Sagen drejede sig om, hvorvidt Rigspolitiet havde overtrådt en aftale indgået mellem Rigspolitiet og Politiforbundet om arbejdstidsregler for polititjenestemænd under klimakonferencen (COP 15) i København i december 2009. Tjenestemandsretten lagde til grund, at indholdet af parternes aftale var, at der altid skulle planlægges med mindst 8 timers hviletid pr. døgn, men at det samtidig var forudsat, at det på trods af, at der var planlagt hermed, undtagelsesvist ville kunne forekomme, at der de facto ikke blev ydet - og ikke kunne ydes - 8 timers hviletid. Hvis det var tilfældet, havde ledelsen af den pågældende politiaktion pligt til løbende at indberette hvert enkelt tilfælde til Den Administrative Stab, som havde pligt til snarest at tage hånd om situationen, i det omfang den havde mulighed herfor.

Tjenestemandsretten fandt, at de påviste tilfælde, hvor der ikke var blevet ydet 8 timers hviletid, var indtruffet på trods af en i øvrigt forsvarlig planlægning, idet der indtrådte et forløb, som ikke havde været påregneligt. Det blev herefter akut nødvendigt at inddrage en del af hviletiden for en gruppe polititjenestemænd, som ikke kunne erstattes af andre. Dette medførte, at de pågældende ikke fik en samlet hvileperiode på mindst 8 timer i fra et til lidt over to døgn. Da det i aftalen var forudsat, at noget sådant undtagelsesvist kunne ske, og da en hurtigere indberetning til Den Administrative Stab  ikke ville have ført til et ændret forløb, ligesom der blev ydet de berørte polititjenestemænd en samlet længere hvileperiode på mindst 35 timer, så snart deres tjeneste var afsluttet, fandt Tjenestemandsretten det ikke godtgjort, at Rigspolitiet havde begået brud på den indgåede aftale.