100 års regler om arbejds- og voldgiftsretter

Som led i det forlig, Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening indgik med De samvirkende Fagforbund den 5. september 1899, blev det aftalt, at sager om brud på forliget skulle kunne indbringes for Hof- og Stadsretten i København, indtil de kunne henvises til en permanent voldgiftsdomstol, over for hvilken der ved lov var fastsat samme vidnepligt som over for landets almindelige domstole. 

En sådan voldgiftsret blev oprettet i begyndelsen af det følgende år, ved lov nr. 57 af 3. april 1900 blev der givet regler om vidneførsel for arbejdsvoldgiftsretter og ved kongelig anordning nr. 109 af 18. maj samme år blev Den permanente Voldgiftsret omfattet af bestemmelserne. 

I august 1908 blev der nedsat et udvalg med repræsentanter for de to hovedorganisationer og voldgiftsrettens næstformand Carl Ussing, som formand. Udvalget afgav i 1910 en beretning med anbefalinger og forslag, som bl.a. resulterede i hovedorganisationernes tiltrædelse af en standardvedtægt for behandling af uoverensstemmelser om rettigheder og pligter i henhold til kollektive overenskomster (norm for regler for behandling af faglig strid,) samt gennemførelsen af lov nr. 81 af 12. april 1910 om oprettelse af Den faste Voldgiftsret. 

På baggrund af en revisionsbestemmelse i loven blev der 5 år senere nedsat er udvalg under ledelse af voldgiftsrettens formand, Carl Ussing, hvis beretning fra 1918, som også indeholdt en vejledning for den faglige voldgiftsbehandling, førte til en vis udvidelse af voldgiftsrettens kompetence ved lov nr. 536 af 4. oktober 1919. 

Denne lov blev senere ændret ved lov nr. 135 af 2. maj 1934, lov nr. 88 af 15. marts 1939 og lov nr. 64 af 25. marts 1961  samt på baggrund af et forslag fra Arbejdsretskommissionen, der under ledelse af voldgiftsrettens tidligere formand, Victor Hansen, afgav sin 2. betænkning, nr. 336/1963, ved lov nr. 60 af 4. marts 1964 som bl.a. ændrede voldgiftsrettens navn til Arbejdsretten. I tilslutning hertil loven med ændringer sammenskrevet i lovbekendtgørelse nr. 124 af 21. april 1964. 

I oktober 1970 nedsatte Arbejdsministeriet et udvalg under ledelse af rettens formand, Povl Hermann, med repræsentanter for en række arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer samt offentlige myndigheder og organisationer med arbejdsgiverfunktioner til at gennemgå arbejdsretsloven og fremkomme med indstilling om eventuelle ændringer. Resultatet af udvalgets arbejde kom til udtryk i betænkning nr. 685/1973, der indeholdt forslag til en ny lov, som bl.a. skulle udvide Arbejdsrettens kompetence til at omfatte alle kollektive overenskomster om løn- og arbejdsvilkår.  Forslaget blev fremsat og stort set uændret gennemført som lov nr. 317 af 13. juni 1973. 

I sommeren 1995 opstod debat om arbejdsretslovens overensstemmelse med Danmarks inter-nationale forpligtelser, bl.a. som følge af verserende klagemål ved Den Europæiske Menneske-rettighedskommission. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om Arbejdsretten opfyldte kravene i menneskerettighedskonventionens art. 6 til en upartisk og uafhængig domstol, ligesom spørgsmålet om den manglende individuelle søgsmålskompetence blev inddraget. 

Det gav anledning til, at Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening i fællesskab udarbejdede et forslag til ændring af loven; og der blev nedsat et udvalg under ledelse af rettens formand, Palle Kiil, hvis arbejde resulterede i betænkning nr. 1318/1996, som dannede grundlag for gennemførelsen af lov nr. 183 af 12. marts 1997.  

Den tvistløsning ved faglige voldgiftsretter, der hidtil normalt alene havde været reguleret ved bestemmelser i de enkelte kollektive overenskomster svarende til 1910-normens regler herom, er et centralt element i den danske arbejdsretsmodel, som arbejds­markedets parter ønskede lovfæstet for at understrege voldgiftsretternes dom­stolslignende karakter og sikre, at de opfylder alle krav til retlige instanser. 

I oktober 2006 rettede Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, der samtidig havde indgået aftale om gennemførelse af et sæt reviderede regler for behandling af faglig strid (2006-normen med tilhørende bemærkninger), derfor henvendelse til Beskæftigelsesministeriet med forslag til en række ændringer af arbejdsretsloven. 

Det førte til nedsættelse af et udvalg under ledelse af rettens formand, Børge Dahl, og med repræsentanter for især arbejdsmarkedets parter; og arbejdet her resulterede i betænkning nr. 1489/2007, der indeholdt forslag til en lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, som stort set uændret blev gennemført som lov nr. 106 af 26. februar 2008.