Før klagen
Når der opstår uenighed mellem parter på arbejdsmarkedet, som har kollektiv overenskomst, skal de så vidt muligt løses i det fagretlige system (normen og arbejdsretslovens § 33).
Der forhandles sædvanligvis først lokalt på virksomheden mellem arbejdsgiveren og vedkommende tillidsrepræsentant (normens § 2).
Lykkes det ikke at løse uoverensstemmelsen her, foretages mægling under medvirken af repræsentanter for de respektive organisationer, normalt således parterne hver udpeger en. Anmodningen skal indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, og hvis mæglingsrepræsentanterne er enige, kan de afgøre sagen endeligt (§§ 3-6). Opnås der ikke enighed, er der mulighed for også at afholde organisationsmøde (normens §§ 7-9).
Påstået overtrædelse af en overenskomst forhandles ofte (også) på et fællesmøde, hvor både de direkte implicerede, deres organisationer og hovedorganisationerne deltager (hovedaftalens § 10). Arbejdsstandsning skal straks indberettes til organisationerne og fællesmøde i så fald afholdes dagen efter iværksættelsen, medmindre den er ophørt forinden (arbejdsretslovens 9, stk. 2 og hovedaftalens § 10).
Sager om forståelse af en overenskomst og visse andre sager behandles ved faglig voldgiftsret (normens §§ 10-14 og arbejdsretslovens kapitel 2). Først sendes et klageskrift til den anden part, som normalt afgiver svarskrift. Herefter nedsættes voldgiftsretten, hvor parterne hver udpeger 2 medlemmer, ligesom de ofte i fællesskab peger på et opmand, som udpeges af Arbejdsrettens formand. På et møde redegør parterne for deres synspunkter og fører eventuelle beviser. Hvis der ikke blandt de partsudpegede medlemmer af retten kan opnås enighed om eller flertal for et resultat, afgøres sagen endeligt af opmanden.
Til toppen
Parterne
I arbejdsretssager er de pågældende arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisationer parter, selvom om konflikten drejer sig om overtrædelser m.v., der er foretaget af eller mod enkelte medlemmer af organisationen. Er en organisation medlem af en mere omfattende organisation, skal sagen anlægges af eller mod denne. Sager kan dog anlægges direkte af eller mod arbejdsgivere, der ikke er medlem af nogen organisation (arbejdsretslovens § 13, stk. 1).
Til toppen
Klagen og svaret
Sag ved Arbejdsretten anlægges ved at sende sekretariatet et klageskrift, der skal indeholde (arbejdslovens § 14 og afsnit 1 i retningsliner for sagsbehandlingen)
- parternes navne og adresser
- klagerens påstand (opfattelse af hvordan sagen bør afgøres)
- en kort fremstilling af de kendsgerninger, påstanden støttes på (beskrivelse af sagen)
- oplysning om de dokumenter og andre beviser, klageren agter at påberåbe sig
(bruge til at underbygge sit standpunkt med)
Som udgangspunkt sender retten herefter et brev til parterne, hvor man berammer et forberedende retsmøde til afholdelse på en ordinær retsdag (normalt torsdag eftermiddag), der ligger 3-6 uger efter modtagelsen af klageskriftet (afsnit 2 i retningslinier for sagsbehandlingen).
Samtidig anmoder sekretariatet indklagede om at afgive et svarskrift, der skal være retten og den anden part i hænde senest fredag i ugen før retsmødet (arbejdsretslovens § 15 og afsnit 2 retningslinier for sagsbehandlingen). Svarskriftet skal indeholde
- indklagede påstand, (opfattelse af, hvordan sagen bør afgøres)
- en kort fremstilling af de kendsgerninger, som påstanden støttes på, (beskrivelse af sagen), og
- angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig
(bruge til at underbygge sit standpunkt).
Til toppen
Forberedelse
Forberedende møder i rettens almindelige sager ledes af formanden eller en af næstformændene (retsformanden) og afholdes normalt på den ordinære retsdag (torsdag eftermiddag). Møderne er ikke offentligt tilgængelige (arbejdsretslovens § 16, stk. 1-3).
Parterne møder normalt ved eller sammen med en repræsentant for de organisationer, de er medlem af. De kan også møde ved advokat; og enkeltvirksomheder kan møde ved indehaveren eller for så vidt enhver person over 18 år, der har kendskab til sagen. Ved mødets begyndelse skal parterne aflevere lister med de mødendes navne, stillingsbetegnelser og tilhørsforhold (afsnit 3 i retningslinier for sagsbehandlingen).
På mødet forudsættes parternes repræsentanter at være forberedt på med udgangspunkt i det udvekslede materiale at drøfte såvel eventuelle formalitetsspørgsmål (f.eks. om sagen hører under faglig voldgiftsret) som sagens realitet og spørgsmålet om den videre praktiske afvikling af sagen, herunder hvilken afgørelsesform, der sigtes mod.
Ved retsmødets afslutning lægges der en tidsplan for den videre sagsbehandling. Der kan fastsættes frister for afgivelse af yderligere nødvendige processkrifter (replik og duplik), tages stilling til, hvornår sagen kan forventes at være færdigforberedt, aftales yderligere nødvendige forberedende møder (især med henblik på stillingtagen til formalitetsspørgsmål eller overladelse af sagens afgørelse til retsformanden) eller foretages foreløbig/endelig berammelse af (fastsættelse af tidspunktet for) hovedforhandling.
Det tilstræbes, at en sag i almindelighed kun behandles på 2 møder i Arbejdsretten (et forberedende møde og et afsluttende møde med overladelse af afgørelsen til retsformanden eller hovedforhandling). Retten forudsætter endvidere, at parterne selv sørger for at udveksle yderligere processkrifter m.v. i overensstemmelse med den plan, der blev fastlagt på det forberedende møde.
Til toppen
Afgørelsesformerne
En betydelig del af de sager, der indbringes for Arbejdsretten, løses ved, at parterne selv når frem til en løsning før det forberedende møde eller uden det bliver nødvendigt at bede retten tage stilling ved retsformandsafgørelse eller dom efter hovedforhandling.
Udeblivelsesdom
Fremsender indklagede ikke svarskrift inden udløbet af den fastsatte frist, eller udebliver vedkommende fra et retsmøde, kan retten afsige dom efter klagerens påstand, for så vidt den findes at være begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrig fremkomne (arbejdsretslovens § 20 sammenholdt med retsplejelovens §§ 352, stk. 2, 360, stk. 3, og 362, stk. 1). Retten sender begge parter kopi af udeblivelsesdommen.
Afgørelse ved retsformanden
Med parternes samtykke kan retten (og det vil her sige retsformanden) afgøre sagen på et offentligt, forberedende retsmøde. Det kan ske allerede på det første møde eller ved, at sagen udsættes til et særligt møde, hvor parternes repræsentanter får lejlighed til at komme med en kort redegørelse for sagen og føre beviser, de finder væsentlige, før de knytter nogle få afsluttende bemærkninger til den. Herefter tager retsformanden ofte straks stilling og gør mundtligt rede for sin begrundelse. Selve afgørelsen, der med parternes indforståelse normalt træffes ved beslutning, nedskrives i retsbogen, som parterne får sendt en kopi af (arbejdsretslovens § 16, stk. 3).
Dom efter hovedforhandling
Anser parterne sagen for så principiel eller omfattende, at den ikke bør behandles summarisk, berammer retsformanden den efter aftale med parternes repræsentanter den på et forberedende møde til hovedforhandling. I den forbindelse kan en part, som ikke er knyttet til nogen af de organisationer eller myndigheder, der afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om beskikkelse af faglige dommere, kræve, at retten også under domsforhandlingen beklædes af retsformanden alene (arbejdsretslovens § 8, stk. 2). Parterne kan endvidere fremsætte ønske om, at sagen helt undtagelsesvis behandles under medvirken af 3 medlemmer af formandskabet (arbejdsretsloven § 8, stk. 2).
Når en sag er berammet til hovedforhandling, udpeger rettens sekretariat de 6 faglige dommere, der skal deltage (arbejdsretslovens § 7). Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark udpeger dog traditionelt hver især selv 3 faglige dommere i sager, hvor de er part. Når de faglige dommere er udpeget, sender sekretariatet en liste over de deltagende dommere til parterne, bl.a. for at de snarest muligt kan fremsætte eventuelle inhabilitetsindsigelser (arbejdsretslovens § 6 sammenholdt med retsplejelovens §§ 60 og 61).
Parterne skal så vidt muligt 14 dage før hovedforhandlingen og i hvert fald en uge før i normalt 9 eksemplarer sende påstandsdokumenter (indeholdende deres påstande, anbringender samt angivelse af de dokumenter, de vil påberåbe sig, og de øvrige beviser, de agter at føre), ekstrakt (kopier af relevante processkrifter og retsbogsudskrifter samt de dele af sagen bilag, der skal anvendes) og materialesamling (afgørelser og litteratur, de agter at henvise til). Ekstrakten udarbejdes i et samarbejde mellem parterne (afsnit 4 i retningslinier for sagsbehandlingen), der også skal fremsende en tidsplan for hovedforhandlingen.
Selve hovedforhandlingen gennemføres for åbne døre og i princippet som hovedforhandlingen i en almindelig civil retssag (arbejdsretslovens § 17 sammenholdt med retsplejelovens §§ 362-366), idet vidner dog kan overvære hele domsforhandlingen, medmindre en part undtagelsesvis modsætter sig dette. Umiddelbart før forhandlingen begynder skal parterne aflevere lister med de mødende navne, stillingsbetegnelser og tilhørsforhold.
Hovedforhandlingen indledes med, at protokolføreren nævner, hvem parterne er, og oplæser navnene på de mødende, herunder vidnerne. Retsformanden beder parterne om at nedlægge deres påstande og anmoder herefter den, der skal føre sagen for klageren (procedøren), om at forelægge sagen. Den pågældende giver en objektiv redegørelse for sagen og oplæser (dokumenterer) i den forbindelse relevante dele af sagens bilag. Indklagedes repræsentant får lejlighed til at supplere forelæggelsen og dokumentationen, hvorefter eventuelle vidner afhøres.
Til slut fremkommer parternes repræsentanter med deres afsluttende bemærkninger (procedure); og retsformanden optager sagen til dom med tilkendegivelse om, at parterne senere samme dag vil kunne få oplyst, hvornår dommen bliver afsagt.
Umiddelbart efter hovedforhandlingens afslutning samles retsformanden og de faglige dommere samt protokolføreren i voteringsværelset bag retssalen. Her redegør de faglige dommere først hver især og til sidst retsformanden for deres opfattelse, og der stemmes om resultatet (arbejdsretslovens § 18). Tidspunktet for domsafsigelsen fastsættes, og sagen afventer herefter, at retsformanden udarbejder et udkast til dom, som udsendes til de faglige dommere. På det aftalte tidspunkt mødes de deltagende dommere igen og vedtager dommens endelige ordlyd. Er en faglig dommer forhindret, har vedkommende dog mulighed for at meddele retsformanden sine eventuelle bemærkninger til formuleringen inden det omhandlede tidspunkt.
Selve domsafsigelsen sker ved, at retsformanden i retssalen oplæser dommens konklusion. Parterne får herefter få udleveret en kopi af dommen, der ikke indeholder oplysning om, hvorvidt nogle af dommerne har haft en anden opfattelse end flertallet (arbejdsretslovens § 19, stk. 1).
Til toppen
Særlige sagstyper
Hastesager
Sager om verserende påstået overenskomststridig arbejdsnedlæggelse eller lockout samt visse andre sager, hvor Arbejdsretten tiltræder en parts ønske om særlig hurtig behandling, berammes straks efter modtagelsen til førstkommende ordinære retsdag (torsdag eftermiddag) eller efter særlig anmodning førstkommende mandag.
Det er dog en forudsætning, at et nødvendigt fællesmøde er afholdt, og at klageren har sikret sig, at indklagede er indforstået med at møde, samt at retten underrettes og modtager sagens akter senest kl. 12 den dag, hvor retsmødet skal holdes (for så vidt angår mandage senest kl. 9).
I helt ekstraordinære tilfælde kan der efter konkret aftale med retten berammes forberedende retsmøder uden for mandage og torsdage (afsnit 2 i retningsliner for sagsbehandlingen).
Andre sager om arbejdsnedlæggelser m.v.
I sager om ikke verserede konflikter anmoder retten ikke om svarskrift, men berammer blot et forberedende retsmøde til afholdelse den førstkommende ordinære retsdag (torsdag eftermiddag), der ligger mindst 6 uger efter modtagelsen af klageskriftet (afsnit 2 i retningsliner for sagsbehandlingen).
Sager mod uorganiserede arbejdsgivere
Sager, der er rettet mod arbejdsgivere, som ikke er medlem af nogen organisation, behandles ligesom sager mod visse mindre arbejdsgiversammenslutninger som udgangspunkt af sekretariatslederen (afsnit 2 i retningsliner for sagsbehandlingen).
I de førstnævnte sager forkyndes klageskriftet normalt for vedkommende arbejdsgiver (afleveres af stævningsmand) med opfordring til at svare skriftligt inden 14 dage og orientering om konsekvenserne af at undlade dette.
Svarer arbejdsgiveren ikke rettidigt, optages sagen på retslisten for sekretariatslederens første retsdag efter fristens udløb. Det er imidlertid normalt ikke nødvendigt, at klageren er repræsenteret, da retten uden videre afsiger udeblivelsesdom i overensstemmelse med dennes påstand, hvis betingelserne er opfyldt.
Sender indklagede svarskrift, anmoder retten sædvanligvis klageren om en replik og indklagede om en duplik, før der berammes et retsmøde til nærmere drøftelse og eventuel afslutning af sagen ved, at parterne overlader afgørelsen til sekretariatslederen. Hvis der er behov for at fremskaffe yderligere oplysninger eller afhøre parter eller vidner, kan der berammes endnu et forberedende retsmøde.
Indkaldelsen til mødet forkyndes for indklagede, der ikke er repræsenteret af advokat eller arbejdsgiversammenslutning. Er indklagede repræsenteret af advokat, afholdes første retsmøde normalt telefonisk.
Ønsker parterne eller en af disse en egentlig hovedforhandling, overføres sagen til den ordinære retsdag for Arbejdsrettens formand eller en af næstformændene med henblik på eventuel berammelse.
Retsmødernes forløb
Under forberedelsen beklædes retten af formanden, en af næstformændene eller sekretariatslederen; og den pågældende sidder ved et almindeligt bord i retssalen eller et andet af rettens lokaler.
Parterne og deres repræsentanter placerer sig på den anden side af bordet, således at klagerne anbringer sig til venstre og de indklagede til højre set fra indgangen. Ved retsmødets begyndelse skal parterne aflevere en liste med navn, stilling og tilhørsforhold for hver af de mødende. De forberedende retsmøder holdes for lukkede døre, medmindre formålet er at overlade afgørelsen til retsformanden.
Under sædvanlige hovedforhandlinger beklædes retten af formanden eller en af næstformændene samt 6 faglige dommere, hvoraf 3 er udtaget blandt de ordinære dommere eller suppleanter, der er beskikket efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og offentlige myndigheder med arbejdsgiverfunktioner, og 3 blandt de dommere, der er beskikket efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer. Dommerne sidder bag en skranke med retsformanden i midten og de faglige dommere placeret skiftevis til hver side. I tilfælde, hvor retten er sat med udvidet formandskab, sidder de 3 medlemmer af formandskabet på de midterste pladser.
Parterne og deres repræsentanter samt eventuelle vidner placerer sig foran skranken med klagerne til venstre og de indklagede til højre i retssalen set fra indgangen, således at de, der skal føre sagen (procedørerne), står ved to pulte foran de øvrige. I god tid før hovedforhandlingen indledes, skal parterne aflevere en liste med navn, stilling og tilhørsforhold for hver af de mødende, herunder vidnerne, til protokolføreren. Der er offentlig adgang til hovedforhandlinger.
Parternes repræsentanter får tilsendt kopi af alle retsbogstilførsler og domme.
Omkostninger
Der betales ikke retsafgift i arbejdsretssager, men retten pålægger i sine domme den tabende part at betale et beløb til delvis dækning af rettens udgifter. Der drejer sig ved udeblivelsesdomme om 500 kr. og ved andre domme om 2.000 kr. (arbejdsretslovens § 19, stk. 2). Parterne bærer hver især deres omkostninger ved sagen, og retten har kun yderst sjældent pålagt en tabende part at betale den vindende et beløb til dækning af sagsomkostninger.
Til toppen
Genoptagelse
Både Arbejdsrettens afgørelser og afgørelser truffet ved mæglings-, organisations- og fællesmøder samt faglige voldgiftsretter er endelige.
Arbejdsrettens udeblivelsesdomme kan dog ligesom sådanne domme afsagt af de almindelige domstole kræves genoptaget, hvis indklagede anmoder skriftligt om det inden 4 uger fra domsafsigelsen. Retten kan endvidere undtagelsesvis genoptage sagen, hvis anmodning indgives senere men inden ét år efter afsigelsen (arbejdsretslovens § 20, stk. 1, sammenholdt med retsplejelovens § 367).
3 medlemmer af Arbejdsrettens formandskab kan endvidere undtagelsesvis tillade, at sager, der er afgjort af retsformanden, genoptages, når det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentlig forskelligt resultat, det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for ham indgribende tab, og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse (arbejdsretslovens 20, stk. 2). Under tilsvarende betingelser kan retten tillade, at sager der er afgjort ved dom efter hovedforhandling genoptages (arbejdsretslovens § 20, stk. 1, sammenholdt med retsplejelovens § 399).
En noget lignende regel gælder om genoptagelse af sager afgjort ved faglig voldgiftsret (arbejdsretslovens § 30).
Til toppen
Fuldbyrdelse
Arbejdsrettens domme, retsformandsafgørelser og beslutninger om sagsomkostninger fuldbyrdes efter samme regler som domme afsagt af de almindelige domstole, ligesom forlig indgået for retten fuldbyrdes efter samme regler som forlig indgået for de almindelige domstole (arbejdsretsloven § 34, stk. 1 og 2, sammenholdt med retsplejeloven § 478, stk. 1, nr. 1 og 2). Hvis en part i den forbindelse har behov for en bekræftet udskrift af vedkommende dom eller retsbog kan den fås gratis i sekretariatet.
På samme måde som Arbejdsrettens afgørelser og forlig indgået for retten fuldbyrdes afgørelser fra og forlig indgået for mæglings-, organisations- og fællesmøder samt faglige voldgiftsretter.
Til toppen
|
Sagsbehandling
1250 København K