november 2007, mens de kinesiske ikke havde fået meddelelse, om de kunne få arbejds-tilladelse. Anklagemyndigheden krævede en bøde på 2 millioner kroner og konfiskation af 5 millioner kroner, svarende til den besparelse, luftfartsselskabet havde haft ved at bruge kinesisk arbejdskraft. Retten fandt luftfartsselskabet skyldig og idømte det en bøde på 900.000 kr. Den lagde i den forbindelse fægt på, at selskabet siden marts 2006 havde været klar over, at udlæn-dingemyndigheder ville fastholde kravet om arbejdstilladelse, og at det havde haft en økonomisk vinding ved ansættelse af de kinesiske stewardesser. På den anden side tog retten hensyn, at kun 5 af de 7 fly på ruterne var registreret i Danmark og til den urimelig langvarige behandling ved udlændingemyndighederne. Konfiskationskravet fandtes ikke tilstrækkelig dokumenteret. Dommen er anket til Østre Landsret
Højesterets dom af 9. maj 2008 (548 og 585/2006) 3F som mandatar for A og B mod Restauratørernes Arbejdsgiverforening - 2000 som mandatar for Café C og Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening som mandatar for Restaurant D samt Tvistighedsnævnet mod Restauratørernes Arbejdsgiverforening - 2000 som mandatar for Café C og Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening som mandatar for Restaurant D Tvistighedsnævnets afgørelser var ikke ugyldige Restauratørernes Arbejdsgiverforening – 2000 indbragte herefter som mandatar for C sagen for domstolene med påstand om, at Tvistighedsnævnets afgørelse - som følge af nævnets sammen-sætning - var ugyldig, samt at A skulle anerkende, at lønnen skulle fastsættes efter overenskom-sten mellem Restauratørernes Arbejdsgiverforening – 2000 og Kristelig fagforening. Højesteret fastslog, at C ikke havde en aktuel og konkret interesse i at få spørgsmålet om Tvis-tighedsnævnets kendelse prøvet af domstolene, da der ikke forelå en aktuel konflikt mellem A og C. Højesteret udtalte videre, at Restauratørernes Arbejdsgiverforening – 2000’s interesse i at få domstolenes stillingtagen til Tvistighedsnævnets sammensætning i givet fald måtte varetages under et anerkendelsessøgsmål anlagt af organisationen. Højesteret udtalte endvidere, at C ikke havde godtgjort en interesse, som kunne begrunde, at Højesteret tog stilling til, hvilken overens-komst mv., der er gældende i forholdet mellem A og C. Sagen vedrørende C blev derfor afvist fra domstolene på grund af manglende retlig interesse. I den anden sag var B ansat som kokkeelev i Restaurant D. Da B på et tidspunkt ikke mødte på arbejde hos D, opstod der tvist mellem B og D om berettigelsen af B’s udeblivelse. D indbragte sagen for Tvistighedsnævnet, der gav B medhold i, at hans udeblivelse fra D var berettiget, og at D’s ophævelse af uddannelsesforholdet derfor var uberettiget. For domstolene var spørgsmålet, om Tvistighedsnævnets kendelse, som følge af nævnets sammensætning, var ugyldig. Højesteret udtalte, at udtrykket ”de forhandlingsberettigede organisationer” i § 64, stk. 2, i er-hvervsuddannelsesloven må forstås som de organisationer, der i kraft af deres medlems-dækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet og i kraft af deres medvirken ved elevuddan-nelsernes tilrettelæggelse repræsenterer den ønskede sagkundskab inden for det pågældende ud-dannelsesområde. Det var derfor med rette, at det var HORESTA og 3F, der havde udpeget ad hoc medlemmer af Tvistighedsnævnet til behandling af sagen. Nævnets sammensætning indebar ikke en krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, og der forelå ikke forvalt-ningsretlig inhabilitet. Tvistighedsnævnets kendelse var derfor ikke ugyldig, og Højesteret hjemviste et betalingskrav mod B til fortsat behandling ved landsretten. I begge sager var landsretten nået til et andet resultat.
Med rettens tilladelse gengivet efter resuméet på www.domstol.dk/hojesteret.
BERAMMEDE DOMSFORHANDLINGER
Den 27. maj 2008
Den 2. december 2008 kl. 14.30
INTERNATIONALE INSTITUTIONER
EF-domstolen Den 3. april 2008 (C-346/06) Dirk Rüffert mod Land Niedersachsen Efter udstationeringsdirektivet måtte en offentlig kontrakt ikke bestemme, at virksomheder skulle betale ansatte en særlig overenskomstmæssig løn Af den nedersaksiske delstatslov om udbud af offentlige kontrakter følger bl.a., at kontrakter om byggearbejder kun må gives til virksomheder, som forpligter sig til at sørge for, at deres ansatte og ansatte hos underleverandører mindst får den overenskomstmæssigt fastsatte løn, således at tilsidesættelse af forpligtelsen udløser bod. I overensstemmelse hermed havde en tysk virksom-hed forpligtet sig til at sørge for, at dens og underleverandørers ansatte ved opførelsen af et fængsel, fik den løn, der fulgte af den gældende kollektive overenskomst for offentligt bygge- og anlægsarbejde. Det viste sig imidlertid, at en polsk underleverandør kun betalte sine ansatte knap halvdelen af mindstelønnen. Herefter blev entreprisekontrakten opsagt, den tyske virksomhed gik konkurs, og der opstod der tvist mellem konkursboet og delstaten, om boet var forpligtet til at betale bod for tilsidesættelse af forpligtelsen til at sørge for overenskomstmæssig aflønning. Under ankebehandlingen stillede Oberlandesgericht Celle præjudicielt spørgsmål til EF-domstolen, som fastslog, at de omhandlede bestemmelser i delstatsloven var uforenelige med udstationeringsdirektivet (96/71/EF) sammenholdt med traktatens art. 49/EF (om fri udveksling af tjenesteydelser). Domstolen bemærkede i den forbindelse, at lønsatsen i overenskomsten om offentligt bygge- og anlægsarbejde ikke var fastsat på en af de måder, der fremgår af direktivets art. 3, (ved lov eller administrative bestemmelser, og/eller ved kollektive aftaler, der finder ge-nerel anvendelse (dvs. skal overholdes af alle virksomheder inden for den pågældende sektor eller erhvervsgren i det pågældende geografiske område), eller, for det tilfælde, at der ikke (som i Tyskland) findes en ordning til konstatering af, at kollektive aftaler finder generel anvendelse, kollektive aftaler, som er alment gældende for alle tilsvarende virksomheder i den pågældende sektor, eller aftaler, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på nationalt plan, og som gælder på hele det nationale område). Delstatsloven opfyldte således ikke udstationer-ingsdirektivets betingelser for at en medlemsstat kan fastsætte mindsteløn for virksomheder i andre medlemsstater i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. Dom-stolen tilføjede, at denne fortolkning af direktivet bekræftedes, når den sammenholdtes med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser. Det var ikke godtgjort, at beskyttelsen med en lønsats som den omhandlede (der i øvrigt oversteg minimumslønnen i henhold til den tyske lov om udstationering) kun var nødvendig for ansatte i byggesektoren, når de arbejder med leveran-cer til det offentlige, og ikke, når de arbejder med en privat kontrakt. Forpligtelsen til at betale ansatte det vederlag, der var fastsat i den omhandlede kollektive overenskomst var derfor ikke i det foreliggende tilfælde berettiget af beskyttelsesformål over for ansatte.
Dommen og en pressemeddelelse kan ses på www.curia.europa.eu/da/transitpage.htm
FORSKELLIGE EMNER
Ny retningslinier for sagsbehandlingen
Efter drøftelser mellem repræsentanter for Arbejdsretten, Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark har retten revideret sine retningslinier for sagsbehandlingen. Baggrunden for ændringerne er en fortsat stigning i antallet af modtagne sager samt en udvik-ling, hvorefter de sager, der hovedforhandles, er blevet stadig mere komplekse og principielle. Ændringerne skal kvalificere forberedelsen og drøftelserne på de forberedende møder med hen-blik på at reducere antallet af sådanne og i det hele forkorte sagsbehandlingstiden, bidrage til at der bliver et bedre grundlag for valget mellem afgørelse ved retsformanden eller dom samt til sikring af, at det materiale, der skal danne baggrund for hovedforhandlinger, er bedst muligt. Retningslinierne, der kan ses på www.arbejdsretten.dk, træder i kraft 1. juni 2008. Udenlandske virksomheden og arbejdstagere Ny regler omkring østaftalen Fra 1. maj 2008 stilles der ikke længere krav om, at arbejdstagere fra 10 østeuropæiske EU-lande skal have en opholds- og arbejdstilladelse, hvis de tager arbejde, der er dækket af en overens-komst. Kravet om opholds- og arbejdstilladelse opretholdes kun for arbejdstagere, hvis arbejde ikke er dækket af en overenskomst. De nye regler er en følge af en revision af den såkaldte Østaftale, som forligspartierne bag aftalen sidste år blev enige om. Reglerne er et led i en gradvis udfasning af Østaftalen og betyder, at det bliver lettere for danske virksomheder at rekruttere arbejdskraft fra de nye EU-lande. For virksomhederne betyder de nye regler, at de ikke længere skal have en forhåndsgodkendelse for at ansætte arbejdskraft fra de 10 østeuropæiske EU-lande, hvis arbejdet er omfattet af en overenskomst. Arbejdstagerne fra de 10 østeuropæiske lande kan – ligesom arbejdstagere fra de øvrige EU-lande – nøjes med at lade sig registre hos statsforvalt-ningen, hvis de opholder sig i Danmark i mere end tre måneder. Aftalepartierne bag Østaftalen blev sidste år endvidere enige om at styrke overvågningen og kon-trollen med, at arbejde i Danmark foregår på ordnede vilkår. Fra den 1. maj 2008 har udenland-ske virksomheder, som udstationerer arbejdskraft i Danmark, derfor pligt til at indberette en ræk-ke oplysninger om virksomheden og dens udstationerede medarbejdere i Register over Uden-landske Tjenesteydere (RUT-registeret). Oplysningerne i registeret skal danne grundlag for at udarbejde statistik på området. Registeret vil også blive brugt af danske myndigheder, der fører tilsyn med, at virksomhederne overholder de danske regler på arbejdsmarkedet. Reglerne er gennemført ved henholdsvis lov nr. 264 om ændring af udlændingeloven (Integra-tionsministeriets L65, der for at undgå omgåelse af reglerne bl.a. pålægger arbejdsgiveren at udstede skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med henvisning til den overenskomst, det er omfattet af) og lov nr. 263 af 23. april 2008 om ændring lovne om udstationering af løn-modtagere (Beskæftigelsesministeriets L70 som omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets marts-nummer).
Pulje til oplysning om det danske arbejdsmarked Institutioner, organisationer og enkeltpersoner og andre med viden om emnet kan søge midler til at informere udenlandske virksomheder og arbejdstagere om det danske arbejdsmarked. En pulje på fem millioner kroner årligt i 2008, 2009 og 2010 er afsat på finansloven til formålet. Med vedtagelsen af finansloven for 2008 er det nu muligt at søge midler til at informere uden-landske virksomheder og arbejdstagere om det danske arbejdsmarked. Stadig flere kommer til Danmark for at tilbyde deres arbejdskraft og tjenesteydelser. Det øger behovet for let tilgængelig information om de regler og betingelser, der gælder på det danske arbejdsmarked. Som led i den såkaldte Østaftale og aftalen om regeringens jobplan er der afsat en pulje på fem millioner kroner årligt i årene 2008, 2009 og 2010 til netop det formål. Midlerne kan søges til projekter, der har til formål at stille let tilgængelig information om det danske arbejdsmarked til rådighed for udenlandske arbejdstagere og/eller tjenesteydere. Man kan for eksempel få støtte til at udarbejde informationsmateriale på papir og i elektronisk form, til udadvendt informations- og oplysnings-aktivitet og til foredrag. Informationen kan handle om overenskomstforhold, arbejdsmiljøregler og andre sociale og økonomiske problemstillinger, der har betydning for udlændinges ophold på det danske arbejdsmarked. Man kan læse mere om puljen og blandt andet finde ansøgningsske-ma på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk Ny love og lovforslag i øvrigt Lovene kan ses på www.retsinfo.dk og lovforslagene på www.folketinget.dk via kvik opslag.
Ny love Det forslag om ændring af loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension (L40 og 71, optjenings-rente, tarifgrundlag, fuldstændigt formuefællesskab samt kompetence og udviklingsfonde) og det forslag om ændring af funktionærloven (L48, administrative lettelser), der er omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets januar- og martsnumre, er nu gennemført som lov nr. 109 af 26. februar, lov nr. 183 af 12. marts og lov nr. 312 af 30. april 2008. Ny lovforslag fra beskæftigelsesministeriet Et forslaget til ændring af loven om lige løn til mænd og kvinder (L150) skal gennemføre EU-direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (det omarbejdede ligebehand-lingsdirektiv). Hovedindholdet i lovforslaget er en præcisering om princippet om lige løn, defi-nitioner af forskelsbehandling, løn og chikane, indførelse af princippet om mainstreaming, en generel godtgørelse på ligelønslovens område, udvidelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling og endelig en præcisering af klageveje og adgangen til domstolsprøvelse. Det foreslås, at ænd-ringsloven træder i kraft den 15. august 2008. Forslag til ændring af ferieloven (L 146, feriekontos renteafkast), forslag om ændring af arbejds-løshedsforsikringsloven mv. (L147, begrænsning af retten til nedsatte dagpenge mv), forslag til lov om ændring af sygedagpengeloven (L148, udvidelse af arbejdsgiverperioden) og forslag til lov om arbejdsløshedsforsikringsloven (L149, arbejdsgivers betaling af godtgørelse for 3. ledig-hedsdag). Nyt lovforslag fra Integrationsministeriet Et forslag til ændring af udlændingeloven (L132) har til formål at gennemføre en række ini-tiativer i regeringens jobplanen, der vedrører tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Det drejer sig om udvidelse af positivlisten, nedsættelse af beløbsgrænsen, indførelse af en ny udvidet green card-ordning, mulighed for koncernopholdstilladelse og bedre mulighed for jobskifte og juste-ring af adgangen til fortsat ophold for visse grupper af udlændinge i beskæftigelse. Lovforslaget indeholder også forslag til en justering, der vil gøre det muligt for integrationsministeriet at ændre udlændingebendtgørelsen således, at udenlandsk kabinepersonale på danske fly i visse tilfælde og på visse nærmere angivne betingelser kan fritages for kravet om arbejdstilladelse, jf. afsnit 14 i de almindelige bemærkninger. Nyt fra ILO og EU 1. ILO Arbejdskonference ILO's 97. Arbejdskonference" afholdes i år fra den 28. maj til den13. juni. Hovedtemaer på Be-skæftigelsesministeriets område er følgende: 1) Fremme af landlig beskæftigelse til fattigdomsreduktion. 2) Færdigheder til brug for forbedret produktivitet, beskæftigelsesvækst og udvikling. 3) Styrkelse af ILO's kapacitet til at assistere medlemslandene i en globaliseringskontekst. EU EPSCO Den foreløbige EPSCO- rådsmødedagsorden for mødet den 9. juni 2008 er offentliggjort, der kan dog fortsat ske bevægelse på en række områder, hvorfor det må forventes, at dagsordenen kan ændre sig undervejs. Endelig dagsorden forventes drøftet på Coreper medio maj måned. 1. Youth and employment - (poss.) Council conclusions - Endorsement of an Employment Committee Opinion 2. Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council laying down the procedure for implementing Regulation (EC) No 883/2004 on the coordination of social security systems Interinstitutional File: 2006/0006 (COD) - Partial general approach 3. Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council amending the annexes to Regulation (EC) No 883/2004 on the coordination of social security systems - General approach 4. (poss.) Proposal for a Council Regulation extending the provisions of Regulation (EC) No 883/2004 and Regulation (EC) No […] to nationals of third countries who are not already covered by these provisions solely on the ground of their nationality - General approach 5. Social Services of General Interest - (poss.) Council conclusions - Endorsement of a Social Protection Committee Opinion/Progress Report - Information from the Commission on Biannual Report on Social Services of General Interest 6. Review of the implementation by the Member States and the EU institutions of the Beijing Platform for Action (girls and the girl child) Follow-up of implementation by the Member States and the EU institutions of the Beijing indicators already adopted (Women in political decision-making) - Council conclusions 7. Elimination of gender stereotypes and promotion of girls and young women in society - Council conclusions 8. (poss.) Amended proposal for a Directive of the European Parliament and of the Cou-ncil on minimum requirements for enhancing worker mobility by improving the acqui-sition and preservation of supplementary pension rights Interinstitutional File: 2005/0214 (COD) - Political agreement 9. Proposal for a Decision of the European Parliament and of the Council on the European Year for combating poverty and social exclusion (2010) Interinstitutional File: 2007/0278 (COD) - Political agreement 10. (poss.) Proposal for a Directive on equal treatment outside employment - Exchange of views
LITTERATUR
Bøger Peter Blume: TV-overvågning Gennemgår reglerne i loven om tv-overvågning og de relevante bestemmelser i persondataloven, der bl.a. regulerer overvågningen af arbejdspladser. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 200 sider. 295 kr. Yvonne Frederiksen og Mads Krarup: Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet Kommentar til loven, der forbyder forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, alder, religion, tro, politisk tilhørsforhold, seksuel orientering, handicap, national, social og etnisk oprindelse, der sigter på at give både praktikere og teoretikere et værktøj til at håndtere problemstillingerne i forbindelse med ansættelse af nye lønmodtagere, under ansættelsen og i afskedigelsessituationen. Forlaget Thomson 2008 213 sider. 396 kr. + moms Kirsten Weber Olsen, Karen Rytter og Anne Cathrine Tjellesen: Ferieloven 2. udgave af kommentaren gennemgår i detaljer loven som liberaliseret i 2000 og senere ændret med inddragelse af både forarbejder og praksis på området. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 436 sider. 750 kr. Flemming Dreesen (redaktør): Personalejurahåndbogen 2008 18. udgave af det løbende udbyggede opslagsværk, der under 3 hovedafsnit (ansættelse, forhold for ansatte og fratrædelse) i et lettilgængeligt sprog beskriver de regler og love på det arbejds- og ansættelsesretlige område, der var gældende ved udgangen af januar 2008. DA Forlag 2008 617 sider. 690 kr. + moms
Pjecer Jan Bendtsen: Når Arbejdstilsynet kommer – virksomhedens rettigheder og pligter Beskriver de krav, Arbejdstilsynet kan stille til private og offentlige virksomheden, samt de ret-tigheder og pligter virksomhederne har med det formål at forberede dem på det besøg alle nu i hvert fald får i forbindelse med screening. DA Forlag 2008 42 sider. 130 kr. + moms Erik Simonsen: Kort om personaleomkostninger 2008 14. udgave af pjecen, der i kort form gennemgår en række væsentlige spørgsmål om forholdet mellem arbejdsgiver, lønmodtager og det offentlige. DA Forlag 2008 53 sider. 120 kr. + moms TV-overvågning
Gennemgår kort reglerne i tv-overvågningsloven og persondataloven mv. med eksempler og et særligt afsnit om tv-overvågning af arbejdspladser. Justitsministeriet og Datatilsynet 2008 20 sider. Kan ses på www.jm.dk
Artikler Jens Kristiansen: Laval, Viking og den danske model Behandler sammenstødet mellem faglige organisationers konfliktret og virksomheders ret til fri bevægelighed på baggrund af de ovennævnte to domme. Juristen 2008 side 79 (www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=15240&attr_folder=F). Ruth Nielsen: EU-domstolens afgørelser om konfliktret i Viking- og Laval-sagerne Gennemgår og perspektiverer to domme af 11. og 18. december (C-438/05 og C341/05, omtalt i Nyt om kollektiv arbejdsrets januar-nummer), hvor EF-domstolen tog stilling til præjudicielle spørgsmål efter art. 234 EF om friheden til at iværksætte kollektive kampskridt i forhold til på den ene side regler om arbejdstagerbeskyttelse og grundlæggende rettigheder og på den anden side EU-reglerne om fri bevægelighed, i Viking-sagen etableringsfriheden i art. 43 EF og i Laval-sagen art. 49 EF om fri bevægelighed for tjenesteydelser og udstationeringsdirektivet. Arbejdsretligt Tidsskrift 2007 side 265 og http://arbetsratt.juridicum.su.se/ Jens Kristiansen: Konsekvenserne af Viking og Laval for dansk arbejdsret Analyseres de to dommes betydning for konfliktpraksis i dansk arbejdsret for konfliktpraksis ved henholdsvis udflytning af virksomhed og grænseoverskridende serviceleverancer, ligesom bran-cheoverenskomsternes forebyggelse af social dumping og nogle spørgsmål vedrørende forebyg-gelse af social dumping via lovgivning berøres. Arbejdsretligt Tidsskrift 2007 side 276 Mette Klingsten og Michael Møller Nielsen: Jobklausuler Med udgangspunkt i Sø- og Handelsrettens dom af 28. juli 2006 (http://domstol.fe1.tangora.com/Default.aspx?id=16692&recordid16692=682, gav en it-virksomhed medhold i, at den var berettiget til en konventionalbod fra en kunde, der i strid med en jobklausul, kunden havde påtaget sig i forbindelse med leveringen af nogle konsulentydelser, havde ansat nogle af virksomhedens medarbejdere) og Arbejdsrettens dom af 7. september 2007 (omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets oktober-nummer 2007, fandt et vilkår i en samarbejds-aftale mellem et vikarbureau og dets kunder, hvorefter kunderne i en længere periode efter aftalens ophør ikke måtte ansætte personer, der havde været udlejet til den pågældende, for stridende mod DA/LO hovedaftalens § 9, stk. 2), kommenteres udvalgte problemstillinger omkring jobklausuler i relation til Beskæftigelsesministeriets seneste lovforslag om spørgsmålet (L81 2007-08, 2. samling) Juristen 2008 side 69 (www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=15236&attr_folder=F) Camilla Hørby Jensen: Retsfortabende passivitet – om indholdet og karakteren af passivitetsgrundsætningen Redegør for nogle af de momenter, der indgår i passivitetsgrundsætningen, og gør overvejelser over, hvor grundsætningen har sit retlige ståsted (bygger på forfatterens bog: Retsfortabende passivitet – hvorfor, hvordan, hvornår?, omtalt i Nyt om kollektiv arbejdsrets januar-nummer). Juristen 2008 side 41 (www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=14853&attr_folder=F) Michael Gøtze: Forvaltningsretlig baggrundsret I forlængelse af forfatterens artikel om domstolenes prøvelsesstrategier i Juristen 2007 side 251 og Peter Blumes kommentarer hertil i Juristen 2008 side 38 fastholdes efter inddragelse af bl.a. Højesterets domme i Ugeskrift for Retsvæsen 2005 side 616 og 622 om afkald på partshøring som led i aftaler om forligsmæssig fratræden, at begrebet baggrundsret er et godt afsæt for gentænkning af flere del af den traditionelle forvaltningsret. Juristen 2008 side 75 (www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=15238&attr_folder=F)
Domskommentarer Niels Banke: Ovrflytning af skoleinspektør udgjorde ikke forflyttelse Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 127 (omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets januar-nummer). Juristen 2008 side 66 (www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=14856&attr_folder=F) Jens Kristiansen: Erhvervsbegrænsende aftale Opsigelse af overenskomst ved indmeldelse i arbejdsgiverforening Arbejdsrettens dom af 15. november 2007 (A2007.067, omtalt i Nyt om kollektiv arbejdsrets januar-nummer) Arbejdsretligt Tidsskrift 2007 side 248 Lovligheden af sympatikonflikter (Nørrebro Bryghus) Arbejdsrettens dom af 12. december 2007 om Nørrebro Bryghus (A2007.831, omtalt i Nyt om kollektiv arbejdsrets januar-nummer) Arbejdsretligt Tidsskrift 2007 side 251
Årsberetninger mv. Arbejdsrettens og tjenestemandsretternes årsberetning 2007 Indeholder redegørelser for de 3 retters organisation, opgørelser over modtagne, afsluttede og verserende sager samt resumér af de afsagte domme, omtale af nogle aktuelle spørgsmål og orientering om deltagelsen i internationalt samarbejde. De kollektive arbejdsretter 2008 79 sider. Kan ses på www.arbejdsretten.dk Årsrapport 2007 fra EF-domstolen, Retten i Første Instans og Retten for EU-personalesager Indeholder i afsnittet om fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital bl.a. en omtale af Laval og Viking Line sagerne (tidligere omtalt i Nyt om kollektiv arbejdsrets januarnummer). Rapporten kan ses på www.curia.europa.eu/da/instit/presentationfr/index.htm Beretning om den 96. internationale arbejdskonference i Geneve 2007 Gengiver de væsentligste oplysninger og diskussioner fra konferencens plenum og komitéer ba-seret på rapporter fra de deltagende repræsentanter fra ressortministerierne. På konferencen blev vedtoges en konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren med tilhørende henstilling samt resolutioner om ILO´s rolle i globaliseringen og om fremme af bæredygtige virksomheder, der alle er gengivet i beretningen, som tillige indeholder en oversigt over vedtagne ILO konven-tioner, der var ratificeret af Danmark pr. 1. september 2007. Mere detaljerede oplysninger, herunder mødereferater fra konferencen, kan hentes på ILO´s hjemmeside www.ilo.org. Beskæftigelsesministeriet 2008 116 sider
Domssamlinger Arbejdsretligt Tidsskrift 2007 … Arbetsdomstolens domar 2007 De afsagte 98 domme mv. i fuldtekst, med resume og udstyret med et systematisk register. Indeholder også oplysninger om domstolens sammensætning og nogle statistiske oplysninger: Henstående Indkomne Afsluttede Verserende Som første instans 201 274 268 207 Som ankeinstans 59 115 115 59 260 389 383 266 Yderligere oplysninger om den svenske arbejdsret, herunder årsberetningen for 2007 og domme afsagt siden 2003 i fuldtekst, kan findes på www.arbetsdomstolen.se Domstolsverket 2008 (Fritzes kundservice, Stockholm) 610 sider
|
|
1250 København KTlf: 33 95 67 21Fax: 33 15 49 22Email: aretten@arbejdsretten.dk