 |
|
|
|
3.2. Modtagne sagerAf de 1431 sager, Arbejdsretten modtog i 2002, var 1256 indbragt af lønmodtagerorganisationer og 175 fra arbejdsgiverside.
Arbejdsrettens sekretariatsleder tager sig af hovedparten af de sager, der vedrører uorganiserede arbejdsgivere, mens de øvrige sager fordeles mellem formandsskabets dommere.
3.3. Afsluttede sagerAf de 1071 sager, der blev afsluttet ved Arbejdsretten i 2002, bortfaldt 414 uden, at der var afholdt retsmøde. 369 afsluttet med udeblivelsesdom efter ét eller nogle få retsmøder. Omkring 3/4 af disse domme drejede sig om overenskomstbrud i form af manglende indbetaling af bidrag til især pensions- og uddannelsesordninger, sædvanligvis kombineret med udeblivelse fra den fagretlige behandling. 202 sager blev afsluttet ved forlig mellem parterne efter få retsmøder. 70 af de afsluttede sager blev i henhold til reglen i arbejdsretslovens § 16, stk. 3, med parternes samtykke afgjort under forberedelsen af den retsformand, der beklædte retten, eller af sekretariatslederen. De fleste af disse afgørelser blev truffet ved beslutning, men en del indeholder dog en skriftlig begrundelse. 16 af sagerne blev afsluttet ved egentlig dom, heraf blev 10 afgjort med og 6 uden faglige dommere. I 4 tilfælde var formandskabet udvidet.
*Retsformandsafgørelser indgår i tallet for forligte sager.
3.4. Sagernes karakter66 af de sager, Arbejdsretten modtog i 2002, blev oprettete som hastesager og drejede sig om påstået overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og lignende. Af disse hastesager var 40 indbragt af Dansk Arbejdsgiverforening, én af Sammenslutningen af Landsbrugets Arbejdsgiverforeninger og 23 af andre private arbejdsgivere, mens de 2 sidste var indbragt af Landsorganisationen i Danmark. Langt de fleste hastesager var rettet mod Landsorganisationen i Danmark for medlemmer af en række fagforbund. Er der tale om igangværende strejker, behandles sagerne normalt på førstkommende ordinære retsmøde. Lønmodtagerorganisationen må i de fleste tilfælde erkende, at arbejdsnedlæggelsen indebærer et overenskomstbrud, og pålægger derfor de strejkende at gå i arbejde. Dette tilslutter retsformanden sig, og sagen udsættes herefter på parternes udenretlige forligsforhandlinger om bodsspørgsmålet. Der er faste takster på området. Siden efteråret 2000 er ufaglærte således som udgangspunkt pålagt 35 kr. og faglærte 40 kr. i bod for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen, men således at boden i begge tilfælde forhøjes med 30 kr. i timen i det omfang, de ikke efterkommer retsformandens henstilling om at gå i arbejde. Da der sædvanligvis sker en reduktion af boden med 10 kr. i timen, hvis sagen forliges, inden retten anmodes om at tage stilling til spørgsmålet, kom kun få af denne type sager under realitetsbehandling. 1036 eller næsten ¾ af de sager, Arbejdsretten modtog, var rettet mod uorganiserede arbejdsgivere. Sagerne, der som udgangspunkt behandles af sekretariatslederen, blev i 2002 alle indbragt af Landsorganisationen i Danmark, i de fleste tilfælde for Specialarbejderforbundet i Danmark, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund eller RestaurationsBranchens Forbund. Der blev i årets løb afsluttet 720 sager mod uorganiserede arbejdsgivere. 334 sager bortfaldt inden retsmøde blev afholdt, 369 blev afgjort ved udeblivelsesdom efter et enkelt eller nogle få retsmøder, 4 blev afsluttet ved forlig, mens 9 blev overladt til afgørelse hos den retsformand, der beklædte retten under forberedelsen. En stor del af sagerne drejede sig om manglende indbetaling af bidrag til pensionsordninger. Er størrelsen af de manglende bidrag ikke opgjort, pålægges arbejdsgiveren som udgangspunkt en bod på 3.500 kr., der i anden- og trediegangstilfælde stiger til henholdsvis 7.000 kr. og 10.000 kr. 3.5. SagsbehandlingstidenEn af fordelene ved Arbejdsretten antages at være muligheden for at få en hurtig, endelig afgørelse af tvister. I 2002 var de gennemsnitlige behandlingstider for sager, der blev afsluttet med en afgørelse, følgende:
Dette adskiller sig ikke nævneværdigt fra tidligere års gennemløbstider:
Til toppen 3.6. Verserende sagerMed udgangen af 2002 var der 724 sager under behandling ved Arbejdsretten (mod 382 med udgangen af 2001). Af disse var 1 modtaget i 1999, 13 i 2000, 88 i 2001, mens de resterende 622 indgik til retten i 2002. 3.7. Dommernes arbejdsbyrdeI 2002 blev der afholdt 165 retsmøder i Arbejdsretten (mod 148 i 2001). Medlemmerne af formandskabet har fordelt arbejdet således mellem sig, at retsformændene efter tur har vagt en uge ad gangen og i den forbindelse beklæder retten under de forberedende møder, der afholdes på den ordinære retsdag om torsdagen og i meget hastende tilfælde andre dage. De nye sager, retsformændene får berammet, behandler de normalt til ende, således at de både afholder yderligere forberedende retsmøder og leder eventuelle domsforhandlinger og møder til domsvedtagelse. Sekretariatslederen tager sig af hovedparten af de sager, der vedrører uorganiserede arbejdsgivere, mens de øvrige sager fordeles mellem medlemmer af formandskabet.
På de ordinære retsdage blev der sædvanligvis behandlet godt 20 sager. I tilslutning til de almindelige forberedende retsmøder afholdt retsformændene jævnligt udvidede møder, især til drøftelse af muligheden for en forligsmæssig løsning eller med henblik på at parterne, eventuelt efter bevisførelse, overlader sagens afgørelse til retsformanden. Forberedende retsmøder med sager mod uorganiserede arbejdsgivere, herunder udvidede møder, blev afholdt 1-2 gange om måneden af sekretariatslederen.
* 4 domsforhandlinger med udvidet formandskab De enkelte faglige dommere deltog i domsforhandlinger og møder til vedtagelse af dommenes ordlyd før disses afsigelse.
4. Andre opgaver4.1. Udpegning af opmændSpørgsmål om fortolkning af kollektive overenskomster afgøres normalt af faglige voldgiftsretter nedsat til behandling af den enkelte sag. De består oftest af 4 voldgiftsmænd, hvoraf hver overenskomstpart vælger 2, samt en opmand, formelt valgt af voldgiftsrettens medlemmer, men reelt af organisationerne. Opnår der ikke enighed om, hvem der skal være opmand, kan parterne anmode Arbejdsrettens formand om at udpege en sådan. I 2002 behandlede retten 7 af denne type sager. 4.2. Indstilling af forligsmænd og mæglingsmændI henhold til loven om mægling i arbejdsstridigheder afgiver Arbejdsretten indstilling til beskæftigelsesministeren om udnævnelse af forligsmænd og mæglingsmænd. På et retsmøde den 29. november 2002 besluttede rettens formand og de ordinære dommere til at indstille genudnævnelse af én forligsmand og 2 mæglingsmænd. 5. Rettens nye IT-systemArbejdsretten overgår pr. 1. april 2003 til et nyt IT-system og samtidig i videst muligt omfang til elektronisk datahåndtering (EDH). Retten har i 15 år betjent sig af et efterhånden noget forældet dosbaseret system (DSI). Det nye system vil medføre ændringer i sagsbehandlingen har - dog ikke formen, og retningslinierne for skriftlig forberedelse vil derfor være uændrede (se bilag 2). Det samme gælder kravene til processkrifter og bilag (bilag 3), bortset fra at materialet i videst muligt omfang bør sendes via e-mail. Det nye system er baseret på Microsoft Sharepoint Portal Server, som er en løsning med underliggende dokumenthåndteringsfunktioner såsom versionering, check-ind, check-ud og publiceringsfunktioner. Systemet understøtter en elektronisk håndtering af sagerne. Den største og mest umiddelbare ændring vil ske for så vidt angår sager mod uorganiserede arbejdsgivere, der afsluttes uden retsmøde eller med udeblivelsesdom. Arbejdsretten vil i disse tilfælde foretage al sagsbehandling elektronisk og så vidt muligt undgå at oprette papirsager. For de organiserede sagers vedkommende vil den største ændring blive indholdet af en lang række remindere. Der vil således fx i nye sager, hvor svarskrift ikke er fremsendt rettidigt, ske en automatisk omberammelse i overensstemmelse med retningslinierne for skriftlig forberedelse. Der vil fremover alene bliver oprettet papirsager til retsformændene. Den digitale sagsbehandling vil foregå således, at alle klageskrifter sendes digitalt til klageskrifter@arbejdsretten.dk. Sagen journaliseres og i denne proces udskrives for sager rettet mod uorganiserede arbejdsgivere automatisk brev til brug for stævning og forkyndelse. Den digitale sagsbehandling gør det endvidere muligt, at overføre klageskriftets påstande direkte til udeblivelsesdommen. For de organiserede sagers vedkommende vil der automatisk ved journaliseringen blive sendt parterne en berammelses-mail for 1. retsmøde og frist for afgivelse af svarskrift. Datoer for ordinære retsmøder er indkodet og systemet vil således automatisk ”finde” datoen for den ordinære ret, der ligger 3 uger efter sagens oprettelse. Såfremt svarskrift ikke er modtaget fredagen før retsmødet, vil sagen automatisk blive omberammet til et retsmøde 3 uger senere. Mail vil tilgå parterne herom. Retsbøger i forbindelse med ordinær ret vil blive skrevet under retsmødet blive udfærdiget, og kan således mailes til parterne umiddelbart efter retsmødet. Udmelding af dommere, fremsendelse af retslister og omberammelser med videre vil foregå via mail. Skrifter i verserende sager samt hastesager sendes til aret@arbejdsretten.dk. Ved hastesager skal det tydeligt markeres, at det drejer sig om en sag, der ønskes behandlet på førstkommende ordinære ret. Sekretariatet forventer en betydelig arbejdsmæssig besvarelse ved den digitale sagsbehandling, idet det nuværende store sagsoprettelsesarbejde, kopieringsarbejde, stempling, sortering, postforsendelse og arkivering af sager med videre vil mindskes meget. Systemet indeholder desuden automatiske funktioner til at understøtte de forskellige statistikker, som Arbejdsretten vil anvende for løbende at kunne orientere sig om deadlinies for frister for afgivelse af skrifter og til at belyse rettens samlede aktiviteter på forskellige områder over nærmere definerede tidsintervaller. Planen er, at retten – efter en kortere periode - skal overgå til fuld elektronisk dokumenthåndtering og fuld elektronisk arkivering af dokumenterne. Systemet er godkendt af Statens Arkiver, og arkivalier vil således kunne afleveres elektronisk. Bilag 1 - Oversigt over domme afsagt i 2002Arbejdsrettens dom af 12.december 2002 Sag nr. 2001.649(klik her for at læse hele dommen) Arbejdsrettens dom af 12.decemder 2002 Arbejdsrettens dom af 31.oktober 2002 Et krav fra NNF om overenskomstdækning for afbagning af klargjort dej i butikkerne fandtes, i hvert fald ikke efter det omfang og den måde, arbejdet foregik på i virksomhedens butikker, at være omfattet af forbundets naturlige faglige område Arbejdsrettens dom af 28.oktober 2002 En tillidsrepræsentants forelæggelse af spørgsmål om lovligheden af en ændring i en pensionsfond for sin faglige organisation var berettiget, og en advarsel som virksomheden i den anledning havde meddelt den pågældende var derfor en organisationsfjendtlig handling, som dog efter omstændighederne ikke udløste nogen bod. Arbejdsrettens kendelse af 8.august 2002 Arbejdsrettens dom af 24. juni 2002 Sag nr. 1999.493(klik her for at læse hele dommen) Arbejdsrettens dom af 13. juni 2002 Sag nr. 2001.591(klik her for at læse hele dommen) Arbejdsrettens dom af 28.maj 2002 Sag nr. 2000.307(klik her for at læse hele dommen) Arbejdsrettens dom af 11.april 2002 Sag nr. 2001.908(klik her for at læse hele dommen) Arbejdsrettens dom af 10.april 2002 Sag nr. 2001.661(klik her for at læse hele dommen) Arbejdsrettens dom af 14. marts 2002 Sag nr. 2001.570(klik her for at læse hele dommen) Konfliktvarsel lovligt Arbejdsrettens dom af 7. marts 2002 Sag nr. 2001.694 (klik her for at læse hele dommen) Lovlig frasigelse af tidligere overenskomst ved fusion En fusion mellem et realkreditinstitut og en bank med sidstnævnte som det fortsættende selskab måtte anses for en virksomhedsoverdragelse i arbejdsretlig forstand ; og selskabet blev frifundet for et krav om bod for varsling af vilkårsændringer med henblik på de overtagne medarbejderes overgang til dets overenskomst. Arbejdsrettens dom af 6. marts 2002 Sag nr. 2001.312 (klik her for at læse hele dommen) Decentralisering ikke udtryk for omgåelse af overenskomstmæssige forpligtelser En virksomheds beslutning om at overdrage distribueringen af aviser og blade til en række selvstændige, fandtes at være truffet af driftsøkonomiske grunde; og virksomheden blev frifundet for en påstand om, at den havde omgået sine overenskomstmæssige forpligtelser. Arbejdsrettens dom af 11. februar 2002 Sag nr. 2000.990 (klik her for at læse hele dommen) Nægtelse af arbejde til en person ikke udtryk for lockout Arbejdsrettens dom af 7. februar 2002 Sag nr. 2000.856 (klik her for at læse hele dommen) Mangelfuld fremlæggelse af materiale på mæglingsmøder En virksomhed, der havde undladt at efterleve et pålæg fra sin arbejdsgiverforening om at fremlægge forskelligt materiale for et mæglingsudvalg blev efter omstændighederne ikke pålagt bod, men foreningen blev pålagt en bod , der under hensyn til , at der var forløbet 5 år, og overenskomstbruddet i vidt omfang måtte Arbejdsrettens dom af 7. februar 2002 Sag nr. 2000.245 (klik her for at læse hele dommen) Mulighed for straf udelukker ikke bod Den omstændighed, at overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningens skur- og velfærdsforanstaltninger kan straffes, afskærer ikke Arbejdsretten for at pålægge en virksom bod ved brud på en overenskomstbestemmelse, der henviser til de offentligretlige regler. Arbejdsrettens dom af 10. januar 2002 Sag nr. 2001.819 (klik her for at læse hele dommen) Sympatikonflikters Lovlighed. En sympatikonflikt, der var varslet til støtte for en lovlig hovedkonflikt mod en teaterrestaurant, anset for ulovlig, da den ville hindre ordinær affaldshåndtering, uden at der var tilvejebragt oplysninger om mulighederne for den anden håndtering, som måtte være en forudsætning for restaurantens forsat lovlig drift. Arbejdsrettens dom af 4. januar 2002 Sag nr. 2000.768 (klik her for at læse hele dommen) Køber af restaurant bundet af dennes hidtidige overenskomst. En person, der overtog en restaurant uden medarbejdere og blev bundet af en overenskomst, som var løbet videre efter en tidligere indehavers opsigelse af et medlemskab af arbejdsgiverforeningen, pålagdes en bod, der under hensyn til særlige undskyldende omstændigheder blev udmålt til 375.000 kr. indeholdende efterbetaling af 350.000 kr. Bilag 2 - Arbejdsrettens retningslinier for skriftlig forberedelseNår Arbejdsretten har modtaget et klageskrift, berammer man et forberedende møde til afholdelse den første ordinære retsdag (torsdag eftermiddag), som ligger 3 uger efter modtagelsen af klageskriftet. Samtidig anmoder man indklagede om at afgive et svarskrift, der skal være retten i hænde senest kl. 14 fredag i ugen før retsmødet. Kan dette undtagelsesvis ikke lade sig gøre, skal indklagede med genpart til klageren inden samme frist søge retten om udsættelse, således at det forberedende retsmøde kan omberammes til en ordinær retsdag, der ligger 6 uger efter modtagelsen af klageskriftet. I særlige tilfælde kan indklagede i stedet fritages for at afgive svarskrift før retsmødet. En anmodning herom sendes snarest muligt til retten med genpart til klageren. På det forberedende retsmøde forudsættes partsrepræsentanterne med udgangspunkt i de allerede udvekslede processkrifter at være forberedt på en egentlig drøftelse af såvel eventuelle formalitetsspørgsmål som sagens realitet og spørgsmålet om den videre praktiske afvikling af sagen. Ved retsmødets afslutning lægges der så vidt muligt en tidsplan for den videre sagsbehandling, og der kan fastsættes frister for afgivelse af yderligere nødvendige processkrifter samt aftales yderligere almindelige eller udvidede forberedende møder med henblik på udveksling af processkrifter, overladelse af sagens afgørelse til retsformanden eller foretagelse af foreløbig eller endelig berammelse af domsforhandling. Ordningen omfatter ikke sager om påstået overenskomststridige arbejdsnedlæggelser eller lockout. I sager om verserende konflikter, hvor der i fremsendelsesskrivelsen til klageskriftet udtrykkeligt anmodes om berammelse af retsmøde ved førstkommende lejlighed, berammes et udvidet forberedende retsmøde til førstkommende ordinære retsdag. Det er dog en forudsætning, at klageren har sikret sig, at indklagede er indforstået med at møde, samt at Arbejdsretten underrettes og modtager sagens akter senest kl. 12 den dag, hvor retsmødet skal holdes. I helt ekstraordinære tilfælde kan der efter konkret aftale med retten berammes forberedende retsmøder uden for den sædvanlige ordinære retsdag. I sager om ikke verserende konflikter anmoder retten ikke om svarskrift, men berammer blot et forberedende møde til afholdelse på den førstkommende ordinære retsdag, der ligger mindst 6 uger efter modtagelsen af klageskriftet. Ordningen omfatter heller ikke sager mod uorganiserede arbejdsgivere, hvor klageskriftet forkyndes for vedkommende med opfordring til at svare skriftligt inden 14 dage og orientering om konsekvenserne af at undlade at svare. Svarer indklagede ikke, optages sagen på retslisten for sekretariatslederens første retsdag efter fristens udløb. Det er dog ikke nødvendigt, at klageren er repræsenteret, idet retten uden videre afsiger udeblivelsesdom i overensstemmelse med påstanden, for så vidt den findes begrundet i klageskriftets sagsfremstilling og det i øvrigt fremkomne. Afgiver indklagede svarskrift, indhenter retten sædvanligvis en replik fra klageren og duplik fra indklagede, før der berammes et retsmøde til nærmere drøftelse og eventuel afslutning på sagen, f.eks. ved at afgørelsen overlades til sekretariatslederen. Hvis der er behov for at fremskaffe yderligere oplysninger eller afhøre parter og vidner, kan der berammes yderligere almindelige eller udvidede retsmøder. Ønsker parterne eller en af disse en egentlig domsforhandling, overføres sagen til den ordinære retsdag for et medlem af Arbejdsrettens formandskab med henblik på eventuel berammelse af domsforhandlingen. Bilag 3 - Arbejdsrettens krav til processkrifter og bilagArbejdsretten skal have 3 eksemplarer af såvel alle processkrifter (klageskrift og svarskrift samt eventuel replik, duplik og supplerende processkrifter) samt alle bilag, der fremlægges. Det er dog tilstrækkeligt at indlevere 2 eksemplarer af lister med navnene på lønmodtagere, der skal have deltaget i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Bilag fra arbejdsgiverparter nummereres, mens bilag fra lønmodtagerparter forsynes med bogstaver (litreres), og bilagene bør ved indlevering til retten være skilt fra processkrifterne. Parterne sender selv kopi af processkrifter og bilag til hinanden. Snarest muligt efter, at domsforhandlingen er berammet, skal hver part indlevere yderligere 8 eksemplarer af alt det materiale, de hver især har fremlagt. Skal sagen behandles med udvidet formandskab, må de dog indlevere i alt yderligere 10 eksemplarer af materialet. Beklædes retten efter en af parternes ønske også under domsforhandlingen af retsformanden alene, er det unødvendigt at indlevere yderligere eksemplarer. Er der her tale om udvidet formandskab indleveres dog yderligere 4 eksemplarer af materialet. Bliver der undtagelsesvis tale om at indlevere processkrifter eller bilag mindre end 14 dage før en domsforhandling, må vedkommende part selv i så god tid som muligt sende et eksemplar af materialet til hver af de dommere, de har fået oplyst, skal medvirke, samt 2 eksemplarer til retten. Skulle en part helt undtagelsesvis ønske at udlevere materiale til retten i forbindelse med selve domsforhandlingen, skal det fornødne antal eksemplarer indleveres, før den påbegyndes. I det materiale, der indleveres efter sagens berammelse til domsforhandling, bør bilagene være samlet i nummer- eller bogstavorden. Hvis sagen indeholder et større antal bilag, kan det være hensigtsmæssigt at supplere med en kronologisk eller anden form for oversigt eller at udarbejde egentlige samlede ekstrakter, hvor de relevante bilag er indsat i systematisk orden. Det vil endvidere ofte være hensigtsmæssigt, at parterne indleverer påstandsdokumenter, med sammenfatning af deres anbringender, samt at de i mere principielle sager indleverer samlinger af de afgørelser og den litteratur, de agter at påberåbe sig. Påstandsdokumenter samt afgørelses- og materialesamlinger skal fremsendes til de deltagende dommere senest en uge før domsforhandlingen. |
|
Årsberetning 2002
1250 København KTlf: 33 95 67 21Fax: 33 15 49 22Email: aretten@arbejdsretten.dk