LO og Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisation (BBA) havde ved hovedaftale bestemt, at fagorganisationerne i forbindelse med overenskomstforhandlinger i videst muligt omfang skulle stille det nødvendige sammenligningsmateriale til rådighed, "således at BBA i de enkelte overenskomstforhold ikke er stillet ugunstigere end gennemsnittet af sammenlignelignelige virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening eller anden arbejdsgiverforening, som de respektive overenskomstparter er enige om." Fornyelsen af de kollektive overenskomster for bagere og slagtere var herefter i en årrække sket ved sammenligning med virksomheder uden for DA's område. BBA ønskede nu, at bager- og slagteroverenskomsterne skulle fornyes med udgangspunkt i tilsvarende overenskomster på DA's område, og BBA anførte navnlig, at parternes hovedaftale gav BBA ret til at insistere på et sådant skifte i sammenligningsområde. Arbejdsretten gav BBA medhold og udtalte bl.a., at der efter en naturlig sproglig forståelse af hovedaftalens bestemmelse som udgangspunkt skal sammenlignes med virksomheder under DA. Kun når overenskomstparterne er enige herom, kan der ske sammenligning med virksomheder uden for DA's område. Denne forståelse var desuden bedst stemmende med det oplyste om parternes forhandlinger op til vedtagelsen af hovedaftalen. BBA kunne ikke anses at have frafaldet sin ret til at kræve sammenligningsgrundlaget skiftet.